Dansk Erhverv: Lad virksomheder bygge grøn strøm uden politiske ekstraomkostninger

I 2023 bliver der taget flere landvindmøller ned, end der sættes op. De seneste år er det nemlig blevet både dyrere og mere besværligt at udvikle og opstille vedvarende energi. Den tendens skal vendes, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Pålagte ekstraomkostninger er over de seneste år steget med kolossal fart, og det går ud over den grønne omstilling. I 2019 stammede under 5 procent af de samlede byggeomkostninger til sol og vindanlæg fra ekstraomkostninger pålagt fra politisk hold.

Det politiske spektrum på tværs af Christiansborg står nu med et valg om, hvor stor risiko de vil tage i forhold til udbygning af vedvarende energi for at få flere penge i en allerede bugnende statskasse.

Ulrich Bang
Underdirektør for Klima, miljø og energi, Dansk Erhverv

Danmark fik så sit første klimavalg i historien med maksimalt politisk momentum for at sikre tilstrækkelig grøn energi til en elektrificering af det danske samfund.

I dag – 4 år efter klimavalget - består op til 40-50 pct. af byggeomkostningerne pr MW grøn energi af ekstraomkostninger pålagt af samme politiske niveau, der ønsker mere grøn energi. Det er helt sort. Og det er sket i en tid, hvor inflation og højere materialeomkostninger i forvejen øger omkostningerne ved projekter.

Udviklere betaler allerede

Udviklerne betaler allerede i dag samfundsbidrag til naboer, kommunen og for deres brug af elnettet. Det ligger oveni, hvad de betaler i jordskat og selskabsskat til kommune og stat.

Regeringen har netop fremlagt regeringen et udspil om at hæve udviklernes betaling til naboer og kommuner med 2,5 milliarder kroner. Og derudover oplever udviklere, at flere kommuner stiller særkrav om finansiering af andre tiltag i kommunen eller supplerende lokale fonde. Der er behov for et opgør med de ulovlige særkrav, som hindrer transparent konkurrence mellem udviklere og øger omkostningerne.