Dansk Industri: Drikkevandsforbrug skal ikke finansiere klimatilpasning

Af Karin Klitgaard
Underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi, Dansk Industri

Klimaændringerne fører til flere skybrud, stigende grundvand, flere og mere intense stormfloder og erosion af vores kyster. Det kan koste borgerne, virksomhederne og samfundet dyrt, hvis ikke vi forebygger skaderne. Derfor har vi brug for handling.

Virksomheder og infrastruktur skal sikres bedre mod oversvømmelse. Det koster omsætning for virksomhederne, når den basale infrastruktur - for eksempel veje og elforbindelser – er ude af drift.

Vi har tidligere lært på den hårde måde, at computernes servere ikke skal stå i kældre. Men der er mange andre udfordringer, når virksomheder og adgangsveje bliver oversvømmet, og der er ikke mindst meget store omkostninger ved at dække skaderne.

DI har efterspurgt en helhedsorienteret klimatilpasningsplan og hilser det velkomment, at Folketingets partier over en bred kam er enige. Vi håber, resultatet bliver en klar og tydelig plan.

Koordination af indsatsen
Den skal blandt andet være med til at fjerne de udfordringer, der er med at koordinere indsatsen på tværs af de forskellige former for vandproblemer. Ekstremregn, stormfloder og høj grundvandsstand er ofte sammenfaldende og holder sig ikke inden for de enkelte kommuner.

Ekstremregn, stormfloder og høj grundvandsstand er ofte sammenfaldende og holder sig ikke inden for de enkelte kommuner.

Karin Klitgaard
Underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi, Dansk Industri

Derfor er der brug for en plan, der kan sætte tempoet for klimatilpasning og kystsikring op, så vi ikke er bagefter det reelle behov.

Der er mange danske virksomheder, som arbejder med løsninger inden for klimatilpasning. Det gælder alt fra rådgivere og landskabsarkitekter over udstyrsproducenter til entreprenører og ikke mindst forsyningerne, som i det daglige har ansvaret for at lede vandet hen, hvor det ikke skaber ulykker.

Der er god mulighed for at øge eksporten, hvis vi udvikler effektive svar på udfordringerne, for de er de samme i mange andre lande.

Ulogisk finansiering
Et vigtigt element i planen bør være, hvordan vi skal finansiere tiltagene. Der skal være en klar og entydig fordeling af udgifterne, så projekter ikke trækker i langdrag på grund af stridigheder om, hvem der skal betale, og hvem der har nytte af projektet.

Det er for eksempel ikke logisk, at vores forbrug af drikkevand finansierer initiativer, som forebygger skader efter ekstremregn. Der er det bedre at betale efter grundareal, bebyggelsesprocent eller en afgift per tilslutning.