Teknologirådet: Byerne er borgernes førsteprioritet i klimatilpasning

Af Mie Thomsen og Gy Larsen
Hhv. projektleder og seniorprojektleder i Teknologirådet

Danmark har store udfordringerne på vandområdet. Klimaforandringerne øges, og det betyder et voksende behov for klimatilpasning og fokus på den måde, vi forvalter vores samlede vandressourcer.

En anden væsentlig udfordring er, at vi i Danmark ikke har en integreret vandressourceforvaltning. Det er ellers grundtanken i EU's vandrammedirektiv, der trådte i kraft i hele EU tilbage i 2000.

Planlægning er helt overladt til de enkelte kommuner, som hver især må afgøre, om de vil samarbejde med andre kommuner om klimatilpasningsprojekter.

Der er mange aktører og interesser på spil, når vi taler om klimatilpasning. En af disse aktører er borgerne, som både bliver berørt af udfordringerne og som skal leve med de løsninger, der implementeres.

Det er derfor vigtigt at inddrage borgerne for at fremme valg af langtidsholdbare løsninger.

Når der er tales om større klimatilpasningsprojekter centralt i kystbyerne, så mener et stort flertal af borgerne, at staten i dag er for passiv

Mie Thomsen og Gy Larsen
Hhv. projektleder og seniorprojektleder i Teknologirådet

Førertrøjen skal på
Teknologirådet har i september og oktober 2020 afholdt to heldags klimaborgermøder med deltagere fra hele landet som et led i projektet ”Byerne og det stigende havvand”.

Projektet ledes af Teknologirådet og er finansieret af Realdania. Borgerne blev klædt på til debatten gennem skriftligt materiale, ekspertoplæg og film. På møderne blev udvalgte temaer diskuteret i mindre grupper suppleret med individuelle afstemninger om konkrete spørgsmål.

Borgernes holdning var tydelig i forhold til at:

• Staten skal tage førertrøjen på og udarbejde langsigtede retningslinjer for klimatilpasning. Armslængde kan være fornuftigt for kommuner og borgere.
• Kystbyernes udvikling skal overholde en samlet og langsigtet helhedsplan, der tager højde for det stigende havniveau. Borgerne bakker kraftigt op om en langsigtet planlægning
• Der skal udarbejdes en landsplan for klimatilpasning, der udstikker retningslinjer for indsatsen.
• Sommerhusområder er steder, hvor staten ikke skal finansiere klimatilpasning. Disse områder, behøver ikke at blive prioriteret i den kommende nationale klimatilpasningsplan. Det er byerne de skal prioritere.

Staten er passiv
Borgerne debatterede desuden deres egen risikovillighed. Også her foretrækker borgerne samlede helhedsløsninger fremfor lokale diger og lignende.

De adspurgte borgere var villige til at acceptere en risiko i en kortere årrække for at sikre implementeringen af gennemtænkte helhedsløsninger.

Når der er tales om større klimatilpasningsprojekter centralt i kystbyerne, så mener et stort flertal af borgerne, at staten i dag er for passiv og fremover bør være hovedsponsor for beskyttelse af kystbyerne.

Borgerne blev spurgt om, hvem der bør stå for regningen, når sommerhusområder skal beskyttes.  Desuden blev de spurgt om, hvorvidt lodsejerne bør kompenseres, hvis et sommerhusområde opgives og ikke bliver beskyttet. Her indikerede borgerne, at sommerhusområder bør være husejernes eget ansvar, hvorimod svarene var mere blandede ved diskussionen af helårshuse. 

Workshops og klimaspil
Borgerne diskuterede også samfundshensyn versus individuelle hensyn. Her pegede de på, at der mangler et overblik over, hvilke områder der skal beskyttes, og hvilke vi ikke skal prioritere.

Borgerne er altså forstående overfor, at det ikke er alt, der kan beskyttes. Derfor mener de, at politikerne ikke skal være så nervøse for at tage en dialog om dette.

Det er påfaldende, at Kystdirektoratets i sin nye kortlægning peger på over hundrede områder, der bør beskyttes, men ikke vover pelsen med et eneste eksempel på, hvad der ikke bør beskyttes. For eksempel arbejdes der i England allerede med tilbagetrækning som en klimatilpasningsstrategi.

Teknologirådet har desuden som led i projektet ”Byerne og det stigende havvand” medarrangeret et klimaspil med en række kommunale politikere, hvor meningen gennem var at fremme en dialog om udfordringerne omkring klimatilpasning gennem diverse workshops.

Her fremhævede politikerne på linje med borgerne, at man skal være forsigtig med lappeløsninger. Der kan være mere fornuft i at arbejde med måder at sikre både opsparing og til at vinde tid til løsninger, der er mere robuste og langsigtede.