Realdania: Klimatilpasning over jorden giver borgerne bedre livskvalitet

DEBAT: Når klimatilpasning tænkes sammen med udvikling af byrum, kan det spare kommuner og forsyningsselskaber for en masse penge, mens det giver borgerne merværdi og livskvalitet, skriver Nina Kovsted Helk.

Af Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør, Realdania

Man kan se det udelukkende som et problem, at vi får mere regnvand. Man kan også vælge at konstatere, at det er en realitet og se det som en mulighed.

I 2012 stod Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune over for en større investering i renovering af byens kloakrør. Samtidig var et af byens lavtliggende kvarterer, udfordret af store regnmængder, oversvømmede kældre og vand i gaderne.

Man valgte så en nytænkende og ambitiøs løsning, der svarede på begge udfordringer: At lade en del af håndteringen af vandet foregå over jorden – og ikke kun under jorden på traditionel vis i store rør. På den måde kunne man samtidig anlægge bedre byrum - med mere grønt og flere mødesteder.

Investeringer med dobbeltværdi
Ud over at give byrummene et løft, er håndteringen af vandet på overfladen også mere fleksibel. Hvis kloakrør under jorden skulle klare de sjældne, men meget store skybrud, skulle de være enorme. Både i pris og størrelse. Og indimellem de sjældne hændelser ville investeringen være uden nytte.

På overfladen kan man lettere håndtere de større variationer i regnvandet, vi kan forvente i fremtiden. Samtidig giver de nye byrum også værdi, når der ikke er skybrud.

Det er et eksempel på, at man kan tænke store investeringer i klimatilpasning sammen med udvikling af nye byrum. Så byen både bliver robust og også udvikles – og dermed bliver bedre at leve i.

Klimatilpasser man med dobbelt værdi, er der derfor penge at spare for både kommuner og forsyningsselskaber. Og for borgerne skaber det samlet set meget mere værdi og livskvalitet.

Det bliver også meget tydeligt, at det giver mening at arbejde med vandet, når det handler om at beskytte vores byer mod stigende havvand.

Nyskabende beskyttelse
Strandparken ved Køge Bugt, anlagt i 1980, er et tidligt eksempel på, hvordan teknisk beskyttelse mod oversvømmelse fra havet samtidig kan give store rekreative gevinster. Et syv km langt strandområde med masser af hvidt sand og rent badevand, 15 km fra Københavns centrum.

Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som også beskytter mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten.

I sin tid var dette et af de største inddæmningsprojekter i Nordeuropa. Organisatorisk var det også nyskabende, fordi det samlede parter på tværs af flere af de daværende amter.

Innovative helhedsløsninger
Lige nu støtter Realdania i partnerskab med Miljøministeriet en række kommuner i at udvikle innovative helhedsløsninger, som beskytter mod det stigende havvand og samtidig udvikler kvaliteter i byerne.

Det foregår gennem processer, der også kendes fra byudvikling - med for eksempel tværfaglige parallelkonkurrencer, scenarieanalyser og omfattende inddragelse af borgere. I alt støtter vi otte pilotprojekter.
 
Et af dem er i Randers, hvor udviklingsplanen tager sit afsæt i en vision om at skabe bedre forbindelse mellem byen og de smukke naturområder, der knytter sig til Gudenåens udløb i Randers Fjord.

Udviklingsplanen håndterer både udfordringer med klimatilpasning, trafikale barrierer og en havn, der er under omdannelse. Her spiller de grønne områder langs byens kanter en afgørende rolle, fordi de både kan tage imod hævet vandstand, og også skaber høj værdi for resten af byen – uden risiko for oversvømmelse.

I Vejle arbejdes der også med at gøre byen modstandsdygtig via naturbaserede løsninger. Ligesom man i Assens undersøger muligheden for at etablere et klitlandskab som beskyttelse.

Tværgående samarbejde til merværdi
Pilotprojekterne er gode eksempler på, hvordan nyskabende helhedsløsninger baseres på tværgående samarbejde mellem mange parter: Kommunen, rådgivere, forskere, forsyningsselskaberne og de private grundejere.

I Danmark har helhedsløsninger og begrebet ”merværdi” i løbet af de sidste 10 år fået fast plads i mange indsatser for håndtering af skybrud i kommunerne.

Det kan vi godt være stolte af – også i internationalt perspektiv. Det er en tilgang som giver mange fordele, men som kræver tålmodighed, tid og tillid for at lykkes.

Lige nu gør vi os en masse erfaringer. Dem kan vi bruge til skabe gode og kloge løsninger for fremtidens klimatilpasning. Sådan, at vi arbejder med og ikke mod vandet. For vandet kommer uanset hvad.  

Forrige artikel Grundfos og Danfoss: Et af de bedste svar på klimaudfordringerne er sektorintegration Grundfos og Danfoss: Et af de bedste svar på klimaudfordringerne er sektorintegration Næste artikel Teknologirådet: Byerne er borgernes førsteprioritet i klimatilpasning Teknologirådet: Byerne er borgernes førsteprioritet i klimatilpasning