DI: Vandsektorloven spænder ben for klimaneutralitet

Af Karin Klitgaard
Chef for miljøpolitik og cirkulær økonomi i DI

Arbejdet med at gøre den danske vandsektor klima- og energineutral gik for alvor i gang 1. december 2020, hvor miljøminister Lea Wermelin bad alle danske vand- og spildevandsforsyninger om at melde sig ind i kampen. Nu skal selskaberne fremlægge deres planer for at reducere energiforbruget, øge produktionen af biogas og anden energi og reducere udledningen af klimagasser – ikke mindst lattergas. Formålet er at gøre den samlede danske vandsektor energi- og klimaneutral i 2030.

Anmodningen fra miljømininisten kommer i forlængelse af, at de fleste partier i Folketinget i juni 2020 sluttede op om målet og besluttede, at vandsektorens arbejde skal ske inden for rammerne af den såkaldte Parismodel, der er inspireret af den globale klimaaftale, hvor alle melder deres ambitioner ind.

DI støtter ambitionerne fuldt og helt, og de ligger også i direkte forlængelse af Vandvisionens mål. Men spørgsmålet er, om forsyningerne har de rammer, der er nødvendige, så de kan klare opgaven.

Regulering, der spiller sammen
DI bakker op om en regulering, der har fokus på kvalitet, miljø, forsyningssikkerhed og effektivitet. Når vi nu beder forsyningerne om at leve op til yderst ambitiøse miljø- og klimamål, må vi selvfølgelig også sikre, at rammerne for at levere er til stede.

Når en forsyning bliver pålagt et mål, den skal leve op til, er der allerede i dag en mekanisme, som sikrer, at målet kan opfyldes så effektivt som muligt. Men der er også udfordringer på nogle områder  - særligt i samspillet med anden regulering. Det gælder for udnyttelse af varmen fra det rensede spildevand og mulighederne for at opgradere biogassen på renseanlæg til naturgaskvalitet, så det kan sendes ud på gasnettet og dermed direkte substituere fossilt brændsel. Her må vi sikre, at vand- og energireguleringen spiller sammen, så vandsektoren kan bidrage i det samlede system.

Når vi nu beder forsyningerne om at leve op til yderst ambitiøse miljø- og klimamål, må vi selvfølgelig også sikre, at rammerne for at levere er til stede.

Heldigvis er arbejdet med at revidere vandsektorloven i fuld gang. Vi forventer, at forsyningsselskaberne får de rigtige incitamenter, så de kan sikre en effektiv drift og foretage langsigtede investeringer i energi- og klimaeffektivitet. Men vi skal også bruge revisionen af vandsektorloven til at fjerne de udfordringer, som forsyningerne støder på i arbejdet med at blive energi- og klimaneutrale.

Vi vil fra DI’s side bidrage til at få problemerne frem og finde gode løsninger, så rammerne understøtter de politiske ambitioner.

Indsats i EU
Ambitionerne om en energi- og klimaneutral vandsektor vil give hele sektoren et teknologisk skub, så vi kan være med til at nedbringe CO2-udledningen fra vand- og spildevandsbehandling globalt. I Danmark bruger vi cirka én procent af vores energi på transport og behandling af vand. I Europa står sektoren for tre procent af energiforbruget, og i resten af verden er det cirka fire procent. Der er altså nok at komme efter.

Derfor skal det hjemlige arbejde suppleres med en massiv indsats i EU. Vi skal have lige så ambitiøse mål i EU, som vi har i Danmark. Det kræver en indsats fra regeringen.

I EU er der også fokus på finansiering af den bæredygtige udvikling. EU-Kommissionen har etableret en ekspertgruppe, som skal være med til at definere, hvilke krav, produkter og andre aktiviteter der skal leve op til for at være ”grønne”.

I Kommissionens forslag indgår energieffektivitet og neutralitet på vandområdet som et centralt element. Derfor er det danske arbejde med at gøre vandsektoren energi- og klimaneutral meget vigtigt for vandteknologiindustrien - fra udstyrsleverandører og rådgivere til forsyningerne, der skal gennemføre beslutningerne.