Danske Vandværker: Grundvandsparker er et afgørende værktøj i fremtidens klimatilpasning

Vores land bliver ikke større
FN’s klimapanel har i en rapport fra 2019 beskrevet klimaforandringer indenfor landbrug og skovbrug. Og samtidig bød rapporten på løsninger inden for landsektoren, som kan være med til at forebygge klimaforandringer.

Rapporten anslår, at landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør lidt over 20 procent af det menneskeskabte udslip af drivhusgasser. Man mener også, at helt op til 30 procent af verdens udslip af drivhusgasser stammer fra landbrugsaktiviteter.

Det gør det meget tydeligt, at landbruget spiller en af hovedrollerne i verdens CO2-udslip, og derfor vil det have stor betydning, hvis flere landmænd har fokus på klimavenlig produktion.

Ifølge Danmarks Statistik udgør landbrugsarealet mere end 60 procent af Danmarks samlede areal, hvilket betyder, at vi bor i det mest opdyrkede land i Europa. Det betyder også, at der ikke er så meget plads tilbage til natur.

I en rapport fra Fonden Teknologirådet fremgår det, at hvis vi lægger alle forventninger om fremtidens udvikling og alle de velmente ønsker om vækst og forbedring af natur, landskab og fritidsliv oven i, så fylder det tilsammen op mod 140 procent af Danmarks areal.

Men som Teknologirådet konkluderer, så bliver landet ikke større. Det bliver snarere mindre på grund af klimaforandringerne.

Flere uberørte græsmarker
Naturen kan mere end afhjælpe den truende biodiversitetskrise. Natur kan også hjælpe os med nogle af de store klimudfordringer. For den er god til at optage og tilbageholde CO2, og på den måde kan den afhjælpe den massive belastning af klimaet, som drivhusgasserne udgør for vores klima.

Men det kræver, at vi giver mere plads til natur i form af uberørte græsmarker, vilde enge og summende insekter.

Sidst, men ikke mindst, skal vi blive ved med at plante træer. Og her i ugerne efter julen er det vel ikke uden for nummer at ønske, at Danmark får en skovfond - og gerne en som indeholder særlige muligheder for de forbrugerejede vandværker.

Træer beskytter også vores grundvandsressourcer, og skov er et af de mest effektive midler til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Ifølge FN’s klimapanel er mere skov en helt central del af klimaløsningen.

Mens træerne vokser, optager de nemlig luftens CO2 gennem nåle og blade og lagrer kulstoffet i selve træet. På denne måde trækker skovene CO2 ud af atmosfæren og holder på kulstoffet.

Grundvandsparker kan bidrage til strategien
Den gode nyhed er, at mange problemer kan løses ved at samtænke de forskellige områder. Derfor deler vi i Danske Vandværker også synspunktet om, at der helt konkret indføres et nyt værktøj eller begreb, nemlig grundvandsparker.

Der indvindes i dag allerede grundvand fra sprøjtefri områder, så behovet for at inddrage nye sprøjtefri landbrugsområder til grundvandsparkerne vil ifølge fagfolk udgøre – med et noget usikkert skøn – cirka 200.000 hektarer.

På disse områder skal der være sprøjtefrie landbrug, skove og naturarealer, og her vil der være et øget optag af kuldioxid. På den måde vil grundvandsparker bidrage til klimastrategien. Samtidig får vi skabt attraktive, rekreative områder, der vil tiltrække beboere fra by til land. Det vil også kunne give øget turisme.

Som jeg skrev i indledningen, er klimatilpasning mange ting. Og for mig er bæredygtig arealudnyttelse, genbrug af produkter og vild natur helt naturlige elementer, når vi skal opstille en vision for fremtidens klimatilpasning