De nuværende regler gør det svært for kommunerne at udvikle sig, fordi de kræver, at kommunerne ved udbuddet besidder al relevant viden, hvilket igen betyder, at man ikke får udnyttet den viden, der findes i virksomhederne.

Birgit Øbakke
Leder KL's internationale kontor

Hvor kommuner, regioner og stat på de fleste områder kun kan være enige om at være uenige, er den standende debat om EU's udbudskrav at betragte som et polemisk helle: Her taler de tre aktører nemlig med en tunge, når de kræver ændring af bestemmelsen om, at alle varer og tjenesteydelse over 1,4 milioner danske kroner skal sendes i EU-udbud.

Grænsen bør i stedet hæves til 7,5 millioner kroner - eller 1 milion euro - foreslår man. Baggrunden for dette ønske er blandt andet en undersøgelse foretaget sidste år af KL, som viser, at 75 procent af de danske kommuner aldrig har modtaget et bud fra udlandet.

Men bedst som man håbede på, at EU-Kommissionens revision af reglerne ville lette livet for de kommunale administrationer, lægger et nyt forslag op til, at de rigide udbudskrav fremover udvides fra primært at gælde anlægsarbejder og tjenesteydelser til nu også at omfatte social- og undervisningsområdet.

"Den danske agenda er at få gjort noget ved de rigide udbudsregler. Derfor har vi selvfølgelig vendt os skarpt imod forslaget om at udvide udbudsbestemmelserne," siger formand for KL's internationale udvalg, Søren Pape Poulsen (K).

Den konservative borgmester i Viborg understreger det for ham absurde i forslaget ved, at blot én procent af udbuddene vindes af udlandske aktører.

"Det viser bare, at potentialet i bestemmelserne på ingen måde bliver brugt. Lige nu er det et rent slaraffenland for jurister, der tjener masse af penge på sagsanlæg, fordi udbudsreglerne ikke opfyldes. Men den sunde fornuft har ikke vundet endnu," mener han.

Enighed om udgifter skal ned
Mandag var Ole Sohn (SF) i Bruxelles for at lede det første af en række møder i kredsen af erhvervs- og vækstministre under det danske EU-formandskab. Og på rådsmødet blev de europæiske ministre ifølge Ole Sohn enige om, at det skal være nemmere at bruge udbudsreglerne for de offentlige indkøbere og leverandørerne.

"Der er bred opbakning blandt mine kollegaer til at få vedtaget nye regler inden udgangen af i år. Alle medlemslandene var enige om, at moderniseringen af EU's udbudsregler skal reducere omkostningerne ved udbud, både for den offentlige udbyder og for leverandørerne," fortæller ministeren til Altinget.dk og fortsætter:

"Vi drøftede blandt andet, hvordan vi kan skabe bedre adgang til dialog mellem indkøber og leverandør, fordi vi ved, at det skaber bedre resultater, når det offentlige køber ind. Samtidig skal vi sikre den rette balance mellem konkurrence om opgaverne uden at tvinge tunge procesregler ned over både indkøbere og leverandører. Det er vigtigt, fordi vi gerne vil forbedre de små og mellemstore virksomheders muligheder for at vinde offentlige udbud," pointerer Ole Sohn.

Højere tærskel går imod WTO-aftale
Den danske ministers plads for enden af forhandlingsbordet får dog ikke konsulent i KL's økonomiske sekretariat, Anders Brøndum, til at hæve forventningerne til et resultat, der tilgodeser foreningens medlemmers interesser.

"Fordelen ved at have formandskabet er, at man har en mere direkte finger på pulsen. Men samtidig har man ansvaret for at samle enderne, hvilket gør det sværere at markere særstandpunkter," pointerer han.

Det regnes ikke for sandsynligt, forklarer konsulenten, at tærskelværdierne hæves, fordi det strider imod en frihandelsaftale, som EU har indgået med WTO.

Mens den generelle tærskelværdi forventes at fastholdes på 1,4 millioner kroner, foreslås det, at grænsen på social- og undervisningsfronten hæves til 3,5 millioner kroner. Dog er der ingen aftale med WTO, der forpligter EU til at udvide feltet for udbudsreglerne, og Anders Brøndum forventer, at Kommissionens forslag på dette område vil møde stor modstand fra EU-landenes regeringer og ikke blive til virkelighed.

KL: Forslag begrænser udvikling
Et tilsvarende ønske udtrykkes på KL's internationale kontor i Bruxelles, hvor konsulent Birgit Øbakke leder det daglige arbejde med at varetage kommunernes interesser i EU.

"Problemet med de nuværende EU-udbudsregler er, at omkostningerne ved et EU-udbud ofte overstiger gevinsten," siger hun og forklarer, at en kommune gennemsnitlig bruger 489 timer på et EU-udbud.

"Generelt lader Kommissionens forslag til revision af reglerne meget tilbage at ønske. Vi mener ikke, at Kommissionen lever op til sit eget mål om enklere og mere fleksible regler. For eksempel i forhold til reglerne om dialog og fleksibilitet er der forsat rum for yderligere forenkling for både ordre- og tilbudsgiver," siger Birgit Øbakke og fortsætter:

"De nuværende regler gør det svært for kommunerne at udvikle sig, fordi de kræver, at kommunerne ved udbuddet besidder al relevant viden, hvilket igen betyder, at man ikke får udnyttet den viden, der findes i virksomhederne. Det gør det svært at produktudvikle og dermed understøtte de innovative velfærdsteknologiske løsninger."

Mens kommunernes vilkår på udbudsfronten i disse uger ser ud til at forværres, nøjes den foreslåede reform af EU's puljeordninger med at være ramt af stilstand. Tre gange er forslaget, der skal samle puljerne for fiskeri, landbrug, landdistrikter og struktur i en samlet ramme, blevet udskudt. Nu forventes det i slutningen af februar, forklarer chefkonsulent hos KL i Bruxelles, Omer Ciric.