Debat

Opstil succeskriterier for samarbejdet i ulande

DEBAT: Virksomheder må gerne forvente resultater, når de involverer sig i bistandsprojekter. Det kan betale sig at tænke kommercielt i ulande, skriver Mads Møller, business line director for Water & Energy, Grontmij.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Møller
Business line director for Water & Energy, Grontmij

Her i starten af januar var jeg i Bangladesh for at følge op på nogle af de mange projekter, vi i øjeblikket har i landet.

Det var en herlig tur. Noget af det bedste ved turen var det møde, jeg havde med Taqsem Khan, der er CEO for DWASA, hovedstaden Dhakas vandforsyningsselskab og en af vores store kunder.

Han var stolt, og med god grund. For fem år siden var Dhaka massivt udfordret. Grundvandet blev overudnyttet, og vandspejlet faldt med op til tre meter per år, og i byens mange slumområder havde beboerne kun adgang til drikkevand to timer om ugen.

Fakta

Fra 21. januar og en måned frem handler Udviklingsdebatten om de største udfordringer og opgaver i dansk udviklingspolitik og udviklingsarbejde generelt lige nu.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Vandet var beskidt og var ikke under det nødvendige tryk og blev distribueret i noget, der bedst kan karakteriseres som utætte haveslanger. 

Vandprojekterne er de rene Kinderæg
I dag er DWASA i fuld gang med at implementere to store programmer. Dels en total udskiftning af byens nuværende utætte vandledningsnet, dels en massiv investering i store vandrenseanlæg.

Vi foreslår, at Rasmus Helveg Petersen i sit nye job som udviklingsminister sammen med Folketinget starter med politisk at blive skarpere på at skelne mellem egentlig nødhjælp til ”fragile states” og så investeringer i de øvrige udviklingslande.

Mads Møller
Business line director for Water & Energy, Grontmij

Renseanlæggene opkvalificerer stærkt forurenet vand fra byens mange floder til drikkevandskvalitet, og dermed reducerer det trækket på grundvandsreserven. Grontmij er dybt involveret i begge programmer, både som designer og som rådgiver.

Udskiftningen af byens vandledningsnet lånefinansieres af ADB og er et kæmpe projekt, hvor 12 millioner af byens indbyggere får en helt ny vandinfrastruktur. Vi bruger state-of-the-art- teknologi og fører i øjeblikket tilsyn med seks forskellige entreprenørteams, der beskæftiger cirka 1000 mand. I de områder, som er færdige, får befolkningen nu rent vand 24 timer i døgnet. Og lækageprocenten, der før var omkring 40 procent, er nu reduceret til et vesteuropæisk niveau på under 10 procent.

DWASA (og os i Grontmij) kalder det vand, der løber ud, eller bliver stjålet for Non Revenue Water. Det vil sige vand, som de ikke får betaling for. Reduceres lækagen, har det dermed en direkte og målbar økonomisk konsekvens.

Økonomiske, sundheds- og miljømæssige gevinster
Et andet væsentligt projekt er Saidabad-vandrensningsanlægget. Saidabad-anlægget stod færdigt for et lille år siden og leverer nu renset flodvand af drikkevandskvalitet til to millioner mennesker i Dhaka. Projektet er lånefinansieret via Danidas blandede kreditter.

Nu går vi i gang med Padma, der er lånefinansieret med kinesiske udviklingsmidler. Padma vil, når anlægget er færdigt, levere vand til fire millioner indbyggere, og derudover er endnu et anlæg på tegnebrættet. Når Padma og det næste anlæg er færdige omkring år 2020, er vandmiljøet i Dhaka i balance. For os er Padma desuden særlig interessant, da DWASA med egne midler har hyret os direkte til opgaven. Vi er dermed ikke som på de øvrige projekter honoreret som en del af udviklingslånet.

Vandprojekterne er dermed populært sagt rene Kinderæg med både sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske gevinster. Vandkvaliteten er markant forbedret, og flere forbrugere har nu så meget tillid til kvaliteten af vandet, at de ikke længere koger det, inden de drikker det. Disse ændringer kan allerede nu måles i form af færre registrerede diarré- sygdomme og i en lavere børnedødelighed. Vandmiljøet kommer i balance, da grundvandsniveauet genetableres.

Illegale tilkoblinger bliver legaliseret, og forsyningen bliver troværdig, så flere kunder kobler sig til systemet med deraf følgende større indkomst for forsyningsmyndigheden. Omsætningen i DWASA er således allerede over de sidste fem år steget med 190 procent, hvilket gør, at der nu er sorte tal på bundlinjen med råd til at tilbagebetale lånene og til at finansiere nye projekter. Med andre ord er det gået fra bistand til bæredygtig udvikling.

Der skal opstilles succeskriterier for samarbejdspartnere i ulande
Taqsem Khan tænker helt på lige vilkår med mange af hans europæiske kollegaer. Han vil levere forsyningssikkerhed og drive en god forretning. Derfor skal vi også tilgå ham på samme måde, som når vi møder vores europæiske kunder. Vi skal indgå en handel og ikke give almisser. Andet er ikke respektfuldt over for vores samarbejdspartnere.

Vi foreslår, at Rasmus Helveg Petersen i sit nye job som udviklingsminister sammen med Folketinget starter med politisk at blive skarpere på at skelne mellem egentlig nødhjælp til ”fragile states” og så investeringer i de øvrige udviklingslande. For sidstnævnte skal vi indgå reelle forpligtende partnerskaber, hvor det er helt legalt, at vi både på kort og langt sigt opstiller succeskriterier for, hvad vi som nation skal have ud af samarbejdet. Det viser, at vi tager samarbejdet alvorligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00