Efter corona: Energinet opfordrer flere til at arbejde hjemme

Coronakrisen har fået Energinet til at gentænke de vante arbejdsformer.

De har nu tilbudt medarbejdere en pakke med IT-udstyr, en kontorstol og et hævesænkebord til hjemmearbejdspladsen, så de i højere grad får mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil indrette deres arbejdsliv.

”Vi har også historisk haft mulighed for, at man kan aftale en hjemmearbejdsdag, men det, som jeg prøver her, er at tage det skridtet videre. Jeg synes, at vi skal prøve at udnytte nogle af de fordele, som vi har erfaret, ved at have en meget mere fleksibel tilgang til hvor og hvornår vi arbejder,” siger direktør i Energinet Thomas Egebo.

Erfaringerne fra nedlukningen har vist, at mange medarbejdere har oplevet øget arbejdsglæde, uden at det er gået ud over selskabets produktivitet, hvilket har overrasket ledelsen i Energinet.

På en ubehagelig baggrund er vi blevet tvunget til at retænke hvordan vi gør tingene.

Steen E. Navrbjerg
Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved KU

Initiativet er et forsøg på at videreføre nogle af de fordele, når de gamle arbejdsformer ikke længere er begrænset af sundhedshensyn.

”Det har været et eksperiment, som man nok ikke kunne have lavet under normale omstændigheder. Vi har lynhurtigt fået nogle erfaringer, som måske ville have taget ti år normalt,” siger direktør for Energinet, Thomas Egebo.

Nyt forskningsprojekt fra KU og CBS
Den oplevelse deles af mange andre danske ledere. Generelt er nedlukningen gået langt mindre ud over produktiviteten, end de havde forventet.

Det er hovedkonklusionen i projektet ’Virtuel ledelse under corona-krisen’ som to forskere fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School har gennemført på baggrund af 37 kvalitative interviews mellem den 20. april og den 5. juni.

Det skyldes, at fordelene ved den sparede transporttid, den øgede tid til fordybelse og de fleksible arbejdstider har opvejet - eller endda overgået – udfordringerne ved nedlukningens begrænsninger.

”På en ubehagelig baggrund er vi blevet tvunget til at retænke hvordan vi gør tingene,” siger lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved KU Steen E. Navrbjerg, der står bag studiet sammen med Dana Minbaeva fra CBS.

”Nogle af dem, som vi snakkede med, sagde: ’det har fuldstændig ændret mit liv, jeg er blevet så meget gladere for at arbejde.’ Der er også ledere, der har sagt, at de simpelthen kunne mærke, at der var nogle medarbejdere, der blomstrede op.”

Dog understreger Steen E. Navrbjerg, at der er bestemte typer af møder, hvor det fortsat vil være vigtigt at sidde i samme lokale.

”Du kan godt lave en MUS-samtale virtuelt, men den rigtig svære samtale skal du nok tage på en anden måde.”

Måske nye tider for det grænseløse arbejde
Antropolog Dennis Nørmark, der i 2018 var medforfatter til debatbogen "Pseudoarbejde," håber, at flere ledere vil bygge videre på de oplevelser, som mange har gjort under coronaen.

”Der er både mange ledere og medarbejdere, der har oplevet, at man faktisk godt kan arbejde på en anden måde. Det er nu, vi skal diskutere det, hvis vi ikke bare skal ende med at gøre det samme igen," siger han, og fortsætter:

”Der var den store halleluja i foråret, op mod sommerferien, hvor alle tænkte, at intet bliver det samme igen. Men efter sommerferien blev alting det samme igen. Det er meget nemt for mange ledere at vende tilbage til bare at køre tingene, som de var vant til,” siger han.

Steen E. Navrbjerg og Dennis Nørmark fremhæver begge, at nedlukningen har givet et friskt pust til idéen om det grænseløse arbejde. De mener, at vi skal bevæge os væk fra en firkantet opfattelse af det som noget negativt, der blot stresser medarbejderne.

”Det er som om, at vi kollektivt er blevet enige om, at det grænseløse arbejde er noget skidt. Jeg tror, at vi finder ud af nu, at det ikke alene er noget, der skaber stress og usikkerhed - men at det faktisk også kan skabe en stor grad af produktivitet og frihed for medarbejderne," siger Dennis Nørmark, der dog anerkender, at det for nogle medarbejdere er en ’forfærdeligt’ måde at arbejde på.

”Det her grænseløse arbejde, som vi har skældt ud i mange år, blev bare sådan det var under coronaen. Men der er måske også nogen, der faktisk har nydt det lidt mere, end de selv havde troet,” siger Steen E. Navrbjerg, på baggrund af de interviews, som han har lavet.

Hos Energinet håber Thomas Egebo, at man kan finde en balance, som både hjemtager gevinsterne og håndterer udfordringerne. Den øgede fleksibilitet skal give de medarbejdere - for hvem hjemmearbejde og skæve arbejdstider har fungeret godt – mulighed for at fortsætte i samme spor, mens andre i højere grad kan vende tilbage til deres hverdag før nedlukningen.

”Jeg tror, at vi ender med en blandingsmodel, hvor der er meget stor forskel fra medarbejder til medarbejder. Jeg tror også, at det vil svinge meget fra uge til uge i forbindelse med opgaverne,” siger Thomas Egebo.

Han understreger, at de penge - som nu bruges på hjemmearbejdspladserne - ikke skal ses som en ekstra udgift for Energinet, da coronakrisen har sparet selskabet for en række rejsedage på tværs af landet og ud i verden.

Har i dag lanceret den fleksible arbejdsplads i ⁦@EnerginetDK⁩. Alle får ret til at ønske hvordan de vil indrette deres arbejdsliv. Alle ledere får pligt til at lytte mhp at finde løsninger som balancerer individuelle ønsker og fælles værdiskabelse. https://t.co/LRFUORHy7v

— Thomas Egebo (@ThomasEgebo) August 18, 2020