Af Anja Skjoldborg Hansen

Chefkonsulent i Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

Miljøstyrelsen udgav for nylig en analyse, der viste, at vandsektoren rummer et kæmpe potentiale for at producere energi og medvirke til at nå Danmarks klima- og ressourcemål.

Analysen omfatter 23 forskellige teknologier inden for både vandforsyning og spildevand, hvoraf nogle er fungerende teknologienheder, mens andre kun findes som pilotforsøg. Analysen har beregnet det samlede potentiale af udvalgte teknologiscenarier i forhold til at medvirke til at nå nogle af de nationale målsætninger og bidrage til en bedre ressourceudnyttelse i vandsektoren.

Teknologierne er screenet i forhold til deres ressourceforbrug, nettoudledning af drivhusgasser og udnyttelse af ressourcerne i selve spildevandet. De fleste af de undersøgte teknologier er rettet mod reduceret forbrug af energi, optimering af energiproduktionen og nedsættelse af nettoemissionen fra spildevandssektoren. Analysen viser, at en stor del af teknologierne vil kunne bidrage til et nedsat energiforbrug og dermed en højere grad af selvforsyning med energi i vandsektoren.

Vandforsyningerne som energiproducenter
Med det rette teknologidesign vil vandforsyningerne kunne producere mere energi end de forbruger; dette gælder i særlig udtalt grad for varmeproduktion ved installation af varmepumper på efterklaringstanken.

Det vil blandt andet sige, at anlæggene ikke bare kan blive CO2-neutrale, men kan bidrage til en egentlig nedbringelse af de samlede danske udledninger af drivhusgasser, teoretisk set på op mod 1,5 ton CO2 pr. år.

En samlet bedre udnyttelse af energien og ressourcerne i spildevandet og vores organiske del af husholdningsaffaldet kræver et nyt helhedsorienteret syn på affaldsstrømmene, der går på tværs af sektorer.

Af Anja Skjoldborg Hansen
 Chefkonsulent i DCE

Spildevand som ressource
Det største potentiale for en samlet bedre ressourceudnyttelse i vandsektoren ligger i at udnytte de ressourcer, der er i spildevandet.

Udnyttelse af spildevandets indhold af organisk stof til biogas har været anvendt i årtier, men nogle af de nye teknologier kan gøre produktion af biogas meget mere effektiv, og med tilførsel af yderligere organiske affaldsstrømme kan produktionen af biogas endda forøges meget kraftigt. Det giver helt nye muligheder for, at rensningsanlæggene fremover kan spille en større rolle i vores samlede affaldssystem og f.eks. få tilført en del af den organiske fraktion fra husholdningsaffald.

Gødningsstoffer i høj kvalitet
En bedre udnyttelse af ressourcerne i spildevandet kan også give en øget recirkulering af gødningsstoffer – og i mange tilfælde af en højere kvalitet end kommercielle produkter. Der er også et potentiale i at udvinde egentlige højværdi-produkter, som f.eks. kan finde anvendelse i produktion af bl.a.  bioplastik og foderstoffer. Her er det især reglerne for miljøgodkendelser, der kan være en barriere for teknologiernes udbredelse.

Helhedsorienteret affaldsstrategi
En samlet bedre udnyttelse af energien og ressourcerne i spildevandet og vores organiske del af husholdningsaffaldet kræver et nyt helhedsorienteret syn på affaldsstrømmene, der går på tværs af sektorer.

Det er f.eks. helt nødvendigt, at spildevandsanlæg kan opnå samme vilkår som andre producenter af energi og varme, og at deres energiproduktion kan indgå i den samlede planlægning. I dag bliver virksomheder uden for energisektoren beskattet, hvis de producerer energi, som de ikke selv kan forbruge. Det kan være en barriere for at høste det store potentiale for varmeproduktion.

Spildevand kan hjælpe vindmøllerne
En stor produktion af varme i sektoren kan på længere sigt give mulighed for en bedre udnyttelse af vindmøllestrøm, da det kan bidrage til at bevare det nødvendige energimix mellem varme og strøm, uden at varmeproduktionen er baseret på tilførsel af brændsler. Disse kan da i stedet for at blive brændt indgå som ressource i biobaseret produktion.

Om de store potentialer, der findes i de nye teknologier bliver indløst, er især et spørgsmål om, hvorvidt de kan blive rentable. Det vil derfor være positivt, hvis de samfundsmæssige fordele kan indregnes, f.eks. bidraget til klima- og ressourcemål, bedre udnyttelse af samfundets organiske ressourcer og bedre udnyttelse af strøm fra vindmøller.

Det kræver, at vi bliver bedre til at værdisætte og omsætte miljømål til økonomisk praksis, f.eks. gennem aktiv omlægning af kvoter og afgifter.