Elnettet er den grønne omstillings centralnervesystem, og elnetselskaberne spiller en helt afgørende rolle i forhold til at sikre, at det danske elnet kan håndtere de kommende års øgede elektrificering af samfundet.

Uden en solid udbygning og modernisering af elnettet vil den grønne omstilling stille og roligt gå helt i stå. Der vil ganske enkelt ikke være kapacitet nok til forsyne eksempelvis elbiler, varmepumper og industrielle processer med strøm til erstatning af olie og naturgas.

Og så kan vi vinke farvel til målet om at nå en CO2 reduktion på 70 procent i 2030.

Det er derfor afgørende, at elnetselskaberne kan få dækket alle de øgede omkostninger, som en stigende elektrificering fører med sig.

Elnetselskabernes indtægter er imidlertid i dag reguleret på en måde, så omkostningerne til de nødvendige investeringer og moderniseringer af elnettet slet ikke bliver dækket. Det har Energistyrelsen også erkendt i nye analyser, som netop er blevet offentliggjort. 

Analyserne viser, at elnetselskaberne selv uden en øget elektrificering af samfundet ikke får dækket omkostningerne i de kommende 20 år frem til 2040 til at forny og modernisere elnettet.

Uden en solid udbygning og modernisering af elnettet vil den grønne omstilling stille og roligt gå helt i stå.

Søren Risager og Knud Pedersen
Hhv. direktør, Konstant og koncerndirektør, Andel

Hertil kommer så, at den nuværende økonomiske regulering af elnetselskaberne slet ikke tager højde for meromkostningerne forbundet med kapacitetsudbygningen i forbindelse med elektrificeringen.

Forudsigelige og gennemsigtige rammer giver mest effektive investeringer
Elnetselskaberne og myndighederne er således enige om problemet i den nuværende reguleringsmodel, men desværre helt uenige om, hvordan reguleringen skal ændres.

Elnetselskaberne ønsker forudsigelige og gennemsigtige økonomiske rammer, så de har fleksibilitet til at gennemføre de samlede nødvendige investeringer på den mest smarte og effektive måde.

En væsentlig pointe er, at øgede investeringer i modernisering af de historiske elnet skal ses sammen og i synergi med investeringer i at muliggøre elektrificeringen.

Myndighederne forestiller sig derimod, at man meget detaljeret kan opgøre de meromkostninger, der isoleret set skyldes elektrificering. Men myndighedernes forestillinger bygger på teori og ikke den praktiske virkelighed, som elnetselskaberne opererer i.

Elnetselskaberne Konstant i Østjylland og Cerius og Radius på Sjælland og Lolland-Falster driver elnet, som tilsammen forsyner 1,6 millioner elnetkunder.

Vores selskaber skal i de kommende år investere over 1 milliard kroner hvert år i at modernisere og forstærke elnettet. Det sker i praksis ved tusindvis af mindre og større enkeltinvesteringer, som hver for sig bliver konkret vurderet i forhold til at opretholde høj leveringskvalitet og sikre rettidig udbygning af kapacitet til såvel nye kunder som øget forbrug hos eksisterende kunder.

Investeringerne planlægges med henblik på, at de samlede omkostninger bliver så lave som overhovedet muligt. Hermed sikrer vi, at forbrugernes betalinger over tid bliver lavest mulig.

Investeringerne i elnettet sker med samtidig ibrugtagning af ny teknologi, på basis af stadig mere sofistikerede analysemodeller og i forventning om stigende samspil med aktive og mere fleksible elforbrugere. 

Derfor arbejder vi også med at udvikle nye måder at prissætte netydelserne på, så forbrugerne får et incitament til at bruge elnettet på en måde, som skaber størst mulig værdi for den enkelte kunde og dermed også for samfundet.

Et valg mellem overregulering eller lavest mulige priser
Myndighederne forestiller sig, at man kan opgøre meromkostningerne ved elektrificeringen i praksis ved at sammenholde de samlede omkostninger med de omkostninger, som selskaberne teoretisk ville have haft uden en elektrificering.

Myndighedernes forslag til reguleringsmodel er ikke dokumenteret og kræver yderligere analyse og modeludvikling.

Søren Risager og Knud Pedersen
Hhv. direktør, Konstant og koncerndirektør, Andel

Myndighedernes forslag til reguleringsmodel er ikke dokumenteret og kræver yderligere analyse og modeludvikling. Men tankegangen fører kun til mere administration og skævvridninger, hvor elnetselskaberne tvinges til at foretage en spekulativ og administrativ byrdefuld opdeling af selskabernes omkostninger, som ikke giver saglig mening i forhold til at gøre tingene på den mest effektive måde til fordel for elforbrugerne.

Elnetselskaberne foreslår til gengæld en simpel og gennemsigtig justering af elnetselskabernes indtægtsrammer, som både sikrer, at forbrugernes priser på kort sigt ikke stiger, og, at de på langt sigt bliver så lave som muligt, fordi den praktiske erfaring med at gøre investeringerne så effektive og billige som overhovedet muligt per kWh forbrug ikke forstyrres af teoretiske skævvridninger i den økonomiske regulering. 

Vælger energipolitikerne at følge elnetselskabernes model, kan vi få den grønne omstilling leveret til tiden og vel at mærke uden at gå på kompromis med hensynet til forbrugernes økonomi.