Energien fosser ud af kommunekassen

 

Der er sat masser af LED-belysning, strømbesparende ventilationssystemer og andre elektriske installationer op i de kommunale bygninger, der sikrer, at for eksempel indeklimaet er i orden, og lyset slukker, når lokalerne er tomme. Men det trækker ind ad vinduerne, bygningen er dårligt isoleret, og taget er fra det forrige århundrede.

 

De fleste kommuner har ambitioner om at være grønne, klimavenlige og spare på energien. Det er godt – både for miljøet og kommunekassen. Men det vil gavne alle parter endnu mere, hvis kommunerne turde tænke større tanker end elektriske installationer, der sparer på strømmen.

 

Energibesparelser blokerer for energirenoveringer
Udbudsrådet har i en ny rapport netop analyseret kommunernes energirenovering, og her anbefaler rådet, at kommunerne i højere grad skal gennemføre ESCO-projekter. Men set ud fra de erfaringer, som Dansk Byggeri har med ESCO, så skal modellen bruges med omtanke. 

ESCO-modellen er en god måde at komme i gang med energibesparelser på, fordi kommunen her uden de store omkostninger kan få skåret en del af energiforbruget. Det er ofte strømbesparelser, som ESCO-projekterne fokuserer på, da den slags investeringer typisk kan tilbagebetales i de mellem fem og tretten år, som disse projekter typisk løber.

 

Ulempen ved ESCO er, at i de år, projekterne løber, har kommunerne låst sig fast på en bestemt slags energibesparelser. Det kan blokere for andre, større energirenoveringer, som med tiden kan vise sig at være både nødvendige og mere energibesparende.

 

Det er samtidig værd at huske på, at de største energibesparelser i bygninger hentes ved at energirenovere for eksempel en bygningsfacade og forbedre isoleringen eller udskifte vinduer. Og samtidig med, at kommunernes bygninger får et løft og bliver moderniseret, så fører energirenoveringer ofte til lokale arbejdspladser, som skaber ny aktivitet og nye skatteindtægter i kommunen.

 

Kommunerne skal føre an
Hvis vi skal opfylde regeringens mål om, at Danmark i 2050 skal være fri af fossile brændstoffer, så kræver det, at kommunerne som offentlig institution går foran og forbedrer bygningernes energieffektivitet.

 

Kommunerne sidder på fire procent af det samlede bygningsareal i Danmark, så der er nok af bygninger at gå i gang med. Samtidig kan kommunerne inspirere borgerne til at energirenovere og spare både energi og penge. Der er brug for, at de planlægger en mere helhedsorienteret strategi for energibesparelser, hvor de mindre, men hurtigt indtjente energibesparelser fra tekniske installationer kan bruges til at investere i mere dybe energirenoveringer - og dermed give en bedre tilbagebetalingstid for det samlede projekt.

 

Kommunerne skal turde tænke ud over den traditionelle ESCO-model og sætte gang i større energirenoveringsprojekter, der batter langt mere end at spare på strømmen. Og udbudsrådet bør sætte gang i nye undersøgelser af, hvordan kommunerne kommer ud over de normale begrænsninger i ESCO-modellen, for eksempel ved at lade de mindre og hurtigt indtjente energibesparelser være med til at finansiere store energirenoveringer. Det vil spare både energi og penge, og indtil det sker, så vil energien fortsætte med at fosse ud af kommunekassen.