Af Kirsten Halsnæs
Programleder, DTU Management Engineering

Under det nyligt afholdte klimatopmøde i Doha kunne vi glæde os over, at Danmark på initiativ af en NGO blev udnævnt til verdens nummer et i reduktion af drivhusgasser. Det kan vi være stolte af, og faktisk er det ikke så lidt af en udfordring, som vi har taget på os.

Vi har jo allerede satset på energibesparelser og renere teknologier gennem mere end 30 år, og som bekendt bliver det jo ikke nemmere at fortsætte med den slags tiltag, når vi allerede har implementeret de fleste af de nemme og billige løsninger.

Ambitionerne kommer tæt på dagligdagen
Danmarks ambitiøse klimapolitik indebærer, at vi på kort sigt satser massivt på energieffektivisering i form af energibesparelser og mere effektiv energiproduktion, hvilket i høj grad giver mening med høje energipriser. Et vigtigt men også vanskeligt indsatsområde er energiforbruget i bygninger, hvor målsætningerne i byplaner for CO2 neutralitet såvel som i Energiforliget er ambitiøse. 

Teknisk set har masser af ingeniørstudier påvist, at der er et kæmpe potentiale for el- og varmebesparelser i bygninger omfattende både boliger og erhverv, besparelserne har også lave omkostninger, men det er ikke det samme som, at de realiseres. Det er ikke en hemmelighed, at der på bygningsområdet er langt fra tekniske beregninger til implementerede besparelser – der er vist ikke engang en fugl i hånden for hver 10 fugle på taget.

Jeg vil vove at påstå, at problemet ikke så meget er, at de tekniske beregninger af energibesparelserne er forkerte men snarere, at der er tale om komplekse samfundsmæssige udfordringer knyttet til boliglovgivning, finansiering, ejendomsprisudvikling, styring af byggeri og meget mere. Heldigvis har Energistyrelsen her i efteråret nedsat en række arbejdsgrupper om energirenovering af bygninger, hvor jeg har den fornøjelse at repræsentere DTU i gruppen om finansiering og værdiskabelse.

Forslaget kan i stedet være at hugge den tilsyneladende gordiske knude over og konstruere et helt nyt slags ”marked” for investeringer i energibesparelser i bygninger.

Kirsten Halsnæs
Programleder, DTU Management Engineering

Kan investeringer betale sig når boligmarkedet er nede?
Vores udfordring i arbejdsgruppen om finansiering og værdiskabelse for energirenovering i bygninger hører ikke til de lette. På den ene side ligger der et kæmpe energibesparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse, hvis realisering ville gave klimaet, økonomien og ikke mindst beskæftigelsen.

På den anden side er boligmarkedet dog præget af stagnation, faldende priser og teknisk insolvens, som gør det svært at investere i energirenovering. Værdiskabelsen halter dermed, for hvis en bygningsejer ikke kan ”kapitalisere” en investering i energibesparelser ved ejendomssalg,  er der ikke så meget incitament til handling. Endvidere er finansiering heller ikke så oplagt, da mange bygninger jo allerede er alt for højt belånt i forvejen. Ergo kan realiseringen af energibesparelserne ikke bare orkestreres som en markedsbaseret løsning.

Vigtigt med økonomisk synlighed
Forslaget kan i stedet være at hugge den tilsyneladende gordiske knude over og konstruere et helt nyt slags ”marked” for investeringer i energibesparelser i bygninger. På sådan et marked må der skabes et egentligt produkt, og  det må være en særlig tydelig og salgbar egenskab ved bygninger, som giver værdi til energieffektivit. Det kunne skabes gennem tvungen mærkning ved salg, som vi kender det fra elapparater, og ved krav i bygningsreglementet om, at en bestemt energiklasse skulle nås efter bygningssalg over en bestemt tidsperiode som f.eks. 5 år, hvor hushandler alligevel ofte resulterer i store renoveringsprojekter.

På den måde kunne det gøres økonomisk synligt for købere og sælgere, at investeringer kan omsættes i handelspris. Samtidig kunne lovgivning sikre en særlig garanti til realkreditlån til investering i energirenovering. Statsgaranti eller andre former for garanti kunne overvejes under hensyntagen til de aktuelle omlægninger af regler og garantier i forhold til realkreditsystemet. Måske var det også en mulighed at pulje lån til investeringer i energirenovering så institutionelle investorer som pensionskasserne kunne komme på banen.