Debat

Energiselskab: Skotland skaber grøn succes med brint – vi gør klogt i at gøre det samme

Sol og vind er ikke de eneste grønne muligheder. I Skotland er de allerede i gang med at producere brint fra vindenergi. Det er på tide, at den danske stat kommer ind i kampen, skriver Karsten Schibsbye.

Skotland er allerede i gang med at producere brint fra vindenergi. De vil møde&nbsp;<span>cirka 10 procent af Europas estimerede efterspørgsel på brint i midten af 2030’erne, hvorfor der fortsat er plads til konkurrenter på markedet, skriver Karsten Schibsbye.<br></span>
Skotland er allerede i gang med at producere brint fra vindenergi. De vil møde cirka 10 procent af Europas estimerede efterspørgsel på brint i midten af 2030’erne, hvorfor der fortsat er plads til konkurrenter på markedet, skriver Karsten Schibsbye.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med det tiltagende fokus på grøn energi og for at opfylde klimamålene for 2030 har regeringen planer om at tage skridt i den rigtige retning ved at opføre to energiøer, der skal danne grundlag for at producere grøn energi fra de nye vindmølleparker.

Ambitiøse og nødvendige tiltag for at opfylde klimamålene, men også meget omkostningsfyldte; alene etableringen af energiøen i Nordsøen beløber sig sammenlagt til i omegn af 210 milliarder kroner, for ikke at tale om, at udvidelsen af elnettet på 110 milliarder kroner skal lægges oveni.

Ved så omfattende og dyre projekter siger det sig selv, at alle muligheder bør tages op til overvejelse.

Konkret er intentionerne at lade energiøerne samle energien fra vindmøllerne og transportere den videre via elnettet. Denne løsning er dog ikke altid optimal og har sine begrænsninger.

Det er blandt andet ikke muligt at lagre elektriciteten til tidspunkter, hvor vindmølleparkerne ikke genererer energi på grund af for lidt eller endda for meget vind. 

Dette gælder også for den grønne energi, der kommer fra Danmarks solcelleanlæg. Da energien ikke kan lagres, betyder det, at eventuelt overskydende genereret energi uundgåeligt til tider vil blive forspildt.

Det kan derfor være oplagt at spørge, om regeringen med sine klimamål har set på andre muligheder for produktionen af vedvarende energi, der kan bistå med at afhjælpe disse problemer eller helt løse dem.

Skotsk succes med brint

Sol og vind er nemlig ikke den eneste grønne vej frem. Ser man på Skotland, så er de her allerede i gang med at producere brint fra vindenergi. Udnyttelsen er så effektiv, at et projekt om at forbinde Skotland til Centraleuropa er blevet stablet på benene.

Det er på tide, at den danske stat kommer ud af starthullerne og ind i kampen om levering af grøn energi til udlandet

Karsten Schibsbye
Direktør, Shiptown

The Hydrogen Backbone Link (HBL), som projektet hedder, går i sin enkelthed ud på at etablere rørledninger, der strækker sig fra Skotland til Tyskland, så brinten kan videreføres og sælges til resten af Europa.

Det estimeres at genere 300.000 jobs for Skotland alene før 2045, og i det hele taget reducere deres CO2-udledning markant.

Skotland vil med projektet møde cirka 10 procent af Europas estimerede efterspørgsel på brint i midten af 2030’erne, hvorfor der fortsat er plads til andre konkurrenter på markedet.

Derfor er det på tide, at den danske stat kommer ud af starthullerne og ind i kampen om levering af grøn energi til udlandet.

Glem de gamle metoder

I en analyse udgivet af COWI og Brinckmann fremgår det, at 20-30 milliarder kan skæres af omkostningerne for energiø Nordsøen, hvis man vælger at benytte brint frem for el. Sammenlignet med el er brint altså både både billigere og mere energieffektivt.

Fordelene er klare og derfor bør regeringen kigge væk fra de gamle metoder og i stedet begynde at planlægge en udvidelse af rørnetværket til at transportere brinten rundt.

Det vil for det første spare os penge her og nu og for det andet både være grønnere og mere stabilt i det lange løb.

Læs også

Casen fra Skotland viser, at løsningerne findes, og nu hvor vi har teknologien, hvorfor kan vi i Danmark så ikke være med til at gå forrest i at indfri potentialet inden for brint, når Europa og resten af verden efterspørger det? 

Med et elnet, der er budgetteret til at blive dyrere og dyrere, samt endnu en udskydelse af regeringens 9 GW havvindudbud, virker indfrielsen af 2030-målsætningerne mere fjern.

Vi står akut og mangler løsninger for at realisere målet om Danmarks plads som en af de førende grønne nationer, og det kræver handling fra regeringen.

Handling, der inkluderer nye effektive teknologier, og som samler økonomiske, energimæssige og klimarelaterede effekter. Alt sammen for en vision og et mål, der ikke stopper ved den nærmeste fremtid, men kigger langt ud over 2030.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00