Er Danmark klar til en ny 2. juli?

Af Frank Jensen (S)
Overborgmester i Københavns Kommune
Mette Touborg (SF)
Borgmester i Lejre Kommune
Søren Boe Mortensen
Næstformand i Forsikring & Pension og adm. direktør i Alm. Brand
De tre forfattere er alle medlemmer af miljøministerens Dialogforum.

2. juli var det ét år siden, at københavnerne næsten skyllede bort. Det historiske skybrud tømte en sommeraften 150 mm vand ud over byen på få timer - svarende til 150 tons vand i en villahave. Skybruddet ramte tusinder af familier, der fik ødelagt deres ting, møbler og kældre. Biler blev fanget i søer og floder. Veje spærret. Butikker endte med at dreje nøglen om.

2. juli var en øjenåbner. Skaderne var kolossale - med mere end 90.000 forsikringsskader til en samlet pris, som ifølge de nyeste tal vil overstige seks milliarder kroner i erstatninger. Oveni skal lægges vandskaderne uden for København. For i 2011 ramte sommerregnen bredt i det østlige Danmark. Gedser fik fx 600 mm regn - og mange landmænd fik oversvømmet deres marker.

Alt sammen kostede det samfundet dyrt. Veje, der måtte lukke. Hospitaler, der var på nippet til at skulle evakueres. Tabt produktion i såvel by- og industrierhverv som i landbruget.

Folketinget må gøre det til sin ambition at vedtage en samlet national ramme for, hvordan og i hvilket omfang vi ruster Danmark til at håndtere de stigende mængder vand. En sådan national strategi kan sikre klare mål og roller.

Frank Jensen, Mette Touborg og Søren Boe Mortensen

Klar til mere regn
Regnen sidste år har skabt bred enighed om, at Danmark skal være langt mere klar, når vandet kommer. Gør vi ingenting, har det en høj og stigende pris - for borgere og virksomheder, men også samfundsøkonomisk.

Her ét år efter er spørgsmålet: Er vi klar til en ny 2. juli?

Vi har taget vigtige første skridt. Alene i København er der fx vedtaget en klimatilpasningsplan og afsat 96 mio. kr. til klimatilpasning i år. København har netop fremlagt et forslag til en skybrudsplan, og klimatilpasning vil indgå i forhandlingerne om næste års budget.

Et skridt i den rigtige retning
Regeringen har taget et vigtigt skridt med sin økonomiaftale med kommunerne. Her får spildevandsselskaberne via taksterne i 2013 mulighed for at investere 2,5 milliarder kroner i klimasikring. For eksempel i nye veje, der kan bruges som afvandingskanaler og opsamlingsbassiner. Dette skal følges op af lovgivning, der fastlægger, hvilke klimatilpasningsinitiativer der kan takstfinansieres, og det er helt afgørende, at det sker hurtigt, så kommunerne for alvor kan komme i gang med skybrudssikringen

Kommunerne er nøglespillere i klimasikring
Kommunerne er sammen med vandselskaberne nøglespillere, når det gælder klimasikringen af det danske land. Næste vigtige skridt er derfor kommunernes klimahandlingsplaner, der skal være færdige næste år. Forsikringsselskaberne kan bidrage med vigtig viden om skaderne. Så kommunerne fx kan sikre, at der ikke udstykkes og bygges i områder, hvor risiciene for oversvømmelser og skader er størst.

Der vil ikke være to ens handlingsplaner. For kommuner er ikke ens. Der er selvsagt forskel på, hvordan vandet rammer en asfalteret storby som København og en landkommune som Lejre, hvor der er masser af jord til at suge vandet op, men hvor landmændenes afgrøder risikerer at tage skade af vandmængderne.

Kommunernes udfordring er at finde de løsninger, der bedst matcher de lokale forhold. Større kloakker er fx ikke et universalmiddel mod oversvømmelser. Det går ikke at satse på nedsivning, hvis der er tale om lerjord. Det nytter heller ikke altid at opsamle vandet på grunden, hvis det får nabohusene til at stå på gyngende grund.

Den enkelte dansker skal også tage ansvar
Kommunernes indsats kan ikke stå alene. Skal vi effektivt gardere os mod oversvømmelser og vandskader, kræver det også en mobilisering af danskerne selv. Meget kan løses ved, at vi alle hver for sig tager mere ansvar for det vand, der falder på vores grund. Men det forudsætter, at vi alle sammen - borgere og virksomheder - ved, hvad vi selv kan gøre. Det ved alt for mange ikke.

Der skal derfor mere og bedre oplysning til. Vi er i gang - kommuner såvel som forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne har fx sammen med DMI udviklet en hjemmeside og en mobilapp, som borgerne kan bruge til at modtage advarsler, når massiv regn er på vej, og gode råd om, hvordan man bedst forebygger oversvømmelser og vandskader.

Fælles løsninger i form af lovgivning
Folketinget skal mobiliseres. Vi ved fx, at der ganske få steder i landet er udsatte bygninger, der oversvømmes igen og igen - og hvor bedre vandafledning ikke kan løse problemet. Det er naturligvis uholdbart for de mennesker, der bor i disse bygninger. De risikerer på et tidspunkt at stå med et hus, de hverken kan sælge eller forsikre mod vandskader.

Problemet kræver fælles løsninger - i form af lovgivning. Her kunne Folketinget lade sig inspirere af Stormflodsordningen. For når boligejere og virksomheder oversvømmes fra havet, træder Stormrådet i dag til med erstatning. En lignende model kunne måske bringes i spil - til hjælp for de få mennesker, der er så uheldige at bo steder, hvor oversvømmelserne aldrig stopper.

Folketinget må gøre det til sin ambition at vedtage en samlet national ramme for, hvordan og i hvilket omfang vi ruster Danmark til at håndtere de stigende mængder vand. En sådan national strategi kan sikre klare mål og roller. Miljøministeren kan oplagt bruge det dialogforum, som hun har oprettet på området, til at skabe rammen om en national strategi. Lad os hurtigst muligt komme i gang. For som våde sommerdage allerede har vist: Vandet lader ikke vente på sig.