Få nu beskyttet vores vand

I DN mener, vi, at sprøjtegifte, der kan findes i vores vand, skal forbydes. Vi mener, at de områder, hvor drikkevandet dannes, skal beskyttes.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Du har valget mellem to glas vand. I det ene er der fundet rester af sprøjtegifte. Det andet glas vand er rent. Hvilket glas vil du give dit barn? Danskerne er ikke i tvivl: Af de 2.686 voksne danskere, som vi i Danmarks Naturfredningsforening har fået Gallup til at spørge, svarer 63 procent, at det slet ikke er i orden med rester af sprøjtegift i drikkevandet. Heller ikke under grænseværdierne.

Modviljen mod giftresterne i vandet er størst blandt rød blok. 72 procent af S, R, SF og Enhedslistens vælgere vil ikke have rester af sprøjtegift i drikkevandet, selvom det er under grænseværdierne. Men også blandt blå bloks vælgere er man i høj grad betænkelige. Af Venstres, Konservatives, DF’s og Liberal Alliances vælgere siger 56 procent klart nej til rester af sprøjtegift i drikkevandet, mens kun 37 procent accepterer mindre mængder.

Håndsky politikere
Tydeligere kan det da vist ikke siges? Alligevel er der så stor en håndskyhed over for lodsejerne, at skiftende regeringer – på trods af løfter om det modsatte – ikke helhjertet får løst opgaven. Det ses af, at der gøres flere og flere fund af sprøjtegifte under grænseværdierne i alle lag af grundvandet. I 2002 var 18 procent af prøverne forurenet - i 2012 var det tal steget til 30 procent. Tillige findes der sprøjtegift i hver femte af de undersøgte drikkevandsboringer. I mere end fire procent af boringerne er fundene over grænseværdien. Det forsøges bortforklaret ved, at det er fortidens synder, man finder i vores vand. Det kun en del af forklaringen. Der findes også rester af sprøjtegifte, der bruges i dag.

Ingen sprøjtegift nær indvinding
Det skal vi altså tage alvorligt. I DN mener, vi, at sprøjtegifte, der kan findes i vores vand, skal forbydes. Vi mener, at de områder, hvor drikkevandet dannes, skal beskyttes. Men her og nu skal vi have sat turbo på kortlægningen af de arealer, hvor vandet indvindes - i øvrigt akkurat, som Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler.

Det skal ske ved at øremærke en pose penge til kommunerne, så de kan få udpeget de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, BNBO’ere. Sideløbende skal der sættes fart på kommunernes arbejde med at sikre disse områder. Det betyder helt enkelt, at der skal indgås aftaler med de berørte lodsejere om, at der ikke længere kan sprøjtes og gødes på området.

Pris: en milliard
Og nej – det koster ikke statskassen at sikre vores drikkevand bedre. Det samlede område, som foreningen vurderer skal være udlagt til BNBO'ere, svarer til mindre end 0,4 procent af det samlede landbrugsareal. Her skal lodsejerne naturligvis kompenseres for ikke længere at kunne sprøjte, og det vil beløbe sig til knap en milliard kr. at give landmændene erstatning én gang for alle. Det svarer til 22,5 kr. om året for en gennemsnitshusstand på 4 personer.

Det skal ses i lyset af, at vi mister en uvurderlig ressource, hver gang vi lukker en drikkevandsboring. Ikke kun økonomisk, men også økologisk er det i sig selv tåbeligt. I forhold til, at vi også ødelægger en ressource, som det tager årtier eller århundreder at genoprette, er det tillige helt uantageligt.

Vores pligt er tværtimod at give denne kostelige ressource videre til vores børn og børnebørn - ikke bare i den rene form, men også i rigelige mængder. Vi ved godt, at ingen er uenig med os i dette synspunkt – nu mangler vi bare, at politikerne i folketing og kommuner handler derefter.