Af Dan Fredskov og Per Wulff
Tekniske chefer hos hhv. ARC & Vestforbrænding

De seneste dage har man kunnet læse, hvordan Danmarks Naturfredningsforening (DN) ved miljøpolitisk medarbejder Jens Peter Mortensen (JPM) fyrer op under kritikken mod danske affaldsenergianlæg.

Brændslet er en række påstande mod stort set alle aktører inden for sektoren. Det gælder danske politikere, der angiveligt skulle favorisere amerikanske virksomheder. Det gælder Miljøstyrelsen, hvis benchmarking af affaldsenergianlæg skulle være baseret på forkerte formler. Kritikken går endda så langt, at der som konklusion på DN's indlæg står, at affaldsenergi tilsyneladende er så skidt, at det forbruger mere energi, end det skaber.

Affaldsforbrænding – også i fremtiden
Hvis man skal starte en brand, kræver det ordentligt brændsel. Lad os sige med det samme, at vi som tekniske chefer med mere end 30 års erfaring i affalds- og energisektoren ikke ser nogen røgudvikling ud af JPM's og DN's påstande. Vi hilser principielt enhver debat om affaldssektoren velkommen, men skal en debat føres, må det være på saglige argumenter.

Så lad os starte med at få præmissen på plads: Der vil de næste mange år være behov for affaldsforbrænding.

Affaldsforbrænding er bygget – ikke til destruktion af, men – til energiudnyttelse af affald, der ikke kan genanvendes. Og det er vigtigt at holde fast i. Genanvendelse fylder rigtig meget i debatten for tiden, og det er sandt, at meget mere affald end for tyve år siden i dag kan genanvendes. Men trods gode intentioner har selv genanvendte materialer kun en vis levetid.

Lad os starte med at få præmissen på plads: Der vil de næste mange år være behov for affaldsforbrænding.

Dan Fredskov & Per Wulff
Tekniske chefer hos hhv. ARC & Vestforbrænding

Genbrug har også grænser
Konkret kan – for eksempel – en trøje kun bruges i en vis periode, inden den er så slidt, at den ikke kan hænge sammen. Så laver vi en klud ud af den. Men på et tidspunkt er fibrene i kluden så slidte, at den heller ikke kan hænge sammen mere. Det kaldes downcycling og er ikke noget nyt fænomen.

Jo bedre vi bliver til at genanvende, jo længere foran os skubber vi affaldet. Men før eller siden ender det – forhåbentlig – til energiudnyttelse på et af vores effektive og miljørigtige forbrændingsanlæg frem for på et deponi.  

Så nej, de danske forbrændingsanlæg mangler absolut ikke legitimitet.

Ingen hokuspokus
At det på Amager Bakke samtidig kan lade sig gøre at få mere end 100 procent af energien ud af affaldet skyldes den beregningstekniske metode, man bruger, når man beregner kraftværkers virkningsgrad.

Der er altså ikke tale om hokuspokus – men en helt gængs og traditionel beregningsmetode, som de fleste ingeniører nok vil nikke genkendende til.

En af hovedpåstandene i kritikken er, at et affaldsenergianlæg bruger mere energi, end det producerer. Lad os slå fast med det samme. Selvfølgelig gør det ikke det.

Naturligvis bruges der energi på at drive et affaldsbaseret kraftvarmeanlæg – ligesom der bruges energi på at drive ethvert andet kraftvarmeanlæg, uanset om brændslet så er biomasse, biogas eller kul.

Affaldsenergianlæggets eget elforbrug udgør typisk 10-15 procent af den samlede årlige el-produktion, mens stort set al varmen sendes gennem fjernvarmerørene og ud til forbrugerne. Samlet set er det dermed omkring 97 % af affaldets energiindhold, der nyttiggøres i det danske el- og fjernvarmesystem.

Samarbejde mellem energikilder
Det hævdes også, at ” … eks. vil flukturationer i produktionen af elektricitet produceret af vindmøller betyde, at de termiske energianlæg skal starte op og lukke ned”. Det er helt forkert.

De danske anlæg er i drift stort set året rundt, fordi behovet for varme følger en fast produktionskurve. Anlæggene leverer ca. 20 procent af varmen i det danske fjernvarmesystem, og med den samtidige produktion af el og varme opnår vi en større fleksibilitet i energisystemet, frem for hvis produktionen foregik på særlige anlæg, der kun leverer varme.

Vi har nemlig muligheden for en fleksibel produktion. Når fx vindmøllerne leverer strøm, så producerer vi blot mere varme – eller damp til drift af Geotermi-anlægget på Amager.

Sejlivede myter i debatten
En anden påstand, som vel efterhånden må betragtes som en sejllivet myte, er, at vi spilder energi på at fordampe det vand, som indgår i dagrenovationen. Vådt affald brænder helt uproblematisk med andet affald. Det kan også lade sig gøre at opnå meget høje energivirkningsgrader for de våde dele af det forbrændingsegnede affald, da moderne anlæg er forsynet med kondenseringsudstyr, der sikrer, at energien nyttiggøres som fjernvarme før udledning i skorstenen.

Det er prisværdigt at være en kritisk stemme mod vedtagne sandheder. Men debatten må nødvendigvis føres på et sagligt og oplyst grundlag.