Fors A/S: Hvordan bliver vi den hurtigste dreng i klassen?

Af Michael Brandt
Administrerende direktør i Fors A/S 

Det gælder om at være i god form, hvis man som forsyningsselskab vil være fremme forrest i feltet.

Vi befinder os nemlig i en omskiftelig tid, og vi skal forholde os til en udvikling, som på alle parametre – fra teknologi til regulering – løber stærkt, og hvor det ikke altid er nemt at finde retningen.

Det næste, vi skal forholde os til, bliver regulering af fjernvarmesektoren.

Hvorfor er det svært?

Fordi forsyningssektoren – som man kunne læse i Berlingske Business for et års tid siden – er gået hen og blevet sexet. Det medfører naturligt nok, at Christiansborg ønsker at påvirke den retning, vi løber.

Hvorfor er det svært? Fordi forsyningssektoren - som man kunne læse i Berlingske Business for et års tid siden - er gået hen og blevet sexet.

Michael Brandt
Administrerende direktør i Fors A/S

Usikkerhed om mål gør retning svær
Christiansborgs ønsker præger i høj grad vores retning som forsyningsselskab. Det lyder måske ikke svært. For handler det groft sagt ikke bare om at opnå nogle effektiviseringer, som kan bruges på billigere priser for kunderne, grøn omstilling, understøttelse af teknologiudvikling eller noget helt tredje? 

Ikke helt, og det er vandsektorloven et godt eksempel på.

Politikerne fik i 2003 øjnene op for vandsektoren. Konkurrencestyrelsen havde nemlig udarbejdet en analyse, som viste, at der kunne opnås gevinster på en milliard kroner årligt, hvis alle forsyningsselskaber blev lige så effektive som de bedste i branchen.

Dermed kunne man bl.a. indhente et investeringsmæssigt efterslæb på ledningsnettet og forberede sig på klimaforandringer, uden at kunderne skulle have flere penge op ad lommen. Det førte til vedtagelsen af vandsektorloven i 2009.

Forsyningsselskaberne tog udfordringen med det investeringsmæssige efterslæb alvorligt. Men tankerne med vandsektorloven tog pludselig en drejning, da SKAT blev involveret. Pludselig blev effektiviseringerne brugt på skattebetaling og ikke på indhentning af det investeringsmæssige efterslæb eller håndtering af klimaforandringerne.

I eksemplet betyder manglende enighed om målet mellem forskellige myndigheder altså, at det er umuligt at leve op til målsætningerne i vandsektorloven.

Skal vi løbe til højre eller venstre?
Som forsyningsselskab er det næste, vi kommer til at navigere efter, ny regulering af fjernvarmesektoren. 

De væsentligste målemetoder til at nå forligspartiernes mål er benchmarking og standardiserede omkostningsrammer. Det er velafprøvede metoder, som vi i Fors A/S – selvfølgelig under forudsætning af at modellen laves ordentligt – bakker op om.

Vi vil nemlig være blandt de bedste forsyningsselskaber. Og hvordan kan vi med troværdighed sige, vi er det, hvis ikke vi har noget at måle op mod?

Men med ny regulering og nye krav melder spørgsmålet om, hvilken retning vi skal løbe, sig igen.

Hvordan skal vi for eksempel agere i forhold til grøn omstilling, når vi endnu ikke har kendskab til anbefalingerne i afgiftsanalysen, som formentlig får stor betydning for økonomien i vores investeringer? Hvor højt skal vi prioritere miljørigtige investeringer og samarbejde med erhvervslivet kontra opnå besparelser for kunderne her og nu?

Det er bare nogle af de mange vigtige spørgsmål, som har betydning for, hvilken retning vi som forsyningsselskab skal løbe. 

I arbejdet med at lave den konkrete model for regulering af fjernvarmesektoren skal de forskellige mål og de forskellige myndigheder derfor spille med – og ikke som vi desværre ofte har set i vandsektorloven – mod hinanden. 

Så ved vi forsyningsselskaber, hvilken retning vi skal løbe, og hvad der skal til for at blive den hurtigste dreng i klassen.