Hvis borgerne inddrages aktivt i kommunens planlægning, så viser erfaringerne, at den grønne energiomstilling både kan ske mere gnidningsfrit og samtidig skabe lokal grøn vækst. 

I øjeblikket lander mange ansøgninger om vedvarende VE-energiprojekter på planlæggernes bord. Specielt ansøgninger om meget store solcelleparker ligger i bunken. Det er blandt andet, fordi mange landmænd har fundet ud af, at overskuddet er tre til fire gange større, hvis jorden eksempelvis bliver lejet ud til solceller i stedet for at blive dyrket.

Samtidig er VE-teknologierne efterhånden blevet konkurrencedygtige på markedsvilkår. Det er godt for den grønne omstilling, men mange forvaltninger ved, at planlægning af VE-anlæg i det åbne land betyder et væsentligt ressourceforbrug: Der skal inddrages kompetencer fra forskellige fagområder, og samtidig betyder henvendelser fra bekymrede borgere et stort ressourcetræk sammenlignet med andre plansager.  

Men kendes årsagen til, at sagsbehandling af VE-ansøgninger er så problematisk, og kan der gøres noget? Svaret er ja til begge dele. 

Bør fokusere på tre områder
Først til årsagen, hvor forskningsresultater peger på tre områder, der med fordel kan fokuseres på: Tillid, gennemskuelighed og fordelingsmæssig retfærdighed. 

Det kræver selvfølgelig, at kommunen er villig til at stille krav til VE-udviklerne om, at de også skal deltage i dialogen med de lokale.

Kristian Borch og Stener Glamann
Hhv. seniorforsker og administrerende direktør, Tankegang

Tillid: Selvom det er lokale lodsejere, der lægger jord til, er det næsten altid udefrakommende energiselskaber, der udvikler projekterne. Denne udefrakommende aktør, som ofte er store energiselskaber, er de lokale ikke trygge ved, når man spørger dem ad.  

Gennemskuelighed: De lokale er ofte dem der hører om planerne sidst, og de har en opfattelse af, at beslutningerne allerede er taget på det tidspunkt. Hvis kommunen strengt holder sig til bureaukratiske spilleregler og få borgermøder sent i processen, skærper det mistilliden.

Samtidig oplever borgerne en mangelfuld kommunikation fra kommunens side, hvilket ofte fører til at de søger oplysninger på sociale medier, som ikke nødvendigvis er objektive. 

Retfærdighed: Der opstår en stærk følelse af uretfærdighed når en lodsejer kan tjene stort på et VE-anlæg og energiselskabet samtidig trækker en betydelig profit ud af lokalområdet. En uhensigtsmæssig håndtering af disse forhold gør, at borgerne klager over sagsbehandlingen og bliver til aktive modstandere.

For eksempel tager det ikke mange minutter for en vred borger at oprette en facebookside, som hurtig kan udvikle sig til en larmende og besværlig stemme mod specifikke planer om VE-projekter. 

Borgerne skal være medspillere
Løsningen er at gøre borgerne til medspillere og dermed en ressource i den grønne omstilling. Det, der skal kommunikeres, er ikke nødvendigheden af den grønne omstilling, for det er de fleste danskere med på.

Det handler meget mere om at få øjnene op for værdiskabelsen i samarbejdet med borgerne, som VE-løsninger tilbyder, når de er lokalt forankrede. 

Borgerinddragelses-processer er traditionelt ofte designet, så deltagerne hurtigt ledes frem mod det "rigtige" svar, der kan sikre accept af en plan, der allerede er lavet. I stedet skal vi vende processen på hovedet og tage udgangspunkt i mennesker, deres værdier og omgivelser, for derigennem at få større succes med at forstå og planlægge for grøn energi i lokalområdet.

Her er fem anerkendte principper til en alternative borgerinddragelse: 

• Repræsentativ deltagelse – deltagerne i processen skal i så høj grad som muligt repræsentere lokalsamfundet 
• Grundig forberedelse – en gennemarbejdet strategi til raffinering af processen til de lokale forhold 
• Innovativ involvering – anvend en blanding af interaktionsprincipper og læringsmåder så interesse og entusiasme opretholdes 
• Omhyggelig og balanceret informationsmateriale – undgå skæv repræsentation af fakta som at vedvarende energi udelukkende har positiv indvirkning på lokalområdet. 
• Effektiv facilitering – brug erfarne facilitatorer, som kan sikre at alle synspunkter bliver hørt, debatteret og indarbejdet i processen 

Det vil det kræve
Det kræver selvfølgelig, at kommunen er villig til at stille krav til VE-udviklerne om, at de også skal deltage i dialogen med de lokale.

Og det kræver, at de lokale er villige til at organisere sig i en forening, som har til formål at forhandle løsninger, der kommer lokalsamfundet til gode. 

Faktisk er det svært at se, hvem der ikke kan vinde på, at kommunerne sikrer en systematisk og tidlig inddragelse lokalt i forbindelse med grøn omstilling og planlægning af VE-anlæg. De lokale bidrager selv til en løsning, frem for at de oplever, at kommunen trækker noget uønsket ned over hovedet på dem.

Forvaltningen får færre krav om aktindsigt, færre klagesager, og færre sager der skal gå om. Lodsejere og energiudviklere får en større sandsynlighed for at projektet bliver godkendt, når det bakkes op af et flertal i lokalområdet. Og endelig får borgerne del i den grønne værdi, som kan geninvesteres i bedre lokal infrastruktur, skoler og handelsliv. 

En demokratisk løsning, der sikrer både mere vedvarende energi, grøn vækst i lokalområdet, og kommunen som helhed. Alternativet er polarisering og konflikt, som trækker på kommunens i forvejen sparsomme ressourcer.