Europæisk tænketank: Prisindgreb på energimarkedet er en farlig fristelse

Frygten for stigende energipriser kan friste til at forlænge reguleringer, der tillader EUs medlemsstater at subsidiere energipriser. Men virkeligheden er, at interventionisme på langt sigt vil forvride EU-markedets naturlige adfærd og underminere dets fremtid, skriver Szymon Kardaś fra tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR.

I et forsøg på at afbøde nogle af de udfordringer, som medlemsstaterne står overfor, har den EU-Kommissionen for nylig forlænget brugen af støtteinstrumenter, der blev introduceret i 2022, skriver Szymon Karadaś<b>.</b><br> — I et forsøg på at afbøde nogle af de udfordringer, som medlemsstaterne står overfor, har den EU-Kommissionen for nylig forlænget brugen af støtteinstrumenter, der blev introduceret i 2022, skriver Szymon Karadaś.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Szymon Kardaś

Seniorforsker i energipolitik, European Council on Foreign Relations (ECFR)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens elpriserne i hele Europa har stabiliseret sig i løbet af det seneste år, er udsigten til en ny prisstigning stadig høj for mange EU-medlemslande, herunder Polen, Ungarn, Tjekkiet, Østrig, Litauen, Letland og Rumænien.

Den pan-europæiske afhængighed af import sammen med den stigende energiefterspørgsel truer markedets stabilitet.

Selvom der ikke ses samme udsving i stykomkostningerne som sidste vinter, forbliver de stædigt høje i mange lande, herunder Danmark, Italien og Holland samt EU's førende økonomi, Tyskland.

I et forsøg på at afbøde nogle af de udfordringer, som medlemsstaterne står overfor, har EU-Kommissionen for nylig forlænget brugen af støtteinstrumenter, der først blev introduceret i 2022.

Den 20. november godkendte Kommissionen en forlængelse af flere stykker lovgivning med seks måneder, herunder de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtte (TCTF).

Dette vil give medlemslandene mulighed for at yde støtte til nationale enheder, hvis elpriserne overstiger niveauerne før energikrisen.

Der er også blevet fremsat forslag om at forlænge andre krisetiltag til og med 2024, såsom solidaritetstiltag med hensyn til gas, markedskorrektionsmekanismen samt regler vedrørende udstedelsen af tilladelser til vedvarende energiprojekter.

Læs også

EU-parlamentariker fra Venstre: Stil bare en atomreaktor på min mark

Debat

Europæisk interventionalisme

Denne interventionistiske tilgang er blevet godt modtaget i mange EU-medlemslande og bliver brugt af nogle siddende regeringer til at score billige politiske point forud for europaparlamentsvalget i maj.

Et af hovedargumenterne for at opretholde støtteforanstaltningerne er frygten for at miste konkurrenceevne.
Szymon Kardaś
Seniorforsker, ECFR

Sidste måned blev Tysklands regeringskoalition enig om regler for at yde støtte til energiintensiv industri; et program, der forventes at løbe indtil 2028 med et estimeret budget på 28 milliarder euro.

Lande som Frankrig og Polen er også tilhængere af at opretholde subsidier, og den kommende polske regering har annonceret, at de vil fastholde prisloftet på el- og gaspriser for udvalgte grupper af forbrugere i 2024.

Ud over beskyttelsen af sårbare elforbrugere er et af hovedargumenterne for at opretholde støtteforanstaltningerne frygten for at miste konkurrenceevne og risikoen for, at europæiske virksomheder grundet høje energipriser udliciterer produktionen til USA eller Kina.

Alligevel oplever nogle EU-lande stigende frustration over fortsættelsen af kriseløsninger, herunder Belgien, Holland, Danmark, Estland og Finland.

Her har politikere påpeget, at elpriserne nu er stabile igen, og at opretholdelsen af særlige statsstøtteregler er skadelig for EU-markedet.

Læs også

Energiforum Danmark: Barriererne for den grønne omstilling skal ryddes af vejen

Debat

Legitimiteten af statsstøtte

Selvom frygten for en stigning i elpriser i EU i den kommende periode samt forlængelsen af nogle af kriseforanstaltningerne indtil slutningen af 2024 synes fuldt ud berettiget, bør EU på længere sigt overveje at reducere omfanget af subsidier.

Dette er der indtil flere grunde til. For det første er det ekstremt omkostningsfuldt at subsidiere elpriser over lang tid. Ifølge rapporten om energisubsidier for 2023 er de steget til 181 milliarder euro i hele EU i 2022 og kan nå op på 194 milliarder euro i 2023.

De politiske ledere i Bruxelles bør sikre, at de nøje vurderer legitimiteten af statsstøtten.
Szymon Kardaś
Seniorforsker, ECFR

For det andet kan opretholdelsen af muligheden for at subsidiere elpriser på lang sigt have en negativ indvirkning på det europæiske energimarked og forstærke ulighederne mellem medlemsstaterne som følge af et kapløb om subsidier, der i overvældende grad gavner de rige lande.

Dette ses tydeligt i tallene for 2022, hvor 53 procent af den samlede statsstøtte godkendt af EU gik til Tyskland, og 24 procent til Frankrig. Hvis denne tilgang bliver almindelig, venter der adskillige problemer forude i 2024 og derefter.

Det truer også selve eksistensen af det europæiske marked, hvis Europa-Kommissionen signalerer sin hensigt om yderligere forlængelse af visse kriseforanstaltninger uden en ordentlig vurdering.

De politiske ledere i Bruxelles bør sikre, at de nøje vurderer legitimiteten af ydelser af statsstøtte i konkrete tilfælde, hvis interventionismen skal vare ved på kort og mellemlang sigt.

Samtidig bør medlemsstaterne lægge vægt på at færdiggøre igangværende lovmæssige ændringer til elektricitetsmarkedets struktur så hurtigt som muligt.

Læs også

Tænketanken Europa: Den europæiske statsstøtte kræver mere koordinering for at blive en succes

Debat

EU's modstandskraft

I 2022 præciserede formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, nogle af de nødvendige reformer for at sikre EU's modstandskraft.

Den nye struktur sigter mod at skabe et mere fleksibelt, konkurrencedygtigt og forbrugervenligt elmarked, der bedre kan imødekomme den voksende andel af vedvarende energi i EU's elforsyning.

Nu er det op til medlemsstaterne at tage stilling til detaljerne i dette lovændringsforslag og fremlægge reguleringer.
Szymon Kardaś
Seniorforsker, ECFR

Nu er det op til medlemsstaterne at tage stilling til detaljerne i dette lovændringsforslag og fremlægge lovforslag, der blandt andet specificerer investeringsregler for udvidelse af produktionskapaciteten, såsom lagring af vedvarende energi og atomkraft.

Hvis de kan gøre dette og undgå at ty til subsidier som standardløsning, åbner der sig en mulighed for at stabilisere elpriserne i Europa på lang sigt og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer som primære energikilder.

Hvis alle EU-medlemslandene følger trop, ville dette også fremme investeringer i Europa som en global leder inden for grøn energi og give afgørende støtte til EU og dets evne til at modstå fremtidige geopolitiske chok.

Læs også