Forskere: Klimarigtige vindmøller sender slidte vinger direkte på lossepladsen

De vedvarende energikilder er en vigtig del af omstilling væk fra kul og andre fossile brændstoffer, og det kan vi glæde os over i al fald på klimaets vegne. Men omstillingen er desværre ikke lutter lagkage for alle.

Naboerne til disse store anlæg til både sol og vind er sjældent begejstrede. Det har vi set mange tilfælde på – og husker nok protesterne med Østerild, hvor en del af en gammel klitplantage skulle fældes. Der er udfordringer, særligt der hvor klima og energipolitik møder nye miljøproblematikker. På det seneste er det kommet frem, at dele af vindmøllerne og solcellerne er vanskelige at affaldsbehandle på tilfredsstillende vis.

Vindmøllevinger består af sammensætte materialer – også kaldet kompositmaterialer. Det gør man for at opnå den egenskab af glasforstærket plast, som er lette, stærke og billige materialer, og som man kan forme i de velkendte aerodynamiske former. Vingerne bliver sjældent genbrugt efter udløb af designlevetiden, og der findes ikke genanvendelsesteknologier på kommercielt niveau. Eksemplet fra verdens første havvindmøllepark (danske Vindeby), hvor nogle af vingerne blev genanvendt som støjværn, er desværre en undtagelse – og firmaet eksisterer ikke længere, da der ikke var efterspørgsel for sådan et marked

Vingerne brænder heller ikke særligt godt, og havner derfor ikke i et af Danmarks mange forbrændingsanlæg. Derfor havner de på deponilager (gravet ned i jorden på lossepladser). Den form for deponi er den mest uhensigtsmæssige form for affaldsbehandling, og rangerer da også lavest i det såkaldte affaldshierarki. Men det er både billigt og lovligt – og deponi koster kun cirka 1.000 kroner per ton i Danmark.

Vinge-materialer der driller

Vingerne består af glasfiber forstærket plast (epoxy og glasfiber) – en kompositform, som efter epoxyen er hærdet, er den fast i formen og yderst slidstærk over for vind og vejrforhold. Vingerne har en designlevetid på 20-25 år og skal leve op til væsentlige og skrappe produktstandarder. Men ikke et ord om krav til genanvendelse på vingerne.

Stat og kommuner kunne i tilladelser til havvind og lokalplantilladelser overveje muligheden for at stille krav om genanvendelse af vingerne, så disse ikke skal ende på kommunale lossepladser.

Bent Ole Gram Mortensen og Lykke Margot Ricard
Hhv. professor og lektor, SDU

Der er til gengæld et krav om genanvendelse på hele møllen. Og den procentdel (85 procent) måles i vægt, det vil sige hvor vingerne udgør en stor del af møllen i fylde men kun cirka tre procent af den samlede vægt. Problemet er blot, at materialerne holder i tusinder år, hvor de blot nedbrydes i mindre dele.

Med en voksende mængde udslidte møllevinger er der udsigter til et voksende affaldsproblem, som vil fylde deponilagerne i jorden under lossepladser. Det er en skæbne, som vi kender fra deponilagerne med giftigt byggeaffald (PCB og asbest-tage), og endnu har vi ikke set eksempler på, at man har løst problemer med de materialer, som allerede ligger i deponi.

Ingen har endnu meldt sig til at finde løsninger på affaldsmaterialer, når først de er lagt på glemmehylden i et deponilager og måske også er blevet forurenet med jord.

Ulovligt at deponere affald i mange EU-lande

I mange år, har det været praksis at sammensat affald bortskaffes på losseplads. Et EU-direktiv om affaldsdeponering og affaldsdirektivet har dog medført en reduktion i mængden af deponeret materiale. Som en konsekvens, er det allerede ulovligt at deponere affald i mange EU-lande.

Andre direktiver omhandler bestemte affaldsstrømme som for eksempel køretøjer – som også består af sammensatte materialer som plast, tekstiler og glas – i lighed med vindmøllevinger.

Køretøjsdirektivet regulerer bortskaffelse af køretøjer, og kravene er (fra 2006) at 85 procent af vægten af alle udtjente køretøjer skal genbruges, genanvendes eller genstand for energigenvinding og kun 15 procent må bortskaffes på losseplads, og (fra 2015) at 85 procent af vægten af alle udtjente køretøjer skal genbruges eller genbruges, kan yderligere ti procent være underlagt energigenvinding og maksimalt fem procent af køretøjet kan bortskaffes på losseplads.

Overvej krav om genanvendelse af vinger

Køretøjsdirektivet gælder desværre ikke for vindmøllevinger. Det samme gælder det særlige elektronikaffaldsdirektiv. Det hindrer imidlertid ikke EU's medlemsstater i at indføre strammere regler til deponi.

I Tyskland har de en anderledes proaktiv tilgang. Her er det allerede ulovligt at deponere sammensat affald. Deponi af vindmøllevinger er således ikke lovligt. Denne tilgang, tænker vi, vil blive mere udbredt i EU-lande i fremtiden – og heraf må omkostningerne til bortskaffelse af sammensat affald nødvendigvis stige kraftigt de næste par år, samtidig med at flere regler vedrørende blandt andet også bygge- og nedrivningsaffald sandsynligvis indføres på EU-plan.

Et sådant stigende juridisk pres sammen med generelt miljøhensyn skaber et presserende incitament til, at producenterne af kompositprodukterne producerer mere bæredygtige produkter og giver samtidig en tilskyndelse til at udforske nye løsninger til et kommercielt efterliv (efterudnyttelse), således at disse produkter vil ende deres liv på højere niveauer i affaldshierarkiet.

Samtidig kunne stat og kommuner i tilladelser til havvind og lokalplantilladelser også overveje muligheden for at stille krav om genanvendelse af vingerne, så disse ikke skal ende på kommunale lossepladser eller alternativt, sendes videre til lande, som har billigere priser for deponi og en endnu værre affaldshåndtering end i Danmark.