Af Henrik Martens
Markedsdirektør i Grontmij

Herhjemme er der i øjeblikket fokus på at omstrukturere forsyningsvirksomhederne, og fusioner er i gang eller påtænkes flere steder. Der er stort fokus på at optimere og effektivisere virksomhederne, men der skal være nogle mål at optimere i forhold til. Nogle af disse mål er givet via lovgivning, og derfor ser ejerne ofte alene på omkostningssiden. Jo større, jo billigere, tænker man, og så bliver fusioner næsten som målet i sig selv. Men har selskaberne og deres ejere de rigtige mål i fokus, når de overvejer fusioner - og fusionerer de så med de rigtige?

Samspillet mangler
Samtidig er mange kommuner frustrerede over manglende samspil med den lokale forsyningsvirksomhed. Vi hævder, at det skyldes en manglende fælles vision med involvering af byråd, forvaltning, bestyrelse og forsyning.

Hvad skal forsyningen kunne og understøtte i forhold til de lokale ambitioner indenfor bosættelse, erhvervsudvikling, forskning, udvikling, kultur, fritid og undervisning? Grontmij arbejder på mange områder sammen med danske kommuner om forløb, hvor der tages udgangspunkt i såvel den nationale lovgivning som lokale politikker. På workshops, hvor der ofte også er eksterne stakeholders med, forsøger vi at skabe en fælles vision, der kan udstikke retningen for samarbejdet om at udvikle kommunen.

De kommunalt ejede forsyningsselskaber (vand, spildevand og varme) opkræver årligt i omegnen af 25 milliarder kroner hos forbrugerne. Det er langt mere, end der er på bordet ved finanslovsforhandlingerne.

Henrik Martens
Markedsdirektør i Grontmij

Aha-oplevelser i forsyningen
For forsyningsområdet giver det aha-oplevelser med sådanne øvelser. Fusionen med den ene nabo bliver måske mere oplagt end fusionen med den anden. Eller måske bliver det klart, at forsyningen er et så vigtigt strategisk redskab til at fastholde og udvikle det lokale erhvervsliv, at kommunen ikke længere ønsker at dele kontrollen over forsyningen med en nabokommune med andre interesser?

De kommunalt ejede forsyningsselskaber (vand, spildevand og varme) opkræver årligt i omegnen af 25 milliarder kroner hos forbrugerne. Det er langt mere, end der er på bordet ved finanslovsforhandlingerne. Det er vigtigt at give milliarderne en retning, en vision, så der kan opstilles en strategi, som forsyningsselskaberne kan arbejde effektivt med – og dermed være med til at realisere visionen.