Green Power Denmark til Noah: Jeres kritik af biomasse bygger på helt forkert sammenligning

Martin Dam Wied
Afdelingschef for marked, varme og intelligent energi, Green Power Denmark
Akseli Stech Carlander
Konsulent, Green Power Denmark
Vi har behov for at udvikle løsninger og teknologier, hvis vi gerne vil gøre en forskel for klimaet og naturen.
Skoven er noget af vores vigtigste natur og en begrænset ressource, som der er bred enighed om, at man kan bruge på bæredygtig vis til at levere bæredygtige materialer – ligesom man har gjort i årtusinder.
Bæredygtigt forvaltede skove producerer først og fremmest til tømmer til blandt andet byggeri og møbler, som der er stor og stigende efterspørgsel på. Men ikke alt træet kan bruges i disse sektorer, og de rester kan i sidste ende bruges til energi. Eksempelvis savsmuld fra savværker.
Det er efterspørgslen på tømmer, der driver skovbruget, ikke efterspørgslen på biomasse. Danmark har en af verdens strengeste lovgivninger til at sikre bæredygtigheden af biomasse til energiproduktion, og al biomasse anvendt i Danmark stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og består af træ, som ikke har anden anvendelse eller restprodukter fra andre industrier.
Blander pærer og bananer
Når Noah i Altinget sammenligner skovens naturlige kulstofkredsløb med kul, er det derfor to helt usammenlignelige størrelser og gavner ikke klimadebatten. CO2'en i kul, som er det mest klimaskadelige brændsel af alle, er ophobet i undergrunden over en periode på millioner af år.
Biomassen i Danmark har faktisk også bidraget til, at de danske skove kan optage cirka 500.000 tons CO2 mere om året
Akseli Carlander og Martin Wied
Green Power Denmark
Når vi udleder fossil CO2 til atmosfæren, så øges den samlede CO2-koncentration i atmosfæren og biosfærens kredsløb. Det giver en stor negativ klimaeffekt og derfor skal vi for alt i verden holde den fossile CO2 i undergrunden.
Det er til forskel fra skovens kulstofkredsløb hvor CO2'en optages igen i nye og eksisterende træer.
Sådan er det naturlige kredsløb. CO2-regnskabet i Danmark følger FN's videnskabelige principper, så udledningen afregnes i skoven og i det land, hvor træet fældes. Det sikrer, at landet passer på og opretholder skoven.
Det er i øvrigt de samme videnskabelige regneprincipper, som anvendes på alt andet vi omgiver os med fra rugbrød til vores telefoner og biler.
Biomassen hjælper de danske skove
Ud over at fortrænge fossile brændsler, så har biomassen i Danmark faktisk også bidraget til, at de danske skove kan optage cirka 500.000 tons CO2 mere om året, end hvis der ikke var en efterspørgsel på biomasse.
Det skyldes ifølge skovforvalterne, at de kan plante flere træer, og man kan skabe bedre trækulturer, fordi biomassemarkedet gør det muligt.
På samme måde påstås det, at det danske biomasseforbrug er til skade for skovene i Europa, herunder Estland og Letland. Det er forkert. I de to lande er skovarealet vokset med samlet godt 140.000 ha siden 2010.
Skovarealet stiger i øvrigt i EU som helhed. Det kritiserer Noah, men i et klimaperspektiv, er det yderst positivt og meget vigtigt.
Intet belæg
Ruslands invasion af Ukraine, og de konsekvenser det har haft på el- og gaspriserne, har vist os, at forsyningssikkerhed ikke er noget vi kan tage for givet.
Vi kan ikke forlade os på én teknologi eller ét marked, men at der er behov for, at vores energiforsyning er diversificeret og baseret primært på sol og vind.
Derfor er der heller intet belæg for, at den energi vi hidtil har importeret fra Rusland skulle blive erstattet af biomasse, som Noah hævder. Noah efterlyser også, at EU i højere grad bør arbejde for energieffektivitet og mere vind og sol. Det gør de.
Det er de seneste måneders initiativer på området blandt andet en forsikring om. Vind, sol og andre grønne løsninger vil få en større rolle i både el- og varmeforsyningen, og i fremtiden vil vi have et mindre forbrug af biomasse i Danmark. Vores estimater tyder på en reduktion på op mod 70 procent i 2040.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
















