Vi har behov for at udvikle løsninger og teknologier, hvis vi gerne vil gøre en forskel for klimaet og naturen.

Skoven er noget af vores vigtigste natur og en begrænset ressource, som der er bred enighed om, at man kan bruge på bæredygtig vis til at levere bæredygtige materialer – ligesom man har gjort i årtusinder.

Bæredygtigt forvaltede skove producerer først og fremmest til tømmer til blandt andet byggeri og møbler, som der er stor og stigende efterspørgsel på. Men ikke alt træet kan bruges i disse sektorer, og de rester kan i sidste ende bruges til energi. Eksempelvis savsmuld fra savværker.

Det er efterspørgslen på tømmer, der driver skovbruget, ikke efterspørgslen på biomasse. Danmark har en af verdens strengeste lovgivninger til at sikre bæredygtigheden af biomasse til energiproduktion, og al biomasse anvendt i Danmark stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og består af træ, som ikke har anden anvendelse eller restprodukter fra andre industrier.

Blander pærer og bananer

Når Noah i Altinget sammenligner skovens naturlige kulstofkredsløb med kul, er det derfor to helt usammenlignelige størrelser og gavner ikke klimadebatten. CO2'en i kul, som er det mest klimaskadelige brændsel af alle, er ophobet i undergrunden over en periode på millioner af år.

Biomassen i Danmark har faktisk også bidraget til, at de danske skove kan optage cirka 500.000 tons CO2 mere om året

Akseli Carlander og Martin Wied
Green Power Denmark

Når vi udleder fossil CO2 til atmosfæren, så øges den samlede CO2-koncentration i atmosfæren og biosfærens kredsløb. Det giver en stor negativ klimaeffekt og derfor skal vi for alt i verden holde den fossile CO2 i undergrunden.

Det er til forskel fra skovens kulstofkredsløb hvor CO2'en optages igen i nye og eksisterende træer.

Sådan er det naturlige kredsløb. CO2-regnskabet i Danmark følger FN's videnskabelige principper, så udledningen afregnes i skoven og i det land, hvor træet fældes. Det sikrer, at landet passer på og opretholder skoven.

Det er i øvrigt de samme videnskabelige regneprincipper, som anvendes på alt andet vi omgiver os med fra rugbrød til vores telefoner og biler.

Biomassen hjælper de danske skove

Ud over at fortrænge fossile brændsler, så har biomassen i Danmark faktisk også bidraget til, at de danske skove kan optage cirka 500.000 tons CO2 mere om året, end hvis der ikke var en efterspørgsel på biomasse.

Det skyldes ifølge skovforvalterne, at de kan plante flere træer, og man kan skabe bedre trækulturer, fordi biomassemarkedet gør det muligt.

På samme måde påstås det, at det danske biomasseforbrug er til skade for skovene i Europa, herunder Estland og Letland. Det er forkert. I de to lande er skovarealet vokset med samlet godt 140.000 ha siden 2010.

Skovarealet stiger i øvrigt i EU som helhed. Det kritiserer Noah, men i et klimaperspektiv, er det yderst positivt og meget vigtigt.

Intet belæg

Ruslands invasion af Ukraine, og de konsekvenser det har haft på el- og gaspriserne, har vist os, at forsyningssikkerhed ikke er noget vi kan tage for givet.

Vi kan ikke forlade os på én teknologi eller ét marked, men at der er behov for, at vores energiforsyning er diversificeret og baseret primært på sol og vind.