Debat

Høegh: Vi må se på spildevandsudfordringen

DEBAT: Den oprindelige model for håndtering af spildevand ligger ti år tilbage i tiden. Derfor må man tage hensyn til den demografiske udvikling, når man reviderer de eksisterende planer, skriver Henrik Høegh, miljøordfører for Venstre.
Foto: ft.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En stor del af arbejdet blev lagt med baggrund i de gamle amter, og i nogle områder har den demografiske udvikling overhalet de forudsigelser og det plangrundlag, man havde dengang.

Henrik Høegh, MF
Miljøordfører, Venstre
Fakta
Bland dig!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected], eller skriv i kommentarfeltet nedenunder.

Af Henrik Høegh
Miljøordfører, Venstre

Vi skal møde spildevandsudfordringen i det åbne land med en nytænkning, der tager hensyn til den demografiske udvikling, og samtidig skal vi spørge til prisen herfor.

Vi vil lave en nyvurdering af husstande i det åbne land. Vi må arbejde med at finde individuelle løsninger med hensyn til steder med boliger, som har en fremtid, og som vi kan se vil være beboede - også i en overskuelig fremtid.

Baggrunden og grundidéen for opgaven med at håndtere spildevand ligger ti år tilbage i tiden. En stor del af arbejdet blev lagt med baggrund i de gamle amter, og i nogle områder har den demografiske udvikling overhalet de forudsigelser og det plangrundlag, man havde dengang.

Når vi snakker om at revidere planerne, er det ikke, fordi vi vil se stort på den miljøbelastning, den enkelte husstand udgør, men vi vil undgå at bruge meget store økonomiske ressourcer på at nå nogle husstande, som enten er fraflyttet eller vil blive fraflyttet inden for de næste 5-10 år.
  
Lokale eksempler
Som et lokalt eksempel på spildevandsudfordringen i det åbne land kan Lolland Kommune nævnes. Der er tale om en kommune med 1.400 kilometer vej, og der har vi mere eller mindre drysset 42.000 borgere langs vejene. 60 procent af disse borgere bor i større eller mindre byer, og de øvrige er bosiddende langs vejene.

Som en sammenligning hertil kan nævnes Odense Kommune, hvor man har 400 kilometer vej og 195.403 indbyggere (2013). Når man sammenligner disse opgaver, kan man forestille sig, at det er væsentligt dyrere at få fælles ledninger ud til samtlige borgere i Lolland Kommune. Vi har i Lolland Kommune mange husstande, hvor afstanden er så stor, at hvis der etableres fællesledning imellem dem, vil det koste i omegnen af 100.000 kroner. Hvis de borgere, fællesledningen når ud til, er i stand til at betale tilslutningsbidrag, skal de betale 35.000 kroner. Det efterlader en stor regning til fællesskabet; dvs. til øvrige skattepligtige borgere i Lolland Kommune. 

På den måde er der tale om en uoverskuelig regning, der har katastrofale konsekvenser for Lolland Kommune, som i forvejen har landets næsthøjeste spildevandsbidrag (ca. 60 kroner pr. kubikmeter).
  
Derfor tager vi nu kontakt til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) for at få åbnet op for muligheden for at revidere vores spildevandsplaner. Jeg glæder mig over, at hun i en artikel fra Jyllands Posten 11. marts udtrykker forståelse for behovet for en revidering og planlægger at mødes med de berørte kommuner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Høegh

Formand, Biogas Danmark
landbruger (Næsgård Agerbrugsskole 1974)

0:000:00