HOFOR: Bedre vilkår for landmøller vil gavne eksport

DEBAT: Tre tiltag skal understøtte vores billigste grønne ressource; landvindmøller. Det vil styrke eksport og udvikling af vores lokalsamfund, mener direktøren for Hovedstadens Forsyningsselskab.  

Af Lars Therkildsen 
Administrerende direktør for HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab

Jeg hilser regeringens nye eksportstrategi på energiområdet velkommen. Af hensyn til vækst og beskæftigelse er det afgørende at fastholde eksporten af energiteknologier, der har oplevet en nedgang. Samtidig er der efter Paris-aftalen i 2015 skabt et øget investeringsbehov i grøn energi, og de muligheder skal vi naturligvis gribe efter her i Danmark.

Vindmøller på land har i mange år været en hjørnesten i Danmarks grønne omstilling og i vores eksport. Og det skal de blive ved med at være.

Der er globalt set store muligheder for landvind. Både fordi mange lande ikke har samme adgang til havplaceringer, som vi har i Danmark. Og fordi landvind er den absolut billigste form for vedvarende energi. I ny kapacitet endda billigere end kulkraft.

Pas på misrøgt af vindressourcen
Hvis vi i Danmark skal nå vores mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 så billigt som muligt, er det vigtigste, regeringen kan gøre, at skabe gode vilkår for landvindmøllerne. Det vil samtidig gavne eksporten af landmøllerne. For uden et velfungerende hjemmemarked mindskes mulighederne på eksportmarkederne.

Det kræver politisk handlekraft, hvis det skal undgås, at investeringerne i landvind tørrer ud, og opstilling af nye møller går i stå. I 2016 kom der væsentligt mindre landvind til end gennemsnittet for de fem forudgående år. Det skyldes blandt andet usikre støtteregler og utilstrækkelige lokale fordele ved at opstille møller.

Den nuværende støtteordning udløber om mindre end et år, og ingen ny ordning er på plads. Det går simpelthen ikke, at vi i den grad misrøgter vores billigste grønne energiressource! Med de nuværende lave elpriser er det i disse år uden støtte umuligt at foretage investeringer i nogen form for ny elkapacitet – heller ikke i de billige vindmøller på land. 

Lokalsamfund skal mærke fordele
Landvindmøllerne pålægges samtidig i stigende omfang en række ekstraudgifter for at afbøde de gener, som lokalsamfundene oplever, møllerne har. Det kan for eksempel være kommunale særkrav om opkøb af beboelser både i og uden for de lovbestemte afstandsgrænser - eller nedtagning af gamle vindmøller.

Jeg mener afgjort, at de lokalsamfund, der lægger jord til vindmøller, skal opleve fordele. HOFOR bidrager meget gerne hertil. Eksempelvis har vi netop indgået en aftale med Lolland Kommune, hvor vi hjælper hinanden. Lolland hjælper os med at ”gro” vedvarende energi, mens vi hjælper Lolland med at skabe økonomisk vækst og udvikling.

Konkret hjælp til landmøller
Skal vi i Danmark høste de fordele, der ligger i en fortsat udvikling og udbygning af landvindmøllerne, så kræver det politisk handling, der afhjælper barriererne for landvindmøller og har fokus på at skabe lokal udvikling. Konkret vil vi pege på:

  • Ny støtteordning, der i en periode med historisk lave elpriser muliggør sund økonomi i nye og effektive landmøller. Støtteordningen skal suppleres med en overgangsordning, der sikrer, at udbygningen ikke bremses med en fordyrende stop-and-go effekt til følge.

 - Samt tiltag, der giver lokalsamfundene ens incitamenter til at medvirke til udbygningen:

  • En statslig nedtagningspulje, der sikrer kommunerne penge til at sanere i vindmøllebestanden, således at kun de mest effektive møller optager plads i landskabet.
  • En anden statslig pulje til kommunalt opkøb og kondemnering af nedslidte og forladte boliger i landområderne.

Det er tre væsentlige forudsætninger for at fastholde Danmarks billigste grønne omstilling, landvindmøllerne, og samtidig opnå gevinster for eksport, beskæftigelse og udvikling af vores lokalsamfund.

Vi bidrager gerne med at udfolde og omsætte vores forslag i konkrete tiltag.

Forrige artikel KTC: Væk med offentlige og private vandløb KTC: Væk med offentlige og private vandløb Næste artikel Aarhus Vand: Dansk vandsucces i udlandet skyldes partnerskaber Aarhus Vand: Dansk vandsucces i udlandet skyldes partnerskaber
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.