Tidligere CTR-direktør: Hvorfor skal el-, varme- og affaldskunder ikke betale for CO2-fangst?

”Forureneren betaler” er et godt princip, fordi det skaber et incitamentet til at udvikle mindre forurenende teknologier. Derfor undrer det mig, at hverken el-, varme- eller og affaldskunder skal betale for udviklingen af carbon capture-anlæg, skriver Kamma Eilschou Holm.

At en aktivitet, som er et enkelt element i en længere proceskæde, tages ud og skal håndteres af et andet selskab og reguleres anderledes, skaber i min optik uklarhed om pengeflow og interesser, skriver Kamma Eilschou Holm.Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Kamma Eilschou Holm

Founder, KH Relation, founder, District Heating Divas - Scandinavia, selvstændig konsulent, bestyrelsesmedlem

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten bølger om fangst af CO₂ ved forbrændingsprocesser, og jeg fornemmer, at det pusler i ministerierne med ny regulering. Det er et stort skridt i retning af en ægte klimagevinst, så det er ikke mærkeligt, at det har stort fokus både fra sektoren og fra politikerne.

Alle vil gerne sætte skub i udviklingen, men som de fleste nye teknologier, er de første investeringer dyre. Derfor er der også et naturligt fokus på, hvem der skal bære investeringerne.

I den sammenhæng undrer jeg mig over at iagttage, at der er en stor opmærksomhed på, at hverken varme- eller affaldskunderne - eller elproducenterne - skal være medansvarlige for investeringer i et carbon capture anlæg på et affaldsenergianlæg eller et kraftvarmeanlæg.

At fange CO₂ er for mig ikke anderledes end at rense røgen for kvælstofoxider, flyveaske og svovldioxid, hvilket sker i et røggasrensningsanlæg.

Når et kraftvarmeværk har investeret i et røggasrensningsanlæg, så er det en fælles investering, ud fra den betragtning, at både el- og varmesiden er årsag til forureningen og derfor også skal være med til at betale, når der ryddes op.

De rigtige incitamenter

”Forureneren betaler” er et godt princip, for det sikrer, at motivationen til at finde på noget mindre forurenende forbliver intakt. Derfor undrer det mig, at når vi vil fjerne CO₂ fra røgen, så er det pludselig vigtigt, at hverken affalds-, el- eller varmesiden får nogen omkostninger herved.

Når omkostningerne friholdes fra varme-, el- og affalds-omkostningerne, bliver det vanskeligere for andre varmekilder at konkurrere.
Kamma Eilschou Holm
Selvstændig konsulent, KH Relation

Især hvis vores strategi på den lange bane er, at vi gerne vil reducere forbrænding og anvende mere geotermi, sol og vind. For når omkostningerne friholdes fra varme-, el- og affaldsomkostningerne, så bliver det tilsvarende vanskeligere for andre varmekilder at konkurrere.

Jeg har hele mit arbejdsliv stået vagt om hvile-i-sig-selv-princippet, som gælder for vores fjernvarmevirksomhed, og det gør jeg fortsat. Fordi fjernvarme i min optik aldrig kan blive et velfungerende marked.

Derfor er det vigtigt, at fjernvarmekunderne ikke påføres flere omkostninger end det, det koster at producere varmen. Men omvendt skal de også betale det, det koster. Begge dele gælder naturligvis også affaldskunderne.

Elproduktionen på kraftværkerne er i fri konkurrence med andre elproducenter. Men netop derfor skal omkostninger ved elproduktion jo også tilskrives elproducenterne – ellers er det jo en form for støtte. Derved får vi også de rigtige incitamenter både hos producenterne og forbrugerne.

Læs også

Greenpeace: Atomkraft er ikke et mirakelmiddel – den er derimod dyr og tidskrævende

Debat

Hvorfor er carbon capture en undtagelse?

Når varmeproducenterne leverer en varme, når elproducenterne leverer el, og når affaldskunderne kan komme af med deres affald uden, at der udledes CO₂, så er det finere eller af en bedre kvalitet, end når der udledes CO₂.

Hvorfor skal varme-, el- og affaldssiden ikke være med til at betale for denne forbedring?

Hvorfor er der skabt denne historie om, at carbon capture er så ganske særlig?
Kamma Eilschou Holm
Selvstændig konsulent, KH Relation

Jeg er med på, at der fra CO₂-fangsten kommer et værdifuldt materiale ud – måske. Det vil kunne sælges eller skal lagres. Det samme kan blandt andet flyveasken fra røggasrensningen, som genanvendes i cement (en form for lager eller deponi).

Igen er forskellen ikke stor. Hvis der kommer en udgift eller en indtægt vender den tilbage med samme forhold, som investeringen.

Skal der investeres i carbon capture? Det kommer jo an på den businesscase, der kan stilles op. Hvad er der af støttemuligheder? Hvad er substitutionsprisen? Hvad er virksomhedens bæredygtighedsmål?

Det er ikke anderledes end ved alle andre investeringer, så hvorfor er der skabt denne historie om, at carbon capture er så ganske særlig?

Uklarhed er ikke til gavn for nogen

Måske er det for at holde de kommunale forsyningsselskaber ude af denne aktivitet, for de store affaldskraftvarmeværker - og mange ”konventionelle” kraftvarmeværker - er kommunalt ejet.

Måske er det for ikke at gøre økonomien i elproduktion på kraftværker dårligere, end den allerede er.

Uklarhed er ikke til gavn for nogen og slet ikke for investeringer.
Kamma Eilschou Holm
Selvstændig konsulent, KH Relation

Det kan også være for at holde varmeprisen nede, men det giver ikke mening, for hvis varmeprisen som følge af en investering i et carbon capture anlæg stiger mere end forbrugernes alternativ, vil virksomheden ikke investere i anlægget.

Det er jo ikke et lovkrav. Jeg har derfor ikke svaret – jeg synes blot, det er mærkeligt.

At en aktivitet, som er et enkelt element i en længere proceskæde, tages ud og skal håndteres af et andet selskab og reguleres anderledes, skaber i min optik uklarhed om pengeflow og interesser, og giver heller ikke et retvisende billede af omkostningerne ved el- og varmeproduktion og affaldshåndtering.

Uklarhed er ikke til gavn for nogen og slet ikke for investeringer.

Læs også