Kraka Advisory: Sæt farten ned på energiøerne og overvej alternativer

Alle øjne er for tiden rettet mod Glasgow, hvor FN’s klimakonference COP26 løber af stablen. Budskaberne på konferencen er endnu mere desperate end tidligere, og det er et udbredt synspunkt, at dette er allersidste chance for handling, hvis vi skal bare nogenlunde i mål med Paris-aftalen.

Men midt i dette berettigede fokus på tempoet i den grønne omstilling er der fare for at glemme at tænke sig om.

I Danmark gælder det særligt for det største megaprojekt i nyere dansk historie: planerne om en energiø i Nordsøen.

Her er det værd at huske, at Nordsø-projektet slet ikke bidrager til målsætningen om 70 procent reduktion i 2030, da tidsplanen lige nu peger på ibrugtagning i 2033.

Nemt at skrive ned, men vanskeligt i den virkelige verden

Projektet vækker også en række bekymringer, for eksempel en beslutningsproces, der er gået alt for hurtigt, et meget tyndt vidensgrundlag, risikoprofilen for økonomien i projektet samt manglen på seriøse analyser af alternativerne.

Disse bekymringer er uddybet i vores kommende rapport om energiøen i Nordsøen og er også formidlet til Folketingets Klima- Energi- og Forsyningsudvalget 28. oktober.

De politiske aftaler stipulerer, at hele projektet skal ’hvile i sig selv’ økonomisk. Det er nemt at skrive ned i en aftale på Christiansborg, men desværre lidt vanskeligere at sikre i den virkelige verden.

Meget afhænger af elpriserne. Disse er svære at forudsige på lang sigt, men det er dog værd at stoppe op og se på rentabiliteten i projektet med de forudsigelser, der er på nuværende tidspunkt.

En kæmperegning for staten

I vores første rapport viser vi hovedresultatet for rentabiliteten af projektet. Nedenstående figur viser de fremtidige afregningspriser for havvind i det grønne bånd, hvor spændet afspejler usikkerheden. Afregningspriserne er den pris, producenterne får for strømmen, hvilket er lavere end elpriserne hos brugerne.

De røde, gule og blå vandrette streger viser enhedsomkostningerne for at producere strøm i Nordsøprojektet, afhængigt af afkastkrav for investeringen. Skal projektet være rentabelt for et givet afkastkrav, skal den vandrette streg således ligge under båndet. Ligger stregen i båndet, er det usikkert, om projektet er rentabelt. Projektet er ikke rentabelt, hvis stregen ligger over båndet.

Konklusionen er nedslående: Hvis man lægger et lavt afkastkrav til grund for beregningerne, for eksempel som følge af offentlig finansiering af hele projektet, så ligger enhedsomkostningerne inden for spændet af elpriser.

Dermed er projektet muligvis rentabelt, muligvis ikke. Altså er der mulighed for, at projektet er en god forretning, men også betydelig risiko for at det giver et betragteligt underskud.

Så snart afkastkravet er højere, eksempelvis som følge af private investorer, ligger enhedsomkostningerne over afregningspriserne. Projektøkonomien er da negativ, og projektet kan ikke betale sig. Det vil derfor på den ene eller den anden måde udløse en kæmperegning for staten, hvis projektet gennemføres, hvilket ikke er foreneligt med de politiske aftaler på om-rådet, som indebærer at projektet skal kunne ”hvile i sig selv”.

Kom med seriøse analyser og overvejelser om alternativer

Det skal naturligvis nævnes, at der findes andre elprisfremskrivninger end dem, der er vist i figuren. Nogle af dem forudsiger endnu lavere elpriser end det viste, mens nogle andre forudsiger højere priser.

Det er fair at være utålmodig med hensyn til tempoet i den grønne omstilling. Det går for langsomt. Men det modsatte er tilfældet med energiøerne.

Peter Mogensen, Mette Dalsgaard og Mikael Bjørk Andersen
Hhv. direktør, vicedirektør og cheføkonom, Kraka Advisory

Dette er uddybet i vores rapport. Man kan altså ikke konkludere, at projektet med sikkerhed er en dårlig forretning. Men beregninger viser med tydelighed den enorme usikkerhed, der er knyttet til projektet.

Derfor efterlyser vi seriøse analyser og overvejelser om alternativerne, det vil sige andre mulige veje frem end etablering af en energiø i Nordsøen. Hvilke andre muligheder er der for at producere nok grøn strøm til Danmarks fremtidige behov, og hvad er fordele, ulemper og risici i disse alternativer?

Desværre har beslutningen om at etablere en energiø i Nordsøen haft den politiske bivirkning, at alle overvejelser om alternativer er forstummet.

Bidrager ikke til 2030-mål

Flere organisationer, blandt andre DI og Axcelfuture her i Altinget, har argumenteret for, at Nord-søprojektet bør fremrykkes, og alting bør gå endnu hurtigere. Kraka anbefaler dog det stik modsatte: Projektet kører allerede nu i et for højt tempo med risiko for meget, meget dyre fejlbeslutninger.

Det er fair at være utålmodig med hensyn til tempoet i den grønne omstilling. I Kraka er vi da heller ikke store fans af ’klimanøl’ og jager eksempelvis målrettet beslutningstagere og andre aktører i at få gennemført en CO2-afgift. Det går for langsomt. Men det modsatte er tilfældet med energiøerne. Der er risikoen nu over det niveau, som må accepteres som naturlig, selv for et sådant ambitiøst projekt.

Når nu Nordsø-projektet slet ikke bidrager til vores egne 2030-mål, og det aktuelle beslutningsgrundlag for økonomien er så enormt usikkert, hvorfor så ikke slå koldt vand i blodet og sørge for, at projektet bliver velgennemtænkt?

Sæt farten lidt ned, træk vejret og lav et grundigt beslutningsgrundlag både om energiøerne og de alternative muligheder. En ting, vi ikke vil risikere, er at sende massive ekstraregninger ind i børneværelset.