Axcelfuture: Energiøerne er risikable, men nødvendige

I sommer læste jeg en bog om Danmarks klimaambitioner skrevet af Søren Hansen. 'Klimaplan 2030 – realisme eller utopi' hed den kort og godt.

Søren Hansen er skeptisk overfor vores 70 procents reduktionsmål og mener derfor, at de deraf følgende investeringer er spild af penge. Han tilhører en gruppering, der kalder sig klimarealisterne, der også tæller prominente Cepos-medarbejdere og Berlingskes lederskribent Ole P. Kristensen. Kort sagt mener gruppen ikke, at Danmark burde have et selvstændigt klimamål, og hvis vi skulle gøre noget godt for klimaet, burde vi indføre atomkraft.

Det er prisværdigt, at vi ikke alle løber i samme retning, og jeg er faktisk enig i, at vi nøje skal overveje værdien af de investeringer, der skal foretages i den grønne omstilling, og som, de fleste mener, løber op i mindst én procent af BNP hvert år frem mod 2050.

Som jeg forstår det, er atomkraft med den nuværende teknologi dog for dyr, og det gør energiøerne i Nordsøen og på Bornholm til en nødvendig investering, hvis vi vil bevare vores førerposition på det grønne område og samtidig være selvforsynende med grøn energi. Omvendt håber jeg ikke, at Frankrig ligesom Tyskland beslutter sig for at udfase atomkraft, for så bliver den øjeblikkelige energikrise, der blandt andet skyldes udfasning af fossile brændsler, for alvor forstærket.

Atomkraft leverer mere end 25 procent af energien til produktion af elektricitet i Europa, og det skulle gerne fortsætte, for ellers kan EU glemme at blive "Fit for 55". Tyskerne vil på en og samme tid udfase kul og atomkraft, og derfor bliver de dybt afhængige af russisk gas, men forhåbentlig også af grøn energi fra Danmark.

70 procents-målet skaber grøn erhvervsudvikling
Den grønne omstilling sparker derfor en nødvendig udvikling i gang i dansk erhvervsliv, der på sigt kan blive til et nyt eksporteventyr, som vi tidligere har set på vindområdet. Nu skal vi i gang med grønne brændstoffer, CO2-fangst og udvikling af nye fødevareteknologier. Det, mener jeg godt, vi kan bruge én procent af BNP på – og mere til hvis det skulle være nødvendigt.

Den mest spektakulære klimainvestering, som Danmark kommer til at foretage, er den kommende energiø i Nordsøen. Den er nærmest en James Bond-film værdig: Et energifort på størrelse med 18 fodboldbaner 100 kilometer ude i Nordsøen. Øen skal fuldt udbygget kunne opsamle energi fra op til 10GW havvind, der til sammen vil koste over 100 milliarder kroner at etablere. Der skal være mulighed for energilagring og produktion af brint, og øen skal spille ind i EU’s ambitioner om at øge den europæiske havvindskapacitet med 300GW inden 2050.

Hvis visionerne realiseres, er øen blot den første af en lang række øer, der fremover kan udgøre hovedparten af Nordeuropas samlede energiforbrug.

Søren Hansen & Co. har ret i, at det er en vild og meget risikabel ide, og et eller andet sted har den danske regering imødekommet den skepis ved at udskyde ibrugtagningen af øen til 2033, selvom mange peger på, at øen faktisk kunne stå klar flere år før. Men regeringen og dens aftalepartier vurderer, at risikoen for ikke at kunne komme af med eventuel overskydende elproduktion bliver for stor, og at der er tekniske udfordringer ved at etablere ø og vindmøller på samme tid. Man vil være sikker på at øen er forbundet til udlandet, så man både kan eksportere og importere strøm i store mængder, og man vil også opbygge mere erfaring med at omdanne vekselstrøm til jævnstrøm – og tilbage igen. 

Energiøen er nødvendig for at nå de 70 procent
Men hov – var der ikke noget med at vores klimalov siger, at vi skal reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede i 2030? Hvordan hænger det sammen med, at øen først står klar i 2033?

Svaret er, at Energistyrelsen selv regner med, at vi skal være nettoimportører af el i 2030 – uden at vi så kan være sikre på, om den strøm, vi importører, er grøn.

Det betyder, at vi ikke får adgang til at producere den Power-to-X, som danske virksomheder længe har trippet efter at komme i gang med at producere. Det kan være vejen til at dekarbonisere de processer, der ikke kan elektrificeres, som for eksempel grøn diesel til lastbiler. Og til skibe og fly, der dog ikke er med i 70 procents-målet, men som er mindst lige så vigtige for klimaet.  

Lige nu er regeringen på papiret nået rigtig langt, men realiterne er, at næsten intet er realiseret endnu. 

Joachim Sperling
Direktør, Axcelfuture

Det er ærgerligt, for udbygningen af havvind gennem energiøerne sikrer netop, at kommende elektrificeringstiltag og Power-to-X får en stor klimaeffekt, fordi energien kommer fra danskproduceret grøn energi. Hvor skulle den ellers komme fra?

Grønt elforbrug skal markant i vejret
Lige nu er regeringen på papiret nået rigtig langt, men realiterne er, at næsten intet er realiseret endnu. Hvis vi vil gøre os forhåbninger om at nå 2030-målet, skal efterspørgslen efter grøn strøm øges markant til fordel for fossile brændsler.

For at sætte det lidt i perspektiv, så udgjorde elforbruget kun cirka 18 procent af det samlede endelige energiforbrug i 2020, mens man i Sverige og Norge havde et elforbrug, der er mange gange højere. Det skyldes blandt andet, at transport og opvarmning er langt mere elektrificeret i vores broderlande - blandt andet på grund af adgang til billig vandkraft.

Grøn elektricitet skal altså erstatte de fossile brændsler på transport, fjernvarme, fossile teknologier i industrien samt olie-, biomasse- og gasfyr i husholdningerne. Selvom vi er nået et stykke vej, er det fortsat uklart, hvordan vi når i mål både med elektrificering og fremstilling af nye elektroniske brændsler (Power-to-X), for virkemidler som afgiftsomlægninger og fortrængningskrav, der skal sikre en markant elektrificering, er fortsat kun på tegnebrættet.

Den gode historie er, at vi stadig godt kan nå 70 procents-målet. Men det kræver, at vi inden 2030 har mindst tre GW mere grøn strøm, end regeringen lige nu planlægger at etablere.

Den anden gode historie er, at hvis der skulle vise sig at være strøm i overskud i 2030, fordi vi læner os ud og får bygget energiøerne til tiden, ja, så kan vi bruge strømmen til produktion af grøn brint og Power-to-X-produkter.