Landdistrikterne: Kommuner skal sikre et bredbånds-Danmark i balance

Af Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd 

I hundredtusindvis af borgere, især i landdistrikterne, har kun adgang til langsomme bredbåndsforbindelser og for hver dag der går, bliver udfordringen for disse borgere blot større og større. 

For digitaliseringen har bidt sig fast i vores samfund, og efterhånden som flere arbejdsgange og kommunikationsveje bliver digitaliseret, så bliver det også mere og mere samfundskritisk, at alle har en lynhurtig bredbåndsforbindelse. 

De politiske ambitioner er, at vi skal have en digital infrastruktur i verdensklasse, og i det åndedrag er det vigtigt, at det bliver for alle.

Vi skal ikke have digitale A- og B-hold i Danmark, for vi ved af erfaring, at der så er stor risiko for, at det er landdistrikterne, der ender på B-holdet. Da den af Helge Sander nedsatte Højhastighedskomité kom med deres anbefaling til digital infrastruktur tilbage i 2010, så var en af anbefalingerne, at 80 procent af Danmark skulle have adgang til hurtigt bredbånd, mens de sidste 20 procent måtte nøjes med væsentligt mindre. Heldigvis blev det ikke omsat til politiske mål, for man var på Christiansborg godt klar over, at et Danmark i balance kræver 100 procent ordentlig digital infrastruktur.

Med et nyt teleforlig i horisonten, er det en bunden politisk opgave at få sikret, at de mange tusindvis af borgere og virksomheder i landdistrikterne, som i dag ikke har adgang til en ordentlig og tidssvarende bredbåndsforbindelse, får samme muligheder som resten af landet. 

De politiske ambitioner er, at vi skal have en digital infrastruktur i verdensklasse, og i det åndedrag er det vigtigt, at det bliver for alle.

Steffen Damsgaard
Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd

Gode tiltag har tidligere været iværksat som den kommunale lånepulje til bedre bredbånd, den statslige Bredbåndspulje, en række private bredbåndspuljer med trecifrede millionbeløb i ryggen, målrettet landdistrikterne, som flere energiselskaber står bag, samt et landdistriktsinitiativ fra et teleselskab.

En regering som vil skabe en digital vision, en bredbåndsvision samt rammevilkårene, der understøtter visionerne, er altafgørende. Den nuværende bredbåndsmålsætning på 100 M/bit download og 30 M/bit upload i 2020 for alle borgere har skiftende regeringer taget ejerskab over. Målsætningen nås ikke i 2020, men allerede nu er det vigtigt at revidere visionerne og sætte nye mål, som resten af verden gør. 

Markedskræfter skal få hastigheden op i hele landet
I Landdistrikternes Fællesråd ønsker vi en forpligtende vision, hvor borgere og virksomheder dækkes 100 procent, og hvor teknologiernes hastigheder kan fordobles hver 18. eller 24. måned, da det afspejler virkeligheden i stigende efterspørgsel efter bredbåndshastigheder indtil nu.

For kommunerne i landdistrikterne er en ordentlig digital infrastruktur altafgørende for bosætningen og erhvervslivet. Derfor ønsker mange kommunerne også at skubbe på udviklingen, og ikke bare læne sig tilbage og håbe på en løsning. Det kræver klarhed over, hvilke værktøjer der kan bruges og hvordan.

Kommunernes rammer for, hvordan de kan være med til at fremme udbredelsen af den digitale infrastruktur skal derfor slås helt fast i et nyt teleforlig. 

Eksempelvis er der politisk enighed om, at kommunerne i forbindelse med indkøb af hurtigt bredbånd til egne institutioner (folkeskoler, sundhedshuse med videre) og medarbejdere samtidig skal stille krav til dækningen i de områder af kommunen, hvor det hurtige bredbånd halter. Det er så op til markedskræfterne at byde ind på opgaven og levere varen.

Det er simpelthen sund fornuft og samfundsøkonomisk ansvarligt, men dette værktøj har indtil nu været baseret på uklare vejledninger. Det skal indskrives i teleforliget og lovgivningen, at det er vejen frem til at dække de områder, hvor markedskræfterne ellers har svært ved at nå ud.

I Landdistrikternes Fællesråd har vi store forventninger til, at Folketingets partier kan gå sammen og få lavet et visionært og slagkraftigt teleforlig, som giver kommunerne bedre mulighed for at skubbe på, så alle borgere og virksomheder sikres adgang til lynhurtigt bredbånd.