Debat

Margrete Auken om havfugle ved Omø Syd: "Faktisk ved vi ikke om problemet bliver alvorligt"

Klimaforandringer og ødelæggelse af naturen er to megakriser, vi ikke alene kan bekæmpe samtidigt, men hvor indsatserne i nogle tilfælde kan styrke hinanden, skriver Margrete Auken.

Skal vi håndtere både klimakrisen og biodiversitetskrisen, må vi gribe fat i dem
begge, skriver Margrete Auken. 
Skal vi håndtere både klimakrisen og biodiversitetskrisen, må vi gribe fat i dem begge, skriver Margrete Auken. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Margrete Auken
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi står overfor to globale megakriser: Klimaforandringer og forarmelse af naturen. Gør vi ingenting andet end det vi plejer, forstærker de hinanden. Og skal vi håndtere dem, må vi gribe fat i dem begge. Slut med at sige ’en ting ad gangen’ eller for eksempel ’nu må naturen have førsteret’. 

Vi har ikke tid.

Der skal i rasende fart produceres vedvarende energi til alle de el-løsninger den grønne omstilling kræver: el-biler, el til toge, til produktion af nye drivmidler til tung trafik og fly, IT– og meget mere.

Kan styrke hinanden
Den gode historie er imidlertid at vi ikke alene kan klare begge dele samtidigt, tiltagene kan endda i nogle tilfælde styrke hinanden. Eksempler: vi skal i et af Europas skovfattigste lande plante meget mere skov for klimaets skyld.

Planter vi ’hjemmehørende’ arter, styrker det levestederne til insekter, fugle og dyr. Eller solceller: de er unægtelig grimme, men udover at man i stort omfang skal placere dem på støjværn, tage og andre steder hvor de ikke generer øjet, kan man på markerne sætte dem så de kan blive til levesteder for vild natur.

Mange husker sikkert bekymringen for vandgennemstrømningen i Øresund med Øresundsbroen. Heldigvis fik vi gennemført at bropillerne blev ’strømlinet’. Hvad vi ikke forudså var at brofundamenterne blev en gevinst for livet i havet.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvis de anbringes så der er plads til slåning en gang eller to om året, vil det gavne både flora og fauna. Så klarer vi nok at de er triste at se på. Og ligesom vindmøllerne kan de pilles ned når man finder på noget smartere – uden at efterlade varig skade.

Flere kystnære møller
Den allerbedste historie er dog havvindmøllerne, især de kystnære. Mange husker sikkert bekymringen for vandgennemstrømningen i Øresund med Øresundsbroen. Heldigvis fik vi gennemført at bropillerne blev ’strømlinet’. 

Hvad vi ikke forudså var at brofundamenterne blev en gevinst for livet i havet. Øresund er i forvejen vores mindst ødelagte havmiljø da trawlfiskeri har været forbudt siden 1932 (af hensyn til søkablerne og gennemsejlingen, ikke naturen). 

Brosøjlernes nederste dele blev i lighed med stenrev grobund for masser af liv, der kommer nærmest tangskovetil glæde for både fisk, fugle og marsvin. Det samme har vi set ved Anholts havvindmøllepark og andre steder. Muslinger og andre bunddyr sætter sig på fundamenterne og værsgo: der er serveret til fuglene! En undersøgelse har også vist at forstyrrelser fra olieboreplatforme og vindmøller ikke skræmmer havpattedyrene væk – de har tværtimod en fest.

En meget stor del af havbunden omkring Danmark er ødelagt af landbrugets voldsomme udledning af kvælstof og af trawlfiskeri. Der har hidtil været for lidt opmærksomhed på den livløse havbund, det må være slut nu. Det bundskrabende fiskeri og de udledninger fra landbruget der forårsager årlige iltsvind og fiskedød, må høre op. 

Naturgenopretning skal i fokus. Derfor bør kystnære møller bydes velkommen mange flere steder. Havet omkring Danmark er blandt Europas mest lavvandede hvilket giver os en international pligt til at genskabe livet i havet. Vindmøllerne vil langt de fleste steder være en gevinst i lighed med de genskabte stenrev.

Heldigvis generer kæmpemøllerne udsigten mindre end de små fordi store vinger visuelt svinger langsommere. 

Præventivt bør man stoppe de groveste forstyrrelser, for eksempel motorbådsjagt der for længst skulle være afskaffet i Danmark som den har været i store dele af EU siden 1981 med Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Stop motorbådsjagt og bundtrawl
Men bliver havfuglene ikke forstyrret af vindmøllerne? Flere truede arter har raste- og ynglepladser i Danmark, og vi har EU-forpligtelse til at beskytte dem. Den historie er ved at ramme havmølleparken ’Omø Syd’ som har været forberedt og haft alle tilladelser på plads i årevis. Vi har slet ikke tid til at aflyse den. 

Men faktisk ved vi ikke om problemet bliver alvorligt. Møllerne ved Storebælt gavnede edderfuglene – der kom mad! Viser det sig at havmølleparken skader bestandene, bør der fokuseres på kompenserende tiltag som EUs naturdirektiver, Natura 2000, giver mulighed for. Det er jo bestandene der skal sikres. 

Præventivt bør man stoppe de groveste forstyrrelser, for eksempel motorbådsjagt der for længst skulle være afskaffet i Danmark som den har været i store dele af EU siden 1981 med Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979. Her fik Danmark en undtagelse ind så denne skadelige jagt kunne fortsætte. Beskæmmende.

Ligesom det er pinligt at bundtrawl stadig er tilladt i disse beskyttede områder. Og nu er der endda forslag om havdambrug som er meget forurenende!

Meget kan gøres til gavn for både klima og natur samtidigt. Men en ting skal det være helt slut med: NIMBY! ‘Ikke i min baghave’ har alt for længe bremset etableringen af vedvarende energi. Den går slet ikke mere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00