Professor om forsinkelser på Omø Syd og Baltic Pipe: "Det skal vi være glade for"

Udnyttelsen af vedvarende energi (VE) er et område, der, ikke overraskende i disse tider, nyder stor politisk bevågenhed. Det er aktuelt klimapolitikken, der driver værket. Vi har sågar fået en klimalov, hvis effekt vi endnu næppe kan skønne over.

Vedvarende energi er nu ingen nyhed i Danmark. Især vindenergi og biomasse bidrager til, at VE-andelen af Danmarks samlede energiforbrug i 2019 nåede op på 35,3 procent. Mens biomasse (især den importerede) kritiseres for brug af dyrkbar jord til energiformål, lægger vindmøller kun begrænset beslag på jord. Det er dominansen i landskabet og støjen, der gør, at vindmøller ikke altid er en lige velkommen nabo.

I et land som Danmark skal man ud på havet for at komme rigtig langt væk fra naboer. Det er derfor ikke overraskende, at vindmøller også placeres på havet. Faktisk er det 30 år siden, at verdens første havvindmøllepark blev idriftsat - nemlig danske Vindeby.

Faktisk er vindmøller ikke den rene trussel mod flora og fauna.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU og formand, Taksationsmyndigheden

Vindmøller er ikke kun en trussel
Havvindmøller placeres ikke tilfældigt. Møllefundamenter og søkabler er kostbare, så der er et økonomisk incitament til at søge efter lavvandede og kystnære områder. De lavvandede områder har imidlertid konkurrerende anvendelser: Fiskeri, råstofudvinding, søtransport, forsvarsaktiviteter, energi, rekreative aktiviteter og naturbeskyttelse i al almindelighed hører havet til. Og så kan de områder være fourageringsområde for mange havfugle, der lever af bunddyr samt som raste- og overvintringsområde.

Nu kunne man håbe på, at fugle og vindmøller kunne leve i samdrægtighed. Og faktisk er vindmøller ikke den rene trussel mod flora og fauna. Fundamenterne giver mulighed for at skabe et livsrum for dyr og planter. Også andre, end der kunne eksistere på den derværende havbund – the reef effect.

Denne positive effekt modsvares dog af den fortrængningseffekt, der opstår, når vandfugle undgår ellers attraktive områder tæt ved møllerne, hvad enten fortrængningen skyldes selve møllerne og/eller den tilknyttede trafik med servicefartøjer (indirekte habitattab).

10 år er ikke langsigtet
Mens landmøller reguleres i overensstemmelse med den almindelige planlovgivning med kommunerne som primær planmyndighed, gælder statens almindelige højhedsret på havet. Maritim fysisk planlægning skal derfor ske i overensstemmelse med havplanloven og det bagvedliggende EU-direktiv. 

I loven og direktivet ligger et krav om udfærdigelse af en egentlig havplan. Denne er for øjeblikket i høring og beskrives som et skift fra en først-til-mølle-tilgang til en ”langsigtet, tvær-sektoriel helhedsplanlægning for udvikling på havet, der gælder i de kommende 10 år”.

Indledningsvis kan man selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved, hvor langsigtet en 10-årig plan egentlig er. Alene havvindmøller har en levetid på cirka 25 år. Mere væsentligt er de konkurrerende anvendelsesområder, og interesserne bag vil uvægerligt give anledning til ”kamp” om den begrænsede ressource.

Så stærk er hensynet til klima heller ikke, at hensynet til biodiversitet helt tilsidesættes.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU og formand, Taksationsmyndigheden

Biodiversitet tilsidesættes ikke helt
Fra regeringens hånd er der i udspillet til havplan lagt op til mere havvind. I det faktaark, som Erhvervsministeriet har udfærdiget, erklæres ligefrem, at en ”væsentlig del af havarealet udlægges til kommende havvindmølleparker og energiøer”.

Et godt eksempel på, hvor konflikten mellem klima og biodiversitet aktualiseres, er havmølleprojektet på Omø Stålgrunde. Projektet har stået på siden 2012, men er under pres grundet områdets betydning for fugle. Så stærk er hensynet til klima heller ikke, at hensynet til biodiversitet helt tilsidesættes.

Det samme ses, når gasledningen Baltic Pipe midlertidigt bliver bremset på grund af manglende undersøgelser af konsekvenser for beskyttede arter.

Og det skal vi være glade for. Der er ofte modstridende hensyn, der kræver moden overvejelse.