Debat

Miljøbevægelsen NOAH: Dan Jørgensen bør erkende, at biomasse ikke er vedvarende energi

Dan Jørgensen tilkendegav for nylig, at afbrænding af biomasse i den danske energiproduktion ikke er en holdbar grøn løsning. Han bør derfor positionere sig kritisk overfor EU-Kommissionens foreslåede revision af direktivet om vedvarende energi, som tilskynder til øget brug af biomasse i den europæiske energiproduktion, skriver Bente Hessellund Andersen og Lærke Falbe Hansen fra Miljøbevægelsen NOAH.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som en del af Kommissionens "Fit for 55"-pakke skal en revision af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet) sætte skub i brugen af vedvarende energi i EU-landene og bane vej for, at EU når i mål med en CO2-reduktion på mindst 55 procent i 2030. Rådet og Europa-Parlamentet er nu i gang med at tage stilling til Kommissionens udspil til revisionen.

I december sidste år var rådet samlet i Slovenien, og her foreslog Dan Jørgensen som repræsentant for Danmark, at målet for andelen af vedvarende energi i EU i 2030 hæves fra 40 procent til 45 procent. Dan Jørgensen undlod ved den lejlighed at understrege, at målet ikke kan opfyldes ved at brænde træ af, for så vil det på ingen måde gavne klimaet - og det er jo ellers den vigtigste begrundelse for at omstille energiforsyningen til vedvarende energi.

Biomasse er bør udelukkes fra direktivet om vedvarende energi

EU-Kommissionens forslag til ændringer i VE-direktivet afspejler en voksende bevidsthed omkring de problemer, afbrændingen af biomasse medfører, men det mangler stadig meningsfulde løsninger. Desværre har Kommissionen ikke haft ambitioner om at udelukke skovenes biomasse som en vedvarende energikilde fra direktivet. Forslaget udelukker kun rødder og stubbe samt stammer, der kan anvendes til finér eller tømmer. Disse former for træ anvendes i forvejen kun sjældent eller aldrig som brændsel. De eneste former for skove, hvor det ifølge forslaget er udelukket at udtage træ fra, er primære og gamle skove. Disse skovtyper udgør kun tre procent af de europæiske skove.

Det foreslås desuden at anvende kaskadeprincippet. Det vil ideelt set sige, at man ikke brænder træ, som kan bruges til andre formål. Men kravet er for vagt formuleret, og det fokuserer kun på "kvalitetstræ". Det vil derfor fortsat være tilladt at brænde træ med lav økonomisk, men høj økologisk værdi, det vil sige rester af træ, der ikke kan anvendes i industrien, men som burde få lov til at blive i skovbunden af hensyn til biodiversitet og kulstofbinding. Råmaterialer, der hidtil har været anvendt af andre industrier, som for eksempel i papirindustrien eller til produktion af spånplader, kan også ende med at blive brændt, når kaskadeprincippet er så svagt formuleret.

Hvis udspillet vedtages i sin nuværende form, vil det uundgåeligt resultere i fortsat intensiveret skovhugst og dermed degradering af skovenes biodiversitet og evne til at lagre kulstof.

Hvis udspillet vedtages i sin nuværende form, vil det uundgåeligt resultere i fortsat intensiveret skovhugst og dermed degradering af skovenes biodiversitet og evne til at lagre kulstof.

Bente Hessellund Andersen og Lærke Falbe Hansen
Miljøbevægelsen NOAH

Biomasse forklædt som vedvarende energi

Biomasse blev med Kyoto-protokollen i 1997 placeret sammen med reelt vedvarende energikilder såsom vind og sol ud fra tesen om, at genplantning af nye træer kan kompensere for den CO2, som udledes i atmosfæren under forbrænding på kraftvarmeværkerne.

Men biomasse bør ikke betragtes som en vedvarende energikilde. Skovhugst og afbrænding af biomasse udleder enorme mængder kuldioxid (CO2). Når man ser på, hvad der kommer ud af skorstenen, afgiver afbrænding af biomasse mere CO2 pr produceret energienhed end kul. Og der går lang tid, før nye træer har vokset sig store nok til at genoptage det frigivne CO2 fra forbrændingen og skovbruget.

I den tid vil mængden af CO2 i atmosfæren stige, hvilket vil få klimaforandringerne til at accelerere stik imod hensigten. EU-Kommissionens egne forskere har tidligere på året påpeget, at de europæiske skove vokser for langsomt til at genoptage det udledte CO2 indenfor en tidsramme, der er i overensstemmelse med EU's klimamål.

Biomasse som en nul-emissions "vedvarende energikilde" er helt centralt i det danske klimaregnskab og får på papiret Danmark til at fremstå som et dydsmønster i EU og resten af verden. På bare to årtier er brugen af biomasse i Danmark tidoblet og står i dag for to tredjedele af vores "vedvarende" energiforbrug.

Så når Danmarks Klima- og Energiminister Dan Jørgensen bryster sig af, at Danmark er et grønt foregangsland, bygger det på en gammel, misvisende bestemmelse om, at biomasse må tælles med som en CO2-neutral vedvarende energikilde.

Så når Danmarks Klima- og Energiminister Dan Jørgensen bryster sig af, at Danmark er et grønt foregangsland, bygger det på en gammel, misvisende bestemmelse om, at biomasse må tælles med som en CO2-neutral vedvarende energikilde.

Bente Hessellund Andersen og Lærke Falbe Hansen
Miljøbevægelsen NOAH

Biomasse kan være sortere end kul

Dan Jørgensen har selv udtrykt bekymring omkring brugen af biomasse til energiproduktion i en artikel i Altinget. Netop størrelsesordenen fremhæver han som en problematik forbundet med ressourcen: "kloden kan ganske enkelt ikke levere biomasse nok på en bæredygtig måde", skriver han. En erkendelse vi i NOAH længe har efterlyst i diverse nationale og europæiske klimaplaner, inklusiv i den nye revision af VE-Direktivet.

Dan Jørgensen skriver, at "biomasse kan være sortere end kul, hvis det stammer fra træer, der ikke genplantes". Men biomasse kan også være sortere end kul, selv om der genplantes.

Vi har desuden set flere tilfælde, hvor energivirksomheder, heriblandt Ørsted og HOFOR, har modtaget leverancer af træ fra skove, der ikke lever op til det, som virksomhederne lover. Det har blandt andet været dokumenteret, hvordan amerikanske og estiske leverandører fælder hele træer og ofte også store områder i gamle værdifulde skove og undlader genplantning. Og hvis der genplantes, sker det ofte i form af hurtigtvoksende plantager med ringe biodiversitet.

Dan Jørgensen skriver i artiklen, at man i Folketinget for nyligt har indført lovkrav, som fremover skal sikre dokumentation for, at biomassen kommer fra lovligt fældede træer, og at træer genplantes. Han anerkender altså, at der ikke har været ordentlig kontrol med leverandørernes håndtering af ressourcen.

Velvidende at biomasse kan være sortere end kul, er dette på mange måder en falliterklæring. Ikke mindst set i lyset af at energiselskaberne i mange år har omtalt det træ, der afbrændes i Danmark, som "bæredygtig biomasse".

Han forsøger at berolige læserne med, at biomasse kan være bæredygtigt, hvis det er resttræ fra "bæredygtig skovdrift", savværk eller papirproduktion, eller træ, som er taget ud af skovene, fordi der skal tyndes ud. Men dette argument falder til jorden ud fra kendsgerningen om, at der simpelthen ikke eksisterer resttræ nok til at dække den efterspørgsel, der er kommet på biomasse til energiformål.

Udtyndingstræer og resttræ er som nævnt også efterspurgt i en lang række andre brancher såsom møbel- og papirindustrien, og det er bedre for biodiversiteten og jordens kulstoflager at lade toppe og grene ligge i skovbunden end at fjerne dem til forbrænding.

Han udtrykker det jo selv så fint: "kloden kan ganske enkelt ikke levere biomasse nok på en bæredygtig måde".

BECCS-teknologien er problematisk

Dan Jørgensen slutter af med at sætte sin lid til den såkaldte BECCS-teknologi (Bio-Energy with Carbon Capture and Storage) som går ud på at producere og afbrænde en masse biomasse og dernæst fange den CO2, der udledes fra forbrændingsanlæggene, og lagre den i undergrunden.

BECCS er problematisk på en række områder. Lagringen af CO2 via CCS-teknologien er både energi- og vandkrævende og meget dyr. Indtil videre har den heller ikke vist betydelige resultater. Derudover vil produktionen af den biomasse, der skal indgå i processen være meget arealkrævende og i konkurrence med anden anvendelse af arealerne.

Lagringen af CO2 via CCS-teknologien er både energi- og vandkrævende og meget dyr. Indtil videre har den heller ikke vist betydelige resultater.

Bente Hessellund Andersen og Lærke Falbe Hansen
Miljøbevægelsen NOAH

Men alligevel er BECCS-teknologien en fuldstændig central del af regeringens klimaplan, da den i sig selv skal sikre en CO2-reduktion på 4-9 millioner ton i 2030. "Fangst og lagring af biogen CO2" skal desuden ifølge den grønne delaftale i finansloven bidrage til at reducere emissionerne, og ifølge aftalen om CCS skal lagring af CO2 give negative emissioner.

Så på trods af, at Dan Jørgensen i artiklen udtrykker et ønske om, at biomasse skal være en "overgangsløsning", vidner BECCS-teknologiens rolle i klimaplanen og de nyligt indgåede aftaler om et ønske om fortsat at anvende biomasse i den danske energiproduktion og efterfølgende lagre CO2 fra afbrændingen og lade det tælle som negative emissioner.

Så hvad mener du egentlig, klimaminister Dan Jørgensen?

Dan Jørgensen bør positionere sig kritisk i EU

Vi forventer at Dan Jørgensen på Danmarks vegne positionere sig kritisk overfor kommissionens foreslåede revision af VE-direktivet og arbejder aktivt for, at biomasse i fremtiden ikke længere regnes som en vedvarende energikilde. Han bør delagtiggøre sine ministerkolleger fra de andre EU-lande i sin erkendelse af, at det danske eksempel ikke bør gentages - heller ikke som "overgangsløsning".

Alt andet vil være hyklerisk, de danske fejlinvesteringer taget i betragtning.

At erkende sin fejl og være et foregangsland i udfasning frem for udbredelse af biomasse vil for alvor være noget at kunne bryste sig af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00