Nyt forslag skal forenkle regler

BUREAUKRATI: Folketinget behandlede tirsdag et forslag, der på en række områder skal forenkle kommunernes arbejde på natur- og miljøområdet. Kvalitetsstyring skaber dog bekymring.
Anders Jerking

Der skal luges ud i de regler og procedurer, som kommunerne er underlagt på natur- og miljøområdet. Det blev regeringen og KL enige om i kommuneaftalen for 2013.

Aftalen bliver nu udmøntet i et lovforslag – L192 – som Folketinget førstebehandlede tirsdag (se forslagene under denne artikel).

Alle Folketingets partier bakker op om regelforenklingen, men et punkt i forslaget vækker dog bekymring hos Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det drejer sig om, at kvalitetsstyringssystemet for de kommunale sagsbehandlingstider nu ikke længere skal være obligatorisk.

Dokumentation

Det indeholder forslaget: 

Det foreslås, at kommunalbestyrelsernes forpligtelse til efter vandforsyningsloven at underrette miljøministeren om deres tilsyn med vandforsyningerne forenkles.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsernes og miljøministerens forpligtelse til at underrette Sundhedsstyrelsen om af-gørelser efter vandforsyningsloven forenkles, og at Sundhedsstyrelsens faste klageadgang over afgørelser efter vand-forsyningsloven ophæves.

Det foreslås, at bestemmelsen i vandløbsloven om miljø- ministerens godkendelse af regulativer for de tidligere amts- vandløb ophæves.

Det foreslås, at udgifterne til administration af offentlige pumpelag fremover skal være brugerfinansierede.

Det foreslås, at lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdets ophæves.

Herudover har regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt en række særskilte ændringer af administrative forskrifter og praksisser med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering.

 


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00