Partier nærmer sig aftale: Staten skal tage kontrollen over fremtidens havvindmølleprojekter

Der skal sættes en stopper for, at private fremover kan tage initiativ til en ny havvindmøllepark, fremgår det af aftaleudkast. Det statslige udbygningstempo af havvind er ikke nok for at nå klimamålet i 2030, advarer vindmøllebranchen.

Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Havvindmølleudbygningen mere end 15 kilometer ude på havet skal kun foregå ved statslige udbud.

Det fremgår af et aftaleudkast til en ny ”åben dør-ordning”, som Altinget er i besiddelse af, der i disse dage forhandles i energiforligskredsen.

Åben dør-ordningen sætter rammerne for nye vedvarende energianlæg på havet, hvor projektudviklerne selv udvælger lokaliteten, udfører forundersøgelser og står for finansieringen modsat havvindmølleprojekter, som udbydes af staten.

Ordningen var oprindeligt tænkt til at motivere olie- og gasselskaber til at udforske og investere mere i Nordsøen, men blev siden overført til vindmøller.

Vi er bekymrede, fordi regeringen med forslaget reelt stopper muligheden for markedsdrevet udbygning af havvind langt fra kysten, som jo vil være de områder, hvor hovedparten af fremtidens havvind skal bygges.

Martin Risum Bøndergaard, Politisk chef i Wind Denmark

Ifølge aftaleudkastet skal det fremover være nemmere for kommuner og ministeren at afvise kystnære projekter, og så indføres en afstandsbegrænsning, så der fremover kun kan ansøges om åben dør-projekter inden for 15 kilometer fra kysten.

Med det håber regeringen og forligskredsen at imødegå lokal modstand mod vindmølleprojekter tæt på kysten og samtidig kridte banen til et "paradigmeskifte fra enkeltstående havvindmølleparker til energiøer," fremgår det.

Bliver udkastet til aftalen vedtaget af forligskredsen, kan det dog være ”katastrofalt” både for klimamålet og for danske Power-to-X projekter, lyder reaktionen fra vindmøllebranchen.

Bekymret vindbranche
Brancheforeningen Wind Denmark har derfor sendt et 11 siders langt notat til alle ordførerne, hvor de advarer mod regeringens udspil og kritiserer analysearbejdet bag.

”Vi er bekymrede, fordi regeringen med forslaget reelt stopper muligheden for markedsdrevet udbygning af havvind langt fra kysten, som jo vil være de områder, hvor hovedparten af fremtidens havvind skal bygges,” siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.

Læs også

Altinget har ønsket at stille en række spørgsmål til klimaminister Dan Jørgensen (S) om sagen, men gennem hans presseafdeling lyder det, at ”da der spørges ind til elementer, som i øjeblikket er del af fortrolige drøftelser i forligskredsen, kan ministeren ikke kommentere.”

Vil fokusere på energiøer
Det vil Enhedslisten og Venstre til gengæld gerne, og de bakker umiddelbart op om den aftaletekst, som partierne forventes at drøfte på det kommende møde i energiforligskredsen.

”Jeg har ikke hørt om nogle konkrete projekter langt ude på havet, hvor det her vil give problemer. Så jeg er ikke sikker på, at jeg helt ser problemet,” siger Carsten Kissmeyer, der er Venstres forsyningsordfører.

Det står der i aftaleudkastet

Der indføres en afstandsbegrænsning, så der fremover kun kan ansøges om åben dør projekter inden for 15 km fra kysten (0-15,0 km), svarende til den afstand, der i dag gælder for den kommunale indsigelsesret.

Afstandsbegrænsningen sikrer overensstemmelse med ordningens formål vedrørende kystnær havvindsudbygning og muliggør, at statslige arealreservationer på havvindsarealer i udgangspunktet kan løftes uden at kompromittere statens sikring af gode placeringer til fremtidig havvindsudbygning via statslige udbud.

Havvindsudbygning via statslige udbud begrænses ikke og vil således fortsat være mulig inden for 15 km fra kysten.

Han fortæller, at han har aftalt et møde med Wind Denmark, men tilføjer hurtigt, at ordningen oprindeligt var tiltænkt mindre projekter. Og fremtidens udbygning bliver store energiøer langt væk fra kysten. De to planlagte energiøer ventes færdige i 2033.

”Selvom Danmark har mange farvande, så er det Nordsøen, hvor vi har udvalgt nogle store projekter, og der kræves der større og mere overordnet planlægning,” siger Kissmeyer.

EL: Brug for mere planlægning
Han bakkes op af Enhedslisten.

”Vi har allerede planlagt to energiøer, og de vil betyde, at vi får for meget strøm og derfor bliver afhængig af at eksportere. Det er jo ikke sådan, at det bare gælder om at have flest mulige vindmøller,” siger Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens energiordfører.

Ifølge ham har åben dør-ordningen ikke bidraget med god planlægning, men derimod en række kystnære projekter med problemer med lokal befolkning, dyreliv og myndigheder.

”Det bliver bedre nu, og også med den kommende havplan, hvor der kommer en bedre plan for havarealerne. Og så har vi de statslige udbud, og her kan vindmølleselskaberne bare byde ind. Så aftalen skal gerne give bedre styring, og det synes vi er positivt,” siger Søren Egge Rasmussen.

Regeringen må mene, at myndighederne er bedre end markedsaktørerne bag Power-to-X-projekterne til at forudsige hvor, hvornår og hvor meget grøn energi, der er brug for frem mod 2030. Det mener vi bare ikke noget peger på er tilfældet.

Martin Risum Bøndergaard, Politisk chef, Wind Denmark

Statslig udbygningstempo bør 'konkurrenceudsættes'
Hos vindmøllesektoren er man enig i, at det kan være godt med statslig planlægning. Og ifølge Martin Risum Bøndergaard er det også forventningen, at de statslige udbud også fremover vil være hovedmotoren i havvindsudbygningen.

Men han stiller sig kritisk over for, at det skal føre til et stop for private selskabers initiativer.

”Jeg er bange for, at man begår en stor fejl, hvis man lukker muligheden or at supplere med et markedsdrevet udbygningsspor, der sikrer, at vi ’konkurrenceudsætter’ det statslige udbygningstempo – som lige nu ikke ser ud til at være hurtigt nok i forhold til klimamålet i 2030,” siger vindsektorens politiske chef.

Truer Power-to-X-eventyr
Han peger på, at et stop for privates projekter længere ude på havet kan risikere at bremse det Power-to-X-eventyr, de samme politikere ellers har store forhåbninger til. Power-to-x vil sige at producere grønne brændsler som for eksempel brint, metanol eller ammoniak, der er skabt på vedvarende energi fra eksempelvis vindmølle- eller solenergi.

Men Power-to-X-projekter kræver meget store mængder strøm, og den mest effektive, balancerede og billigste løsning er ifølge Wind Denmark, at der skabes rammevilkår med en enkel og fleksibel mulighed for på eget initiativ at tilvejebringe sin egen støttefri vedvarende elproduktion.

Her kunne åben dør-ordningen give markedsaktørerne den mulighed.  

”Regeringen må mene, at myndighederne er bedre end markedsaktørerne bag Power-to-X-projekterne til at forudsige hvor, hvornår og hvor meget grøn energi, der er brug for frem mod 2030. Det mener vi bare ikke noget peger på er tilfældet,” siger Martin Risum Bøndergaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Risum Bøndergaard

Politisk chef, Green Power Denmark
cand. scient. pol.

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

Carsten Kissmeyer

Fhv. regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland
cand.oecon. (Aarhus Uni.), pædagogikum