Professor: Vanskeligt at se, at Baltic Pipe vil blive bremset af Folketinget

DEBAT: Forsyningssikkerhed er et fundament for energipolitik, og her giver gasinfrastrukturprojektet Baltic Pipe god mening. Med den får vi en fysisk forbindelse direkte til norsk gas i en tid, hvor Tyra-platformen i Nordsøen er lukket, skriver Bent Ole Gram Mortensen.

Af Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut

I maj 2020 er der blevet offentliggjort et borgerforslag om at stoppe gasinfrastrukturprojektet Baltic Pipe. Se forslaget her. Projektet indebærer, at det danske gastransmissionsnet bliver forbundet med Europipe II, en gasledning i Nordsøen, der transporterer naturgas fra Norge til Tyskland.

Efter ilandføring af gassen på den jyske vestkyst føres gassen tværs over Jylland, Fyn og Sjælland. Det sker primært via etablering af nye gasledninger.

Kun i dele af Jylland genbruges eksisterende gastransmissionsnet. Baltic Pipe kan transportere, hvad der svarer til 4-5 gange det danske naturgasforbrug.

Borgerforslag er en relativ ny ordning, der giver mulighed for, at 50.000 borgere, der har stemmeret til folketingsvalg, kan få et konkret forslag sat til afstemning i Folketinget som beslutningsforslag.

Ordningen er etableret ved lov nummer 1672 af 26. december 2017, og administrationen er fastlagt ved bekendtgørelse nummer 35 af 17. januar 2018.

Gassen er tiltænkt Polen og ikke Danmark
Forslaget blev offentliggjort den 5. maj i år, har nu frem til 1. november 2020 til at samle mindst 50.000 støtter. Sker det, vil forslaget blive forelagt Folketinget. Det er nu temmelig tvivlsomt, om borgerforslaget vil kunne vinde gehør i Folketinget. Det vil der i det følgende blive givet fire grunde til.

For det første er projektet blevet drøftet i Folketinget, blandt andet som et paragraf 20-spørgsmål, uden at der har manifesteret sig et flertal mod projektet. Ganske vist er fossile brændsler noget et folketingsflertal gerne vil udfase, også før Baltic Pipe forventes afskrevet i 2053.

Men gassen er ikke tænkt til forbrug i Danmark men derimod i Polen, hvor den kan fortrænge den mere forurenende kul. Og der forventes et positivt dansk samfundsøkonomisk udbytte af investeringen.

For det andet har Baltic Pipe en sammenhæng med den grænsedragning i østersøområdet, som Polen og Danmark i efteråret 2018 blev enige om, og som Folketinget tiltrådte primo 2019. Den grænsedragning har længe ligget uløst, og fik blandt andet den konsekvens, at en anden gasledning – Nord Stream fra Rusland til Tyskland – kom til at gå gennem dansk territorialfarvand.

Den eksklusive økonomiske zones grænser var ganske enkelt ikke fastlagt på daværende tidspunkt. Grænsedragningsaftalen blev tiltrådt af Folketinget (B69) uden stemmer imod eller blanke stemmer. S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF stemte for.

For det tredje blev projektet i 2015 opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse (PCI-projekter). Der er også klima- og miljøpolitik indblandet. Polen er storforbrugere af kul, som er en indenlandsk ressource.

Erstattes kul af naturgas, vil miljø- og klimaaftrykket mindskes, om end ikke så meget som hvis kulforbruget blev erstattet af ikke-fossile ressourcer.

For det fjerde vil Baltic Pipe øge Danmarks forsyningssikkerhed med naturgas. Det er ikke noget, vi normalt har behov for at tænke over, men netop i disse år er det faktisk aktuelt. Siden september 2019 og frem til oktober 2022 er Tyra-platformen i Nordsøen lukket.

Den skal efter mange års tro tjeneste renoveres, ja reelt genopbygges. Siden lukningen af Tyra, har Danmark været nettoimportør af naturgas. Det er ikke så underligt, al den stund at cirka 90 procent af naturgasproduktionen i den danske del af Nordsøen behandles på Tyra-platformen.

En dansk akilleshæl
Frem til genåbningen af Tyra eller færdiggørelsen af Baltic Pipe vil Danmark være afhængig af gasimport fra Tyskland, der selv importerer størstedelen af sin naturgas fra Holland, Norge og Rusland.

Forsyningssikkerhed er det klassiske fundament for energipolitik. Og her giver Baltic Pipe god mening. Forsyningssikkerhed er ikke så meget et spørgsmål om, hvorfra gassen i øjeblikket kommer, som hvilke alternativer vi har, hvis en forsyningskilde af den ene eller anden grund svigter. Her har Danmark to gode gaslagre.

Der er også indenlandsk biogasproduktion og som sagt under normale omstændigheder en stor naturgasproduktion i Nordsøen. Til gengæld har vi aktuelt kun én reel importforbindelse (fra Tyskland).

Hvad hvis den interconnector bliver lukket igennem længere tid? Dét er en dansk akilleshæl, og den vi er afhængige af, indtil Tyra genåbner. Med Baltic Pipe får vi en fysisk forbindelse direkte til norsk gas.

Det ville selvfølgelig have været rart, om den forbindelse til norsk gas var blevet etableret, før Tyra skulle renoveres. Alternativer og andet beredskab er imidlertid ofte et spørgsmål om omkostninger.

Først, da Danmark kunne videreføre den norske gas til Polen via Baltic Pipe-projektet, fandt en dansk regering businesscasen tilstrækkelig interessant til en direkte opkobling på norsk gas. Et andet alternativ – etablering af LNG-modetagefaciliteter i Danmark – er af økonomiske grunde helt fravalgt. Det er nu engang en politisk beslutning, hvor meget forsyningssikkerhed må koste.

Ovennævnte borgerforslag skal dog næppe heller ses som en ligegyldighed overfor energiforsyningssikkerhed. Der er i al fald to saglige grunde til at være betænkelige ved et projekt som Baltic Pipe.

Dels kan der være tale om en generel modstand mod investeringer i fossile brændsler (det kan eventuelt forlænge omstillingen til ikke-fossile brændsler), dels kan det være lokale bekymringer over de gener, som grundejere og kommuner vil opleve gennem etableringen af gasledningen.

Faktisk er der i samme anledning bebudet en retssag. Igen er det en politisk afvejning af hensyn. Disse hensyn – må man formode – har allerede indgået i de sidste par regeringers overvejelser. På den baggrund er det vanskeligt at se, at Baltic Pipe vil blive bremset af Folketinget – borgerforslag eller ej.

Forrige artikel Debat: Coronakrisen viser behovet for en styrket digital infrastruktur Debat: Coronakrisen viser behovet for en styrket digital infrastruktur Næste artikel Dansk Erhverv: Affaldstransport skal i udbud for at sløjfe tostrenget system Dansk Erhverv: Affaldstransport skal i udbud for at sløjfe tostrenget system
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.