Professor: Datadeling er et værdifuldt redskab for cirkulær økonomi

Af Bent Ole Gram Mortensen
Professor ved Syddansk Universitet

Regeringen har i september 2018 lanceret sin strategi for cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi synes at være ét af tidens modeord. Det samme gælder big data, og selv samme strategi indeholder et lille kapitel om data og digitalisering i en cirkulær økonomi.

Inden for de sidste tre år har blandt andre FN, EU og en række af EU's medlemsstater offentliggjort lignende tiltag.

I bund og grund er cirkulær økonomi blot en måde at fremme et bæredygtigt samfund på. Naturens ressourcer er ikke uudtømmelige, hvilket er et centralt element i cirkulær økonomi. Ved at recirkulere begrænsede ressourcer, som så bruges og genbruges mest muligt, understøtter vi en bæredygtig udvikling også for de generationer, der kommer efter os. Det samme nås ved effektiviseringer, hvor det samlede ressourceforbrug reduceres.

Disse tanker er bestemt ikke nye. Ethvert samfund med begrænsede ressourcer har incitament til at optimere ressourceudnyttelsen. Men i kølvandet på industrialiseringen og efterfølgende velstandsstigninger voksede der en brug-og-smid-væk-kultur frem. Den lineære økonomi, om man vil. Det er den, vi under fællesbetegnelsen cirkulær økonomi prøver at gøre op med.

Virksomheders rolle
Virksomhederne i Danmark er centrale aktører, hvis vi for alvor vil fremme den cirkulære økonomi. Der er allerede en del virksomheder, der har engageret sig i den cirkulære økonomi. Flere kunne gøre det og ofte i samarbejde med andre virksomheder. Industrien, fødevaresektoren samt bygge og anlæg nævnes ofte som indeholdende et stort potentiale. Og ambitionerne er tilsyneladende store.

Med de rette incitamenter på plads vil den cirkulære økonomi i Danmark kunne udvikle sig til stor gavn for landet.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor ved Syddansk Universitet

Således anfører regeringens advisory board for cirkulær økonomi i sine anbefalinger fra 2017, at Danmark skal ”forblive førende i Europa til at udvikle cirkulære teknologier”. Om vi rent faktisk har været førende, skal jeg lade være usagt. Men helt ny er tankegangen i Danmark ikke. Blandt andet findes der flere danske rapporter og notater om biomasseudnyttelse fra perioden 2011-2013.

Data skal deles
Virksomhederne skal helst have et grundlag for at handle. De har brug for data. Da den almene digitaliseringstendens også omfatter erhvervslivet, er der ofte en del data til stede. Dem skal vi blive bedre til at udnytte til at opbygge viden i danske virksomheder og til at forbedre forretningsmodellers og produkters design med fokus på holdbarhed, genbrug og genanvendelse.

I forsyningssektoren tales der om smart grids, hvor man ved hjælp af data og belastningsafhængige tariffer kan udjævne spidsbelastninger og dermed reducere investeringsbehovet i kapacitet. Samme øvelse må kunne laves med trafiksystemer, så data om trafiktæthed med videre deles med vognmænd for derved at reducere køkørsel.

Ofte er data først nyttige, når de deles. Private virksomheder kan vælge at betragte egne data som erhvervshemmeligheder og holde dem for sig selv. Er der tillid mellem parterne, kan der imidlertid ofte afdækkes muligheder til gensidig glæde på tværs af sektorer.

Et fremragende eksempel herpå er den nu prisbelønnede Kalundborg Symbiose. Alternativt kan digitale platforme med deling af oplysninger om overskudskapacitet i produktionsapparatet og mulige tiloversblevne ressourcer anvendes. Der skal skabes markeder for det, der kan indgå i den cirkulære økonomi. Den enes affald, den andens ressourcer. Tilsvarende kan offentlige myndigheder overveje, hvilke oplysninger de med fordel kan dele med erhvervslivet.

Rette incitamenter
Derudover er det altid godt med lovgivning, der ikke ligefrem økonomisk straffer ressourceudnyttelse; noget, den danske overskudsvarmeafgift på fjernvarmeværkers udnyttelse af industriel spildvarme har været kritiseret for.

Med de rette incitamenter på plads vil den cirkulære økonomi i Danmark kunne udvikle sig til stor gavn for landet. De miljø- og ressourceøkonomiske fordele er åbenbare, og dermed understøttes vigtige elementer som landets konkurrencekraft og forsyningssikkerhed.

Men vi skal ikke tøve. Andre lande har også fået øje på fordelene, og de, der ikke udnytter fordelene ved cirkulær økonomi, big data og digitalisering, risikerer deres eksistensgrundlag.