CO2-fangst kan vise sig at være dyr klimagambling

Den gode nyhed er, at det er ikke denne fossile business, de danske politikere har forelsket sig i. De vil have fangstanlæg på affaldsanlæg, biomassekraftværker og energitunge industrivirksomheder som for eksempel Aalborg Portland. Men lige præcis på disse områder findes der ingen effektive, omkostningseffektive og skalerbare løsninger ude på verdensmarkedet.

CO2-fangst og -lagring er en af de absolut dyreste og mindst omkostningseffektive løsninger, man kan satse på. 

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Åh, jo, man henviser til nogle små pilotprojekter, der er prækommercielle. Men de større CCS-projekter har været så dyre, at staterne måtte kaste endnu flere milliarder efter dem - så CO2-fangst er endt i politisk ”capture” eller anlæggene er lukket igen på grund af dårlig driftsøkonomi.

Endnu værre er, at anlæggene sluger masser af energi, og anlæggene lægger 11-44 procent oveni energiregningen.

På et tidspunkt hvor vi på grund af klimakrisen burde spare på energien og reducere afhængigheden af fossile brændsler, vil en for tidlig og overdreven satsning på CO2-fangst føre til ekstra energiomkostninger og øget afhængighed af fossil energi.

Hvordan det? Jo, så længe 53 procent af det danske bruttoenergiforbrug stammer fra fossile brændsler, så burde hovedopgaven for politikerne være at accelerere den grønne frigørelse fra fossilerne – ikke at øge forbruget af energi, hvor der også er fossile brændsler med i ligningen.

Onsdagens forlig lever heller ikke op til klimalovens krav om, at den grønne omstilling også ”skal ske så omkostningseffektivt som muligt”. CO2-fangst og -lagring er en af de absolut dyreste og mindst omkostningseffektive løsninger, man kan satse på.

Ja, jeg forstår, at mange gerne vil have et hurtigt fix på de hastigt eskalerende klimaproblemer. Men det nye forlig er ikke svaret.

Forhåbentlig er politikernes store økonomiske satsning på CO2-fangst og -lagring ikke et figenblad, der skal dække over, at man ikke vil stille bindende klimakrav til landbruget eller til den fossile vejtransport. 

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Vi burde i stedet investere big time i energieffektiviseringer, meget mere sol- og vind, jordvarme, varmepumper og elektrificering af industrien, plus opgradere det nedslidte elnet. Og desuden bør vi vådlægge mange flere lavbundsjorde i landbruget, plante meget mere skov og opskalere naturbaserede løsninger.

Blot et eksempel. Det er muligt at udtage og vådlægge 135.000 hektar lavbundsjorde for blot 9,18 milliarder kroner – det er prisskiltet på RGO´s model, hvor landbrugerne kompenseres for deres mistede driftstab – og dermed fjerne over 3 millioner tons CO2 i 2030.

Prisen er knap en tredjedel af, hvad regeringen og dens forligspartier vil bruge på teknologisk og kemisk CO2-fangst. Forskellen er bare, at den naturbaserede løsning her giver en sikker gevinst, mens politikernes model satser på en umoden teknologi med usikre gevinster.

På samme måde kunne man plante meget mere skov og fange millioner af tons CO2 på den naturlige måde. Den økonomiske skyggepris for at fange 1 ton CO2 via højproduktiv skovplantning af nåle- og løvtræer er kun 131-263 kroner per ton CO2, hvilket er mindst 3-5 gange billigere end de løsninger, som politikerne håber på engang i fremtiden.

Ligeledes kunne man fremskynde en række nødvendige reformer i landbruget, som nedbringer dette erhvervs udledning af drivhusgasser, der vil være langt billigere.

Forhåbentlig er politikernes brede forlig og store økonomiske satsning på CO2-fangst og -lagring ikke et figenblad, der skal dække over, at man ikke vil stille bindende klimakrav til landbruget eller til den fossile vejtransport.

I givet fald har man vekslet meget billigere og mere effektive klimaløsninger med en dyr og usikker fremtidsvision med at fange CO2 på skorstenene, der næppe vil virke i det omfang, politikerne drømmer om.

En højere CO2-afgift vil give ekstra incitamenter til alle markedsaktører til at spare på den fossile energi og omstille til grønne, effektive teknologier.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Samtidig ligner det økonomiske design nærmest gambling. Efter en historisk fossil markedsfejl satser politikerne nu på en dyr statslig pick-the-winner strategi, hvor man i to udbud vil give 26,8 milliarder kroner til to oligopolkonsortier for CO2-fangst. Det er ekstrem risikabelt.

Ikke alene mangler der konkurrence, men man vil også sælge en stand-alone teknologi, der indtil nu ikke virker eller også virker elendigt. Den øger vores fossile energiforbrug i de kommende år i stedet for at mindske det.

Hvis man endelig skulle vælge en vinder, ville det være meget bedre og give langt større klimaeffekt, hvis staten bruger samme pose penge på at fremme sol- og vindenergi og varmepumper, hurtigt udfaser gamle fossile forbrændingsmotorer og fossile fyr og sætter turbo på elektrificeringen af det danske samfund.

Det er trods alt markeder, hvor der er langt større konkurrence og løsninger skalerer langt hurtigere.

Det økonomiske design lider også af en anden alvorlig grundfejl. I Norge er man langt foran Danmark med at opbygge store offshore CO2-lagre, og det er muligt, at det piner de danske politikere.

Men så bør man også tage ved lære af det. Allerede i 1991 indførte nordmændene en dengang relativ høj CO2-afgift på olie- og gasindustrien, der gav dem klare incitamenter til at fange CO2 og lagre den.

Derfor: I stedet for at vælge en pick-the-winner fremgangsmåde og give 26,8 milliarder skattekroner til to store konsortier med en svært skalerbar teknologi, burde politikerne hellere forhøje CO2-afgiften til 1500 kroner per ton CO2 og indfase den langt hurtigere. På den måde kan man skabe de rette økonomiske rammevilkår først.

Jeg ville elske, hvis gårsdagens forlig var det, der kunne redde os ud af klimakrisen. Men det er en ekstrem usikker vej.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

En højere CO2-afgift vil give ekstra incitamenter til alle markedsaktører til at spare på den fossile energi og omstille til grønne, effektive teknologier. Og måske – måske ikke – vil nogle af dem, så finde det attraktivt også at satse på CO2-fangst og lagring.

Jeg ville elske, hvis det nye forlig var det, der kunne redde os ud af klimakrisen. Men det er en ekstrem usikker vej. Så kære politikere - tag en tænkepause.

I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udskyder de to planlagte udbud til tidligst i 2030, så man til den tid kan tage bestik af andre landes erfaringer og evaluere på den kommende CO2-fangst på Ørsteds biomassekraftværker, som allerede har fået 8,2 milliarder kroner fra staten.

Og lad være med at kaste ekstra statslige midler ind på at bygge en dyr infrastruktur med store rørledninger til at transportere CO2, inden vi ved, om det faktisk er en teknologi, der kan skaleres op på en omkostningseffektiv måde.

Den gode nyhed er, at der findes en masse andre grønne løsninger – som blandt andet sol- og vindenergi, varmepumper, elbiler og naturbaseret CO2-binding, som faktisk kan levere endnu større klimaeffekt for færre penge. Fokusér på dem i de næste år, skaler dem hurtigere op og indfør en højere CO2-afgift, der også sætter skub i markedet.