Af Lise Kirkegaard, Nicolai Malm & Rikke Søgaard Berth
Fra henholdsvis Operate A/S, Implement Consulting Group og Horten Advokatpartnerselskab

Der er fyret godt op under kedlerne på det effektiviseringstog, som i disse år buldrer frem mod de danske forsyninger.

Allerede inden sektoren er færdig med at leve op til de allerede aftalte effektiviseringskrav på 3,3 milliarder i 2020, er regeringen i gang med at finde nye effektiviseringspotentialer og har senest meddelt, at de ønsker at konkurrenceudsætte affaldssektoren.

Der hersker derfor ikke meget tvivl om, at effektiviseringsdagsordenen er kommet for at blive.

Tre dilemmaer for fremtidens forsyning
Alle kan være enige om, at en effektiv forsyningssektor er en forudsætning for et velfungerende velfærdssamfund. Men hvordan vi når derhen, og hvilke dilemmaer fremtidens forsyning, samfundet og forbrugerne bliver stillet overfor i processen, synes vi, er en debat værd.

Gennem vores arbejde som juridiske, strategiske og kommunikative rådgivere for forsyningssektoren ser vi helt konkret tre dilemmaer tegne sig for fremtidens forsyning.

Hvis vejen til effektiviseringer går via fusioner og konsolideringer, rejser det også et spørgsmål om, hvorvidt demokratiet bliver taget ud af ejerskabet.

Lise Kirkegaard, Nicolai Malm & Rikke Søgaard Berth
Hhv. Operate A/S, Implement Consulting Group og Horten Advokatpartnerselskab

For det første, hvordan prioriteres ønsket om forsyningssikkerhed, miljø og teknologisk udvikling over for ønsket om lavere takster? Er der fare for, at jagten på nye besparelser sker på bekostning af for eksempel miljø og klimatilpasning?

Et andet dilemma tegner sig i relation til begreberne selvstyre og strategi. Hvordan påvirker det for eksempel den lokale autonomi og styring, at forsyningssektoren i stigende grad detailstyres fra Christiansborg?

Og endelig, for det tredje: Hvad betyder det for det demokratisk funderede ejerskab, at der iværksættes en stadig mere central detailstyring, og at branchen konsoliderer sig i større enheder?

Hvad er prisen for lavere takster?
Der er uden tvivl fortsatte besparelser at hente i forsyningssektoren – spørgsmålet er bare, hvordan det gøres uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, forsat udvikling og grøn omstilling.

Fortsat forsyningssikkerhed kræver, at vi investerer i udvikling i sektoren. Men hvor meget skal selskaberne – og dermed vi alle gennem taksterne – investere for at fastholde en høj forsyningssikkerhed?

Den grønne omstilling stiller nye krav til produktion, opbevaring og distribution – for eksempel i forhold til biomasse og vindstrøm. Dette kræver investeringer og teknologisk udvikling. Det er vigtigt, at kravene om besparelser ikke sker på bekostning af fokus på miljø, klimatilpasning og teknologiudvikling. Hvordan sikrer vi de rette incitamenter til at understøtte dette?

For nogle, som for eksempel Roskilde, Lejre og Holbæk kommuner, der har fusioneret deres forsyninger til det nye selskab FORS A/S, er konsolidering vejen frem. HOFOR, der ejes af otte kommuner i hovedstadsområdet, er også et godt eksempel på en multiforsyningskoncern.

Konsolidering har flere oplagte fordele, blandt andet stordriftsfordele, muligheden for at rekruttere og fastholde medarbejdere med højt specialiserede kompetencer samt øget robusthed.

Hvem er bedst til at drive forsyning?
Effektiviseringsdagsordenen er samtidig et udtryk for, at Christiansborg og embedsværket i stigende grad ønsker at præge retningen for og driften af forsyningsselskaberne.

Det udfordrer den lokale autonomi og ledelsesrummet i forsyningsselskaberne og giver en usikkerhed, når regulering og krav ofte ændres.

Det er svært at lægge strategi og langsigtede investeringsplaner, når forsyningerne ikke kender deres fremtidige regulering, herunder deres indtægtsrammer.

Det rejser spørgsmålet: Hvor langt vi kan gå i den centrale styring uden at gå for meget på kompromis med den lokale autonomi? Fjerner vi potentielt muligheden og motivationen for at lave lokale løsninger i tæt samspil med nærområdet, når staten detailstyrer?

Hvad giver forbrugereje af fordele?
Hvis vejen til effektiviseringer går via fusioner og konsolideringer, rejser det også et spørgsmål om, hvorvidt demokratiet bliver taget ud af ejerskabet.

Den danske forsyningssektor udspringer af en demokratisk tankegang, et non-profit-princip og en tradition for forbrugereje.

Denne tilgang har historisk givet selskaberne en solid forankring i lokalsamfundet, og de lokale kunder har haft en unik mulighed for at udøve indflydelse på selskaberne via enten de andelsejede selskabers repræsentantskaber eller via påvirkning af kommunalpolitikerne.

Det lokale ejerskab og det forhold, at forsyningerne ofte har været en aktiv spiller i lokalområdet, har været med til at give de lokale forsyninger legitimitet.

Går vi mod større, robuste enheder, skal forsyningerne finde nye veje at agere i lokalsamfundet på og skabe legitimitet gennem, og kommunerne nye veje at søge indflydelse på for at sikre, at kunderne forsat oplever lokal forankring og indflydelse.