Analyse af 
Morten Øyen

Stop for havvindmøller har kastet ”chokbølger”: Fem nedslag fortæller hvorfor

En næsten 25 år gammel ordning, der kunne mangedoble produktionen af dansk klimavenlig strøm til havs, kan pludselig være på kant med EU-reglerne. Det varsler et stop for havvindsprojekter, der ikke spytter i statskassen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

I sidste uge kastede regeringen og dens embedsmænd grus i den ordning, der stod til at øge energien fra havvindmøller massivt.

Af frygt for ballade med EU om statsstøtteregler er den såkaldte ”åben dør-ordning” nemlig sat på pause på ubestemt tid.

Og klimaminister Lars Aagaard ser ikke lyst på situationen, der har kastet ”chokbølger” gennem dansk erhvervsliv.

”Med den viden, jeg har lige nu, frygter jeg, at ordningen ikke kan køre videre. Det anser jeg desværre som et sandsynligt udfald,” sagde Lars Aagaard til Børsen mandag.

Jeg er grøn, men jeg er også købmand.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

Men hvordan kunne der pludselig opstå tvivl om regler, der er næsten 25 år gamle? Hvorfor har det vakt ramaskrig i den danske vindbranche? Og hvad tænker de i Bruxelles?

For at kunne svare på det, må vi først skrue tiden lidt tilbage:

Stormløb mod ”glemt” ordning
Selvom den såkaldte åben dør-ordning næsten er 25 år gammel, så var der indtil sidste år ikke meget opmærksomhed omkring den. Kun syv mindre vindmølleparker var det blevet til. Mange år var der kun en eller slet ingen virksomheder, der ansøgte gennem ”åben dør”.

”Åben dør” kaldes ordningen, fordi den giver mulighed for, at energiselskaber ikke skal vente på, at staten laver udbud, men selv kan vælge et område på havet, hvor de støttefrit kan opstille vindmøller.

Men så røg ketchuppen ud af flasken: Fra 4. april til 30. juni sidste år modtager Energistyrelsen pludselig 43 ansøgninger. 1. juli trådte en ny skærpet ”åben dør”-ordning nemlig i kraft.

Nogle ansøgere blev afvist hurtigt på grund af formelle fejl, men blandt ansøgerne er der flere kæmpe havvindsprojekter – for eksempel har Ørsted og CIP sammen ansøgninger for i alt 5,2 gigawatt havvind, altså mere end dobbelt op på alt dansk havvind i dag og nok strøm til at forsyne millioner af husstande med grøn strøm.

I alt har 33 ansøgninger om danske havvindsprojekter siden juli ikke anet, om de var købt eller solgt.

Hvad tænker de i Bruxelles?
Nøglespørgsmålet nu kan koges ned til: Er det konkurrenceforvridende, hvis den danske stat ”gratis” giver et stykke havbund til en virksomhed til at producere strøm fra havvindmøller, blot fordi den kom ”først til mølle”?

Det mener regeringens embedsmænd, der er en chance for, fordi mistænkeligt mange ansøgere pludselig fandt ordningen attraktiv. Det er nok også styrket af, at blandt andet Ørsted – der har gigaprojekter blandt ansøgerne – har åbnet for, at man ”kan yde en form for samfundsmæssigt bidrag fra det her”.

Læs også

I EU-Kommissionen var man ifølge Altingets oplysninger dog overrasket over at blive ringet op fra Danmark i slutningen af januar med spørgsmål om en potentiel EU-fejde om åben dør-ordningen.

Det var ikke noget, der var på lystavlen der. Paradoksalt handler alle topmøder i EU for tiden om, hvordan man kan gøre det lettere at opsætte vindmøller og åbne for mere statsstøtte til produktion af grøn energi.

Politikerne har allerede ændret reglerne
Nu undersøger embedsmænd i Danmark og i Bruxelles så reglerne, men signalet fra de danske politikere har egentlig været klart et stykke tid:

Den åbne dør er allerede blevet lukket mere til. Og politikerne har ikke lagt skjult på, at man ønsker staten skal have kontrol over – og tjene penge på – de store vindprojekter ude på havet.

Derfor har Folketinget allerede strammet grebet om havvindmølleudbygningen og ført åben dør-ordningen tilbage til ”ånden” fra 1999, hvor det hed i lovbemærkningerne, at den var tiltænkt "små og kystnære projekter".

Det statslige udbud af havvindmølleparken Thor 20 kilometer ud for kysten på Jyllands vestkyst har allerede vist, at staten kan tjene penge på arealerne til vindmøller længere ude på havet.

Med ambitioner om at skrue voldsomt op for havvind, så er et afgørende spørgsmål for politikerne: hvordan kan det ske samtidig med, at der spyttes penge i statskassen?

Vi kan ikke få for meget grøn energi.

Tejs Laustsen Jensen
Direktør, Brintbranchen

”Jeg er grøn, men jeg er også købmand. Jeg går op i at nå vores klimamål, meeen jeg går også op i at beskytte de værdier, danskerne har. De to ting skal vi have forenet, og det sidder vi og kigger på nu,” som klimaminister Lars Aagaard (M) sagde til Berlingske i januar.

”Åben dør” kan få økonomi i prestigeprojekt til at smuldre
Selvom ”stormløbet” mod åben dør-ordningen sidste år kunne være en historie om private virksomheder, der vil flerdoble vindkraft på dansk hav i dette årti, så blev de ikke modtaget med åbne arme.

Mediet Zetland har gennem aktindsigt kunne fortælle, at embedsmænd hurtigt begyndte at søge efter muligheder for at afvise projekterne. Og at de for eksempel advarede den daværende klimaminister om, at de mange foreslåede åben dør-parker kan have ”negativ indvirkning” på økonomien i fremtidige politisk besluttede udbud af havvindmølleparker.

Fagbladet Ingeniøren har afsløret, at Energistyrelsen især har frygtet for økonomien i Energiø Bornholm, hvis Ørsted og CIP får lov til at bygge to mølleparker i Østersøen, sådan som de har ansøgt gennem åben dør-ordningen.

Det skyldes, at åben dør-projekterne vil sende meget store mængder strøm ud på nettet, hvilket vil få prisen på strøm til at falde og dermed reducere indtægterne til statens første energiøprojekt. Dermed kan prestigeprojektet ende med at give et milliard-underskud, skrev Ingeniøren tilbage i november.

Det handler også om grønne brintdrømme
Når Energistyrelsens nødbremse har vakt ramaskrig i erhvervslivet, skyldes det ikke kun solidaritet med nogle klemte virksomheder eller klimamål.

Det handler også om, at de mange åben dør-projekter kan være med til at skubbe på et såkaldt dansk power-to-x-industrieventyr.

Det er både politikere og erhvervslivs håb, at Danmark kan lave stor business ud af at omsætte grøn strøm fra havvindmøller til brint, der enten så kan laves til grønne brændstoffer til fly og skibe, eller sendes mod Tyskland og gøre de store industrier der mere klimavenlige.

Det kræver dog helt enormt meget strømproduktion, hvis det skal ske. Og de statslige udbud har det med at tage cirka 10 år om at blive realiseret. Derfor har det været håbet, at åben dør-ordningen kunne bruges til at få fart på store mængder af grøn strøm til den power-to-x-industri, mange håber hurtigt vil koble sig på.

”Der har været en sejlivet myte, og jeg møder den stadig, men vi kan ikke få for meget grøn energi. Vi har brug for vildt massive mængder for at kunne producere power-to-x til os selv og til Europa. Den opgave kan vi tage på os, men det kræver virkelig meget vedvarende energi,” som Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, sagde til Altinget i januar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Tejs Laustsen Jensen

Direktør, Brintbranchen, bestyrelsesmedlem, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00