Stop for havvindmøller har kastet ”chokbølger”: Fem nedslag fortæller hvorfor

I EU-Kommissionen var man ifølge Altingets oplysninger dog overrasket over at blive ringet op fra Danmark i slutningen af januar med spørgsmål om en potentiel EU-fejde om åben dør-ordningen.

Det var ikke noget, der var på lystavlen der. Paradoksalt handler alle topmøder i EU for tiden om, hvordan man kan gøre det lettere at opsætte vindmøller og åbne for mere statsstøtte til produktion af grøn energi.

Politikerne har allerede ændret reglerne
Nu undersøger embedsmænd i Danmark og i Bruxelles så reglerne, men signalet fra de danske politikere har egentlig været klart et stykke tid:

Den åbne dør er allerede blevet lukket mere til. Og politikerne har ikke lagt skjult på, at man ønsker staten skal have kontrol over – og tjene penge på – de store vindprojekter ude på havet.

Derfor har Folketinget allerede strammet grebet om havvindmølleudbygningen og ført åben dør-ordningen tilbage til ”ånden” fra 1999, hvor det hed i lovbemærkningerne, at den var tiltænkt "små og kystnære projekter".

Det statslige udbud af havvindmølleparken Thor 20 kilometer ud for kysten på Jyllands vestkyst har allerede vist, at staten kan tjene penge på arealerne til vindmøller længere ude på havet.

Med ambitioner om at skrue voldsomt op for havvind, så er et afgørende spørgsmål for politikerne: hvordan kan det ske samtidig med, at der spyttes penge i statskassen?

Vi kan ikke få for meget grøn energi.

Tejs Laustsen Jensen
Direktør, Brintbranchen

”Jeg er grøn, men jeg er også købmand. Jeg går op i at nå vores klimamål, meeen jeg går også op i at beskytte de værdier, danskerne har. De to ting skal vi have forenet, og det sidder vi og kigger på nu,” som klimaminister Lars Aagaard (M) sagde til Berlingske i januar.

”Åben dør” kan få økonomi i prestigeprojekt til at smuldre
Selvom ”stormløbet” mod åben dør-ordningen sidste år kunne være en historie om private virksomheder, der vil flerdoble vindkraft på dansk hav i dette årti, så blev de ikke modtaget med åbne arme.

Mediet Zetland har gennem aktindsigt kunne fortælle, at embedsmænd hurtigt begyndte at søge efter muligheder for at afvise projekterne. Og at de for eksempel advarede den daværende klimaminister om, at de mange foreslåede åben dør-parker kan have ”negativ indvirkning” på økonomien i fremtidige politisk besluttede udbud af havvindmølleparker.

Fagbladet Ingeniøren har afsløret, at Energistyrelsen især har frygtet for økonomien i Energiø Bornholm, hvis Ørsted og CIP får lov til at bygge to mølleparker i Østersøen, sådan som de har ansøgt gennem åben dør-ordningen.

Det skyldes, at åben dør-projekterne vil sende meget store mængder strøm ud på nettet, hvilket vil få prisen på strøm til at falde og dermed reducere indtægterne til statens første energiøprojekt. Dermed kan prestigeprojektet ende med at give et milliard-underskud, skrev Ingeniøren tilbage i november.

Det handler også om grønne brintdrømme
Når Energistyrelsens nødbremse har vakt ramaskrig i erhvervslivet, skyldes det ikke kun solidaritet med nogle klemte virksomheder eller klimamål.

Det handler også om, at de mange åben dør-projekter kan være med til at skubbe på et såkaldt dansk power-to-x-industrieventyr.

Det er både politikere og erhvervslivs håb, at Danmark kan lave stor business ud af at omsætte grøn strøm fra havvindmøller til brint, der enten så kan laves til grønne brændstoffer til fly og skibe, eller sendes mod Tyskland og gøre de store industrier der mere klimavenlige.

Det kræver dog helt enormt meget strømproduktion, hvis det skal ske. Og de statslige udbud har det med at tage cirka 10 år om at blive realiseret. Derfor har det været håbet, at åben dør-ordningen kunne bruges til at få fart på store mængder af grøn strøm til den power-to-x-industri, mange håber hurtigt vil koble sig på.

”Der har været en sejlivet myte, og jeg møder den stadig, men vi kan ikke få for meget grøn energi. Vi har brug for vildt massive mængder for at kunne producere power-to-x til os selv og til Europa. Den opgave kan vi tage på os, men det kræver virkelig meget vedvarende energi,” som Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, sagde til Altinget i januar.