Tænk blåt – så gråt!

Af Jens Christian Riise
Chefkonsulent i Niras

Ifølge den nylige State of the Nation-rapport udgivet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) skal der investeres op mod 55 mia. kr. i de kommende år, hvis Danmarks kloakker fremover skal kunne håndtere regn- og spildevand tilfredsstillende. Det er rigtig mange penge at hælde i kloakken! Derfor skal vi tænke os om.

Nogle forskere mener, at kloak­ker er den bedste langtidsinve­stering (se bl.a. Ingeniøren 9. november 2012), andre mener, at LAR-løsninger er de mest omkostningseffektive. Ingen af dem har ret. Her bør netop ikke vælges mellem den ene eller den anden metode: Den optimale løsning findes i en omkostningseffektiv kombination af alle tilgængelige løsninger. NIRAS' erfaringer viser, at hvis vi tænker ud af boksen og identificerer alternative løsninger på tværs af fag og organisationer med fokus på vandets kredsløb, er der mange penge at spare på både anlæg og drift.

Tænk i helheder
Men først er vi nødt til at stoppe op - og tænke hel­hedsorienteret: Hvor kommer vandet fra? Og hvor løber det hen? Overflade- og regnvand skal så vidt muligt ikke ende i kloakkerne; det skader ofte mere, end det gavner. Især ved skybrud skal vi kunne håndtere vandet på overfladen og ikke primært investere i faskiner eller kloakker. Det er alligevel ikke samfundsmæssigt rentabelt at dimensionere efter ekstreme hændelser.

NIRAS' erfaringer viser, at hvis vi tænker ud af boksen og identificerer alternative løsninger på tværs af fag og organisationer med fokus på vandets kredsløb, er der mange penge at spare på både anlæg og drift.

Jens Christian Riise
Chefkonsulent, Niras

Derfor samler vi kræfterne på tværs af vandforsyning, spildevands-selskaber og kommunens fag­områder (planlægning, vand, natur, spildevand, vej og park, beredskab mv.) for at finde de løsninger, der er optimale lokalt. Alle berørte parter skal inddrages, for det gælder om at skabe ejerskab i processen. Det er afgørende at identificere win-win-løsninger, hvor spildevandsselskaber, kommuner og private lodsejere og borgere kan se sig selv som en del af løsningen. Og ikke mindst skal vi kunne spare penge og gavne miljøet og samfundet som hel­hed. Og det kan vi, hvis vi tør tænke på tværs og følger van­dets kredsløb.

Valget af LAR-løsninger, våd­områder, rekreative grønne parker eller meterhøje betonrør dybt under jorden afhænger af den lokale kontekst og de lokale aktører. Vi begynder med de nemme og billige løsninger og ser, hvor langt vi kan komme. Først herefter anvender vi de dyrere kloakløsninger. Og NIRAS' erfaringer viser, at vi når langt med rela­tivt billige overfladeløsninger, når der skal klimatilpasses.

Derfor siger vi "Tænk blåt - så gråt!"