V: Nej tak til kystråd og kystfond

Af Anni Matthiesen (V)
Naturordfører
Torsdag 26. januar behandlede vi i Folketingssalen et beslutningsforslag fra Enhedslisten og Alternativet om at oprette et nationalt kystråd og etablere en fond til finansiering af kysthåndtering.
Det stemte vi fra Venstres side nej til.
Ikke fordi vi ikke anerkender vigtigheden af den udfordring, vi står over for, med hvordan vi bedst håndterer vores kyster. Hvordan vi bedst beskytter danske virksomheder, kældre, stuer og haver. Og hvordan dette gøres i balance med natur og miljø.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Det mål tror jeg, vi alle kan være enige om. For Danmark er et kystland. Næsten en million danskere bor mindre end én kilometer fra kysten, og vi har en af verdens længste kyststrækninger målt på areal. Derfor kan ekstremt vejr få alvorlige konsekvenser for os alle. Med udsigt til flere og flere ekstreme vejrfænomener må vi selvfølgelig forberede os bedst muligt fra alle sider.
Ikke brug for flere ekspertråd
Nej, det er skam ikke problemstillingen, vi er uenige i. Vi stemte nej til Enhedslisten og Alternativets beslutningsforslag, fordi vi mener, at selvom intentionen i beslutningsforslaget er god nok, ja, så er det en anden vej vi skal gå. Det er en anden type løsninger, vi skal lede efter.
De opgaver, som Enhedslisten og Alternativets foreslåede kystråd skulle varetage, mener jeg, allerede er varetaget af kommunerne og Kystdirektoratet i den nuværende lovgivning.
Anni Matthiesen (V)
Vi har ikke brug for at oprette alle mulige nye ekspertråd lige nu. Med den kystanalyse, som blev færdiggjort i september sidste år, har vi allerede et godt billede af, hvor der kan være behov for kystbeskyttelse. Desuden vurderer vi, at de rette kriterier for vurdering af behovet for kystsikring allerede fremgår af kystbeskyttelsesloven. Det er der ikke behov for at bruge nye ressourcer på. De opgaver, som Enhedslisten og Alternativets foreslåede kystråd skulle varetage, mener jeg, allerede er varetaget af kommunerne og Kystdirektoratet i den nuværende lovgivning.
Ikke alene er forslaget om et kystråd overflødigt. Med forslaget ville vi også risikere at oprette endnu en bureaukratisk enhed, der komplicerer procedurerne for kystsikring. Det er jeg ikke interesseret i. Med den seneste ændring af kystbeskyttelsesloven sørgede vi netop for at forenkle procedurerne på området.
Kystfond kan koste danskerne dyrt
Når det kommer til forslaget om at lave en national fond for kysthåndtering, så må jeg også bare sige, at finansieringen er tvivlsom. Enhedslisten og Alternativet ønsker, at forsikringsselskaberne skal betale. Men finansieringen hviler på usikre forudsætninger, og i sidste ende risikerer vi, at danskerne kommer til at betale dyrt.
Nej, vi skal tænke ud af andre baner. Vi har brug for reelle løsninger.
Reelle løsninger er netop det, vores regering er i gang med at lave. Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan vi bedst muligt kan understøtte kommunerne og grundejerne i så omkostningseffektiv en kystbeskyttelse som muligt. Vi er i tæt dialog med kommunerne – for vi skal løfte vores fælles ansvar.
Omtalte personer
Indsigt
Morten Dyrholm48 år30. maj
Senior Vice President, MarCom, Sustainability og Public Affairs, Vestas Wind Systems, bestyrelsesmedlem, Dansk Erhverv
Lars Weiss55 år30. maj
Direktør for byudvikling i Urban Partners og bestyrelsesleder, Argo
Holger Spangsberg Kristiansen56 år30. maj
Kommunaldirektør, Faxe

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Dyr strøm er ved at splitte Norden ad
- Martin Rossen om vejen fra Statsministeriet til EU: Magt er noget andet i Bruxelles















