Virksomheder efter FN-klimarapport: Sæt tempo på den grønne omstilling og lav en dansk brintstrategi

FNs klimapanel, IPCC, konkluderer i sin netop udsendte rapport, at det står rigtig skidt til med vores planet. Klimaforandringerne er i fuld gang, og hvis ikke vi trykker speederen i bund, er der stor risiko for, at vi ikke når Parisaftalens mål om maksimalt 1,5 grads temperaturstigning. Heldigvis kender vi en del af løsningerne.

En af dem er grøn brint i transportsektoren, som kan yde et væsentligt bidrag til at bekæmpe vores CO2-udslip og bremse klimaforandringerne.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi får en dansk brintstrategi og en handlingsplan, der kan skabe et aftagermarked for brint til transport og gøre det økonomisk rentabelt for industrien at udbrede teknologien, skalere brintproduktionen og udnytte det potentiale, som Danmark har.

Grøn brint til den tunge transport
Grøn brint er en afgørende nøgle i omstillingen til en fossilfri transportsektor og kan dække en anseelig del af energiforbruget i transportsektoren som et af de få alternativer til fossile brændsler. Med nogle af verdens største vindmølleaktører, en lav elpris kombineret med en geografisk fordel, der giver os adgang til at høste billig havvindmøllestrøm, har Danmark gode forudsætninger for at blive førende på brintområdet.

Brintkøretøjer udleder ikke CO2, da den eneste udledning er vand, og hvis brinten er fremstillet fra vedvarende energi, er der tale om en 100 procent nulemissionsløsning.

Niels-Arne Baden, Jens Egholt Rasmussen, Lars Jakobsen, Nina Caroline Hjorth og Søren Bjerregaard Pedersen

Vi har brug for mere sol og vind, men da den store øgede mængde vedvarende energi overstiger vores forbrug, er det nødvendigt at tænke i alternative lagringsmetoder. Med de kommende udbygninger af vindmøllekapaciteten vil det være oplagt at benytte denne ressource til at producere grøn brint til transportsektoren.

Forudsætningen for, at vi kan opskalere produktionen af grøn brint er, at et aftagermarked hjælpes på vej – blandt andet gennem implementeringen af flere brintdrevne transportmidler.

Især den tunge og intensive transport vil drage stor nytte af at skifte de fossile brændsler ud med brint. Det vil de, da en af de store fordele er, at man med et brintkøretøj ikke behøver at gå på kompromis med sit kørselsmønster. Busser, tog og lastbiler forsynet med en brintdrevet brændselscelle tilbyder den fornødne fleksibilitet i forhold til rækkevidde, vægtkapacitet og optankningstid, som vi kender i dag. Brintkøretøjer udleder ikke CO2, da den eneste udledning er vand, og hvis brinten er fremstillet fra vedvarende energi, er der tale om en 100 procent nulemissionsløsning.

Brug for et sammenspil af teknologier
Transportdiskursen har længe været domineret af et stort fokus på batteriteknologien, men ikke alt forbrug kan dækkes udelukkende af batterier.

Busser, tog og lastbiler forsynet med brændselsceller har en lang rækkevidde på en enkelt optankning, der for brintbusser tager cirka fem til otte minutter. Til sammenligning kræver for eksempel en batteridrevet bus, foruden plads til batteriet, en fuld opladningstid på 7-8 timer eller en såkaldt ”sjatopladning”, hvor busserne kan hurtiglade mellem nogle kortere kørestræk.

Det stiller store krav til infrastrukturen og kan være en udfordring, specielt inden for den kollektive trafik, hvor vi er afhængige af, at busserne kan køre døgnet rundt og skifte mellem korte og lange ruter.

Det betyder ikke, at vi skal favorisere en teknologi fremfor en anden. Der er mange forskellige transportopgaver, der skal løses, og det vil afhænge af funktion og transportbehov, hvorvidt det er smartest at bruge batterier eller brint. Batterier og brint komplementerer hinanden ved at levere CO2-reduktioner i forskellige dele af transportsektoren, og vi kan ikke tillade os at prioritere én teknologi fremfor en anden.

Vi har brug for både brint og batterier i kampen mod klimakrisen, og derfor er der brug for nogle rammevilkår, der gør, at teknologierne kan eksistere på samme vilkår.

Gode rammevilkår er nødvendige
For at vi kan få brinten ud på de danske veje, er det nødvendigt at investere i udbygningen af en sammenhængende brintinfrastruktur og brinttankstationer, der kan benyttes af både brintdrevne biler, busser og lastbiler.

Konkrete incitamenter kan blandt andet bestå i, at man i udvalgte områder øremærker midler til køb af brintbusser og herved skaber et aftagermarked for den grønne brint.

Niels-Arne Baden, Jens Egholt Rasmussen, Lars Jakobsen, Nina Caroline Hjorth og Søren Bjerregaard Pedersen

Endvidere er der brug for at skabe en motivation for slutbrugerne og operatørerne til at ville forsøge sig med større udrulning af brintteknologien i deres drift på de strækninger, hvor brint er den mest konkurrencedygtige nulemissionsløsning. Det gælder især på de ruter, hvor der stilles store krav til fleksibiliteten i driften, skalerbarheden, optankning og rækkevidde.

Konkrete incitamenter kan blandt andet bestå i, at man i udvalgte områder øremærker midler til køb af brintbusser og herved skaber et aftagermarked for den grønne brint.

I andre Europæiske lande bliver brintbusserne rullet ud i større volumen, og netop volumedriften er essentiel for at vi kan sikre en bæredygtig totaløkonomi. Udrulningen af brintbusser og udbygningen af infrastrukturen vil betyde, at produktionen kommer op i en skala, som gør løsningerne mere kommercielt levedygtige, hvilket forventeligt vil fremme udrulningen af andre brintkøretøjer i transportsektoren.

Dernæst har vi brug for nogle udbud i den offentlige transport, der sidestiller brint- og batteriteknologien, som begge værende nulemissionsteknologier, og gør det muligt for producenter af for eksempel brintbusser at byde ind på samme vilkår som batteribusser.

Det er ikke tilfældet i dag, da vi med de seneste udbud fra nogle af de danske trafikselskaber ser et øget fokus på at beskrive krav og betingelser til drift af batteribusser og el-ladeinfrastruktur. Det stiller brintteknologierne i en væsentligere dårligere position, da der er andre krav til infrastrukturen og koststrukturen for brint.

Andre motivationsskabende faktorer kunne være skattelempelser for for eksempel logistikvirksomheder, der skifter til brintdrevne lastbiler eller en attraktiv særbehandling af nulemissions køretøjer, der vil give adgang til miljøzoner i byerne, gratis parkering eller dedikerede vejbaner til brintkøretøjer.

Et stort arbejde venter forude
Vi har travlt, hvis vi skal nedsætte vores CO2-udslip, og derfor er det vigtigt, at vi får en handlingsplan, der kan medvirke til, at vi får brintteknologien op i skala og ned i pris.

Brintteknologien er klar til transportsektoren, og vi har allerede en stærk brintværdikæde, som rummer et stort potentiale for både eksport, vækst og beskæftigelse. Vi har også en række virksomheder, som er klar til at udbrede brint i transportsektoren, og som har mange års erfaring i implementeringen af brint- og brændselscelleprojekter verden over.

De har alle oplevet en positiv effekt af den store efterspørgsel fra udlandet, men der er brug for, at vi også får skabt de rette incitamenter for en efterspørgsel fra et dansk hjemmemarked, som kan være med til at understøtte den betydelige gevinst, som brint indeholder for Danmark.

Den grønne omstilling er uundgåelig, hvis vi skal bremse klimaforandringerne, men den skal samtidig medvirke til at drive den fremtidige vækst, og vi har brug for en strategi, der kan sætte retningen for de regulatoriske rammer og give det nødvendige boost til den danske brintbranche.