Ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikke-fossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgningsog tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet, skal ses i sammenhæng med VE-lovens § 25.

Bestemmelsen er med L 2022 804 gjort teknologineutral, og omfatter nu alle vedvarende energikilder herunder solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Biogasanlæg anses ikke for at være et bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet.

Den del af lovforslaget, der vedrører justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg, omfatter også visse biogasanlæg, jf. VE-lovens § 43 f og § 43 g. Ud over de specifikke bestemmelser nævnt her, følger dette også med tilstrækkelig tydelighed af VE-lovens kapitel 1 om bl.a. formål og anvendelsesområde for reglerne, jf. ovenfor. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for en klarere præcisering. For en nærmere beskrivelse af, hvilke anlæg der er omfattet af denne del af lovforslaget, henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 21.