4. december 2023 kl. 08.00Ministersvar
Hans Kristian Skibby svarer Jeppe Bruus
Hans Kristian Skibby (DD) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om at redegøre for provenuberegningen bag lempelsen for hotellers rumvarmeafgift i forbindelse med FL 2019
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 85, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for provenuberegningen bag lempelsen for hotellers rumvarmeafgift i forbindelse med FL 2019, jf. svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 717 af 8. september 2020 (folketingsåret 2019-20), samt i nærværende lovforslag? Svaret bedes opgjort både før og efter tilbageløb og adfærd. Særligt fald i provenufaldet fra 50 mio. kr.
til 45 mio. kr. og til 5 mio. kr. ønskes underbygget.
til 45 mio. kr. og til 5 mio. kr. ønskes underbygget.
Svar fra mandag den 4. december 2023
Med Aftale om finansloven for 2019 blev det skønnet, at en lempelse for hotellers rumvarme ville medføre et mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.
Af svar på SAU alm. del – spm. 717 af 8. september 2020 fremgår det, at mindreprovenuet udgør ca. 45 mio. kr. fra 2025.
Ændringen i provenuskønnet dækker over to modsatrettede forhold. Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (juni 2020) blev elvarmeafgiften nedsat til EU’s minimumsniveau fra 2021. Det reducerer mindreprovenuet med ca. 10 mio. kr. I samme aftale blev rumvarmeafgiften forhøjet med ca. 6 kr./GJ fra 2021, hvilket øger mindreprovenuet med ca.
5 mio. kr. Nettoeffekten på 5 mio. kr. dækker over reduktionen i provenuskøn fra 50 til 45 mio. kr.
I lovforslaget fremgår det, at lempelsen for hotellers rumvarme skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. i 2024 faldende til ca. 5 mio. kr. i 2030.
Forskellen til de tidligere skønnede ca. 45 mio. kr. kan tilskrives to forhold. Med aftale om Grøn skattereform for industri mv.
(juni 2022) omlægges rumvarmeafgiften, så energiafgiften reduceres og C 2 -afgiften øges. Det medfører et lavere spænd mellem energiafgiften for rumvarme og niveauet for proces. C 2 -afgiften øges for både rumvarme og proces.
Desuden skønnes med Klimastatus og –fremskrivning 2023 et markant lavere fossilt indhold i fjernvarmen frem mod 2030 end tidligere, hvilket ligeledes reducerer mindreprovenuet ved at nedsætte afgiften for hotellers rumvarme.
Af svar på SAU alm. del – spm. 717 af 8. september 2020 fremgår det, at mindreprovenuet udgør ca. 45 mio. kr. fra 2025.
Ændringen i provenuskønnet dækker over to modsatrettede forhold. Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (juni 2020) blev elvarmeafgiften nedsat til EU’s minimumsniveau fra 2021. Det reducerer mindreprovenuet med ca. 10 mio. kr. I samme aftale blev rumvarmeafgiften forhøjet med ca. 6 kr./GJ fra 2021, hvilket øger mindreprovenuet med ca.
5 mio. kr. Nettoeffekten på 5 mio. kr. dækker over reduktionen i provenuskøn fra 50 til 45 mio. kr.
I lovforslaget fremgår det, at lempelsen for hotellers rumvarme skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. i 2024 faldende til ca. 5 mio. kr. i 2030.
Forskellen til de tidligere skønnede ca. 45 mio. kr. kan tilskrives to forhold. Med aftale om Grøn skattereform for industri mv.
(juni 2022) omlægges rumvarmeafgiften, så energiafgiften reduceres og C 2 -afgiften øges. Det medfører et lavere spænd mellem energiafgiften for rumvarme og niveauet for proces. C 2 -afgiften øges for både rumvarme og proces.
Desuden skønnes med Klimastatus og –fremskrivning 2023 et markant lavere fossilt indhold i fjernvarmen frem mod 2030 end tidligere, hvilket ligeledes reducerer mindreprovenuet ved at nedsætte afgiften for hotellers rumvarme.
