Rune Lund (EL) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab efter en treårig periode med privat inddrivelse vælger at gå tilbage til offentlig inddrivelse, vil der derimod i princippet skulle indgås en (ny) fordringshaveraftale og gennemføres en tilkobling til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, i en særlig proces, der både skal sikre, at systemerne rent teknisk kan kobles til hinanden, og at fordringerne lever op til datakvalitetskrav m.v. med henblik på at sikre en lovlig inddrivelse. Ved tilkoblingen skal der således være styr på de fordringstyper, som PSRM skal kunne understøtte inddrivelsen af.
Herudover vil det skulle sikres – maskinelt og/eller manuelt – at alene fordringer, der er opstået efter skæringsdatoen for omvalget, kan modtages til inddrivelse i Gældsstyrelsen.
Samme fordring må således ikke være under både offentlig og privat inddrivelse. Et sådant ansvar vil primært påhvile forsyningsselskaberne, men risikoen for fejloversendelser øges, hvilket kan føre til efterfølgende oprydning og returnering af fordringer fra Gældsstyrelsen, der i et sådant tilfælde vil skulle bruge ressourcer på at håndtere denne opgave.
Det er ikke muligt at redegøre for, hvor mange årsværk der vil skulle afsættes til disse opgaver, da det vil afhænge af, hvor mange kommunalt ejede forsyningsselskaber der efter at have valgt privat inddrivelse ønsker at gå tilbage til offentlig inddrivelse. Herudover vil det konkret afhænge af de enkelte forsyningsselskabers fordringstyper, fordringernes datakvalitet, og hvor kompliceret det er at tilkoble deres it-systemer til PSRM.