9. december 2019 kl. 08.00Ministersvar
svarer Morten Bødskov
Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelsen af 18/11-19 fra Dansk Fjernvarme om bemærkninger til den politiske aftale om udnyttelse af overskudsvarme
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 82, Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 2019 fra Dansk Fjernvarme, jf. L 82 - bilag 1.
Svar fra mandag den 9. december 2019
Dansk Fjernvarme har henvendt sig til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg vedrørende den politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme fra april 2019 og det lovforslag, der er fremsat den 4. december 2019 (L 82), som har til formål at udmønte dele af aftalen.
1.
Dansk Fjernvarme bemærker overordnet, at den politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme ikke understøtter den efterfølgende indgåede ambition om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Dansk Fjernvarme anbefaler, at partierne bag aftalen genbesøger aftalen i forbindelse med regeringens klimahandlingsplan, med henblik på at indfri en højere andel af det overskudsvarmepotentiale, som går til spilde på grund af afgiftshindringer.
Kommentar Størstedelen af fossil varme fra industrien i princippet kan genanvendes som varme. Det blev i afgifts- og tilskudsanalysen om overskudsvarme vurderet, at afgiftssatsen på overskudsvarme optimalt set burde være ca. 25 kr. pr. GJ givet den aktuelle struktur for energiafgifterne. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det fulde potentiale for overskudsvarme kan udnyttes. Overskudsvarmen skal kunne konkurrere med anden varme i de specifikke geografiske områder. Afstanden til varmeværket og varmebehov i området kan være forhold, der er afgørende herfor. Med aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme opstilles hensigtsmæssige rammevilkår for en øget udnyttelse af overskudsvarme.
Overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med den øvrige varmesektor, hvor VEandelen i fjernvarmesektoren er stigende frem mod 2030. Potentialet for, at overskudsvarme erstatter fossile brændsler bliver dermed gradvist mindre over tid. Desuden vil varmen fra fossile brændsler ofte være kvoteomfattet.
C 2 -effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således usikre, herunder sammenhængen til regeringens 70 pct.-målsætning. Derfor er det hensigtsmæssigt, at den nye ordning evalueres to år efter ikrafttrædelse, sådan som det fremgår af aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme.
2.
Dansk Fjernvarme bemærker endvidere, at den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen har lagt yderligere hindringer i vejen for en omkostningseffektiv udnyttelse af overskudsvarme, idet der fortsat udestår regler for den certificeringsordning, som skal være grundlaget for en reduceret afgiftssats, ligesom der ikke fastsættes regler for forrentningselementet i aftaler mellem overskudsvarmeleverandør og fjernvarmeselskab.
Kommentar Den konkrete udformning af prisreguleringsregler og certificeringsordning for overskudsvarme skal indgå i et lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning, som fremsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det har ikke været muligt at færdiggøre de politiske forhandlinger om ny prisregulering, inden fremsættelsen af det lovforslag, der udmønter ændringerne i beskatningen af overskudsvarme. Det har dog været vigtigt for regeringen at fremsætte lovforslag om den fremtidige beskatning af overskudsvarme, for derved at skabe stabile rammevilkår og større sikkerhed for virksomhedernes investeringsbeslutninger.
3.
Dansk Fjernvarme vurderer desuden, at der i lovforslaget vedrørende omlægning af beskatningen af overskudsvarme er foreslået en stramning, der ikke har grundlag i den politiske aftale. Det drejer sig om, at der i lovforslaget, som har været i offentlig høring, stilles krav om, at der skal være sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. december 2019, for at en overskudsvarmeleverandør kan blive omfattet af den aftalte overgangsordning. Dansk Fjernvarme bemærker, at dette krav ligger ud over, hvad der politisk er aftalt. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at alle eksisterende overskudsvarmeprojekter vil søge om at forblive under de nugældende regler, hvilket også viser, at de nye regler næppe er bedre end de nugældende.
Kommentar Intentionen med overgangsordningen er at skabe sikkerhed om allerede igangsatte projekter og sikre, at virksomheder, der har investeret i tillid til gældende regler, ikke bliver ramt af markant anderledes afgiftsregler, ligesom forbrugerne kan have sikkerhed for, at varmepriserne ikke ændrer sig som følge af omlægningen. Det vurderes at være i overensstemmelse med aftaleteksten at stille krav om, at der inden for en rimelig frist er foretaget en fysisk leverance af overskudsvarme for at sikre, at det er eksisterende leverancer af overskudsvarme, der omfattes af overgangsordningen.
Det anerkendes dog, at en række overskudsvarmeprojekter kan indebære en længere projekteringstid, ligesom der i en række høringssvar er gjort opmærksom på, at der kan være lang ventetid på komponenter til varmepumper, som skal benyttes til projekterne. Lovforslaget er derfor ændret, så der stilles krav om, at der er sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. december 2020.
4.
Dansk Fjernvarme bemærker endelig, at forslaget indeholder en forhøjelse af elafgiften for elektricitet, der anvendes i varmepumper, der bruges til at levere køling til procesformål og som leverer varme til fjernvarme. Dansk Fjernvarme bemærker, at ændringen de facto vil betyde, at der skal betales fuld elvarmeafgift af al strøm til varmepumperne, da varmesiden skal bære elafgiften alene og at denne ændring ikke er omtalt i den politiske aftale.
Kommentar Hensigten med den foreslåede nye regel for anlæg, som både varmer og køler, er at fastsætte en fordelingsregel for elektricitet, der bruges i sådanne anlæg, så elforbruget fordeles mellem varmeproduktion og køling, som det fremgår af den politiske aftale. Forslaget vil generelt have den effekt, at elafgiften vil stige for anlæg, der samtidigt køler og fremstiller varme. Til gengæld vil overskudsvarmeafgiften i praksis bortfalde. Med forslaget fastsættes klare regler om fordelingen, som for nogle typer anlæg vil føre til en højere beskatning og i andre tilfælde en lavere, men uden den usikkerhed om reglerne, som er tilfældet efter gældende regler.
1.
Dansk Fjernvarme bemærker overordnet, at den politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme ikke understøtter den efterfølgende indgåede ambition om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Dansk Fjernvarme anbefaler, at partierne bag aftalen genbesøger aftalen i forbindelse med regeringens klimahandlingsplan, med henblik på at indfri en højere andel af det overskudsvarmepotentiale, som går til spilde på grund af afgiftshindringer.
Kommentar Størstedelen af fossil varme fra industrien i princippet kan genanvendes som varme. Det blev i afgifts- og tilskudsanalysen om overskudsvarme vurderet, at afgiftssatsen på overskudsvarme optimalt set burde være ca. 25 kr. pr. GJ givet den aktuelle struktur for energiafgifterne. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det fulde potentiale for overskudsvarme kan udnyttes. Overskudsvarmen skal kunne konkurrere med anden varme i de specifikke geografiske områder. Afstanden til varmeværket og varmebehov i området kan være forhold, der er afgørende herfor. Med aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme opstilles hensigtsmæssige rammevilkår for en øget udnyttelse af overskudsvarme.
Overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med den øvrige varmesektor, hvor VEandelen i fjernvarmesektoren er stigende frem mod 2030. Potentialet for, at overskudsvarme erstatter fossile brændsler bliver dermed gradvist mindre over tid. Desuden vil varmen fra fossile brændsler ofte være kvoteomfattet.
C 2 -effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således usikre, herunder sammenhængen til regeringens 70 pct.-målsætning. Derfor er det hensigtsmæssigt, at den nye ordning evalueres to år efter ikrafttrædelse, sådan som det fremgår af aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme.
2.
Dansk Fjernvarme bemærker endvidere, at den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen har lagt yderligere hindringer i vejen for en omkostningseffektiv udnyttelse af overskudsvarme, idet der fortsat udestår regler for den certificeringsordning, som skal være grundlaget for en reduceret afgiftssats, ligesom der ikke fastsættes regler for forrentningselementet i aftaler mellem overskudsvarmeleverandør og fjernvarmeselskab.
Kommentar Den konkrete udformning af prisreguleringsregler og certificeringsordning for overskudsvarme skal indgå i et lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning, som fremsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det har ikke været muligt at færdiggøre de politiske forhandlinger om ny prisregulering, inden fremsættelsen af det lovforslag, der udmønter ændringerne i beskatningen af overskudsvarme. Det har dog været vigtigt for regeringen at fremsætte lovforslag om den fremtidige beskatning af overskudsvarme, for derved at skabe stabile rammevilkår og større sikkerhed for virksomhedernes investeringsbeslutninger.
3.
Dansk Fjernvarme vurderer desuden, at der i lovforslaget vedrørende omlægning af beskatningen af overskudsvarme er foreslået en stramning, der ikke har grundlag i den politiske aftale. Det drejer sig om, at der i lovforslaget, som har været i offentlig høring, stilles krav om, at der skal være sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. december 2019, for at en overskudsvarmeleverandør kan blive omfattet af den aftalte overgangsordning. Dansk Fjernvarme bemærker, at dette krav ligger ud over, hvad der politisk er aftalt. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at alle eksisterende overskudsvarmeprojekter vil søge om at forblive under de nugældende regler, hvilket også viser, at de nye regler næppe er bedre end de nugældende.
Kommentar Intentionen med overgangsordningen er at skabe sikkerhed om allerede igangsatte projekter og sikre, at virksomheder, der har investeret i tillid til gældende regler, ikke bliver ramt af markant anderledes afgiftsregler, ligesom forbrugerne kan have sikkerhed for, at varmepriserne ikke ændrer sig som følge af omlægningen. Det vurderes at være i overensstemmelse med aftaleteksten at stille krav om, at der inden for en rimelig frist er foretaget en fysisk leverance af overskudsvarme for at sikre, at det er eksisterende leverancer af overskudsvarme, der omfattes af overgangsordningen.
Det anerkendes dog, at en række overskudsvarmeprojekter kan indebære en længere projekteringstid, ligesom der i en række høringssvar er gjort opmærksom på, at der kan være lang ventetid på komponenter til varmepumper, som skal benyttes til projekterne. Lovforslaget er derfor ændret, så der stilles krav om, at der er sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. december 2020.
4.
Dansk Fjernvarme bemærker endelig, at forslaget indeholder en forhøjelse af elafgiften for elektricitet, der anvendes i varmepumper, der bruges til at levere køling til procesformål og som leverer varme til fjernvarme. Dansk Fjernvarme bemærker, at ændringen de facto vil betyde, at der skal betales fuld elvarmeafgift af al strøm til varmepumperne, da varmesiden skal bære elafgiften alene og at denne ændring ikke er omtalt i den politiske aftale.
Kommentar Hensigten med den foreslåede nye regel for anlæg, som både varmer og køler, er at fastsætte en fordelingsregel for elektricitet, der bruges i sådanne anlæg, så elforbruget fordeles mellem varmeproduktion og køling, som det fremgår af den politiske aftale. Forslaget vil generelt have den effekt, at elafgiften vil stige for anlæg, der samtidigt køler og fremstiller varme. Til gengæld vil overskudsvarmeafgiften i praksis bortfalde. Med forslaget fastsættes klare regler om fordelingen, som for nogle typer anlæg vil føre til en højere beskatning og i andre tilfælde en lavere, men uden den usikkerhed om reglerne, som er tilfældet efter gældende regler.
