14. januar 2020 kl. 08.00Ministersvar
svarer Morten Bødskov
Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelsen af 22/11-19 fra SEP Sønderjylland og Viborg Fjernvarme om bemærkninger til lovforslag om genbrug af overskudsvarme
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 82, Spørgsmål 2
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2019 fra SEP Sønderjylland og Viborg Fjernvarme, jf. L 82 - bilag 5.
Svar fra tirsdag den 14. januar 2020
SEP Sønderjylland har henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg vedrørende den politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme fra april 2019 og det lovforslag, der er fremsat den 4. december 2019 (L 82), som har til formål at udmønte dele af aftalen.
1.
SEP Sønderjylland bemærker, at lovforslaget om omlægning af beskatning af overskudsvarme er kontraproduktivt for 2030-målet, da lovforslaget ikke bidrager til tilstrækkelig udnyttelse af overskudsvarme. Særligt kan genbrug af overskudsvarme fra store datacentre bidrage til opfyldelsen af målet om en reduktion af C 2 -udledningen med 70 pct. i 2030, og med klimadagsordenens alvor skal der ikke længere være plads til, at varme går tabt, når det kan afløse brugen af biomasse og gas.
Kommentar Det er væsentligt at overveje alle tiltag, hvis 70 pct.-målsætningen i 2030 skal opnås på den mest omkostningseffektive måde. Udnyttelse af overskudsvarme kan være et vigtigt bidrag hertil, men skal ses i sammenhæng med den øvrige varmesektor, hvor VE-andelen i fjernvarmen er stigende frem mod 2030. Potentialet, for at overskudsvarme erstatter fossile brændsler, bliver dermed mindre over tid. C 2 -effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne frem mod 2030.
Frem mod 2030 kan overskudsvarme dog fremrykke udfasningen af fossile brændsler.
Regeringen ønsker at skabe sikkerhed om allerede igangsatte overskudsvarmeprojekter, og lovforslaget indeholder derfor en overgangsordning, så eksisterende leverancer af overskudsvarme kan fortsætte på de nugældende regler i en overgangsperiode, hvis der er sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. december 2020.
2.
SEP Sønderjylland opfordrer til, at det fremsatte lovforslag ændres, så det fremmer genbrug af overskudsvarme, der ikke modtager vederlag for varmen.
Kommentar Det er i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme aftalt, at overskudsvarmeafgiften skal ændres fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ (2018-priser). Baggrunden for omlægningen er bl.a., at den nugældende vederlagsbeskatning giver anledning til usikkerhed i relation til, hvilke omkostninger, der skal medregnes i vederlaget, som gør afgiften vanskelig at administrere og giver usikre rammevilkår i forhold til at investere i udnyttelsen af overskudsvarme. Særlige satser for overskudsvarme, der leveres vederlagsfrit, vil udgøre en variant af vederlagsreglen, som netop foreslås afskaffet. En differentiering af afgiften vil desuden indebære et mindreprovenu.
De aftalte afgiftssatser for overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med lempelserne af elvarmeafgiften og udfasningen af PSO-afgiften, hvilket bidrager til at fremme eldrevne varmepumper, herunder til udnyttelse af overskudsvarme.
Samlet skønnes lovforslaget at øge udnyttelsen af overskudsvarme. Det er aftalt, at effekten af omlægningen evalueres to år efter ikrafttrædelse.
1.
SEP Sønderjylland bemærker, at lovforslaget om omlægning af beskatning af overskudsvarme er kontraproduktivt for 2030-målet, da lovforslaget ikke bidrager til tilstrækkelig udnyttelse af overskudsvarme. Særligt kan genbrug af overskudsvarme fra store datacentre bidrage til opfyldelsen af målet om en reduktion af C 2 -udledningen med 70 pct. i 2030, og med klimadagsordenens alvor skal der ikke længere være plads til, at varme går tabt, når det kan afløse brugen af biomasse og gas.
Kommentar Det er væsentligt at overveje alle tiltag, hvis 70 pct.-målsætningen i 2030 skal opnås på den mest omkostningseffektive måde. Udnyttelse af overskudsvarme kan være et vigtigt bidrag hertil, men skal ses i sammenhæng med den øvrige varmesektor, hvor VE-andelen i fjernvarmen er stigende frem mod 2030. Potentialet, for at overskudsvarme erstatter fossile brændsler, bliver dermed mindre over tid. C 2 -effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne frem mod 2030.
Frem mod 2030 kan overskudsvarme dog fremrykke udfasningen af fossile brændsler.
Regeringen ønsker at skabe sikkerhed om allerede igangsatte overskudsvarmeprojekter, og lovforslaget indeholder derfor en overgangsordning, så eksisterende leverancer af overskudsvarme kan fortsætte på de nugældende regler i en overgangsperiode, hvis der er sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. december 2020.
2.
SEP Sønderjylland opfordrer til, at det fremsatte lovforslag ændres, så det fremmer genbrug af overskudsvarme, der ikke modtager vederlag for varmen.
Kommentar Det er i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme aftalt, at overskudsvarmeafgiften skal ændres fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ (2018-priser). Baggrunden for omlægningen er bl.a., at den nugældende vederlagsbeskatning giver anledning til usikkerhed i relation til, hvilke omkostninger, der skal medregnes i vederlaget, som gør afgiften vanskelig at administrere og giver usikre rammevilkår i forhold til at investere i udnyttelsen af overskudsvarme. Særlige satser for overskudsvarme, der leveres vederlagsfrit, vil udgøre en variant af vederlagsreglen, som netop foreslås afskaffet. En differentiering af afgiften vil desuden indebære et mindreprovenu.
De aftalte afgiftssatser for overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med lempelserne af elvarmeafgiften og udfasningen af PSO-afgiften, hvilket bidrager til at fremme eldrevne varmepumper, herunder til udnyttelse af overskudsvarme.
Samlet skønnes lovforslaget at øge udnyttelsen af overskudsvarme. Det er aftalt, at effekten af omlægningen evalueres to år efter ikrafttrædelse.
