SEP Sønderjylland m.fl. har henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg vedrørende den politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme og det lovforslag, der er fremsat den 4. december 2019 (L 82), som har til formål at udmønte dele af aftalen.

SEP Sønderjylland deler ikke opfattelsen af, at L 82 vil fremme udnyttelsen af overskudsvarme, men at lovforslaget tværtimod vil være kontraproduktivt i forhold til at nå 70 pct.målet i 2030. Dette begrundes med en række synspunkter, som kommenteres nedenfor.

1.

SEP Sønderjylland bemærker, at der ikke bør lægges afgift på overskudsvarme, der nyttiggøres, men at der derimod skal lægges afgift på den overskudsvarme, der ikke genanvendes til opvarmning, medmindre tekniske eller økonomiske forhold forhindrer dette.

Kommentar Overskudsvarmeafgiften har grundlæggende til formål at finde en balance mellem hensynet til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme, der kan reducere det samlede energiforbrug, og hensynet til at undgå en afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.

I afgiftsmæssig forstand er overskudsvarme nyttiggjort varme, der ikke har medført et øget forbrug af fossile brændsler eller el. Hvis frembringelse af overskudsvarmen kræver yderligere brug af brændsel, er der tale om falsk overskudsvarme eller egentlig varmeproduktion.

Det er i praksis meget vanskeligt for myndighederne at påvise, om der er tale om falsk overskudsvarme, da der både er tale om et teknisk og økonomisk spørgsmål. Overskudsvarmeafgiften skal i den sammenhæng ses som en værnsregel, der sikrer de rette incitamenter til at energieffektivisere produktionsanlæg og undgå en bevidst produktion af overskudsvarme.

Dette skal ses i sammenhæng med, at afgifterne til produktionsprocesser er væsentligt lavere end afgiften på varmefremstilling, jf. tabel 1.

Tabel 1. Satser for energiforbrug Elektricitet Brændsler Rumvarme og varmt brugs56,2

4,5

-afgift på ca. 10-17 kr./GJ for rumvarme og proces, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem.

Stort set alt energi til proces vil i teorien kunne genanvendes som overskudsvarme, men det vil dog være meget dyrt at indfange og genbruge al energi fra proces i erhvervslivet.

En afgift på overskudsvarme, som det ikke kan betale sig at genanvende, vil derfor i praksis svare til, at virksomhedernes lave procesafgift forhøjes. Forslaget vil dermed udgøre en markant afgiftsforhøjelse på en væsentlig del af erhvervenes energiforbrug.

Det bemærkes, at såfremt procesafgiften forhøjes til niveauet for rumvarmeafgiften, vil der ikke være et afgiftsdrevet incitament til at lave falsk overskudsvarme og derved ikke noget behov for en overskudsvarmeafgift.

2.

SEP Sønderjylland bemærker, at afgiftsmodellen i L 82 er begrundet i risikoen for produktion af falsk overskudsvarme. Det bemærkes, at L 82 er en forringelse af den nugældende retstilstand, hvor vederlagsfri overskudsvarme ikke afgiftspålægges, og at der i en sådan situation ikke kan være rationelle argumenter for falsk overskudsvarme.

Kommentar Omlægningen vurderes i gennemsnit at være tilnærmelsesvis neutral for så vidt angår ekstern overskudsvarme. Det er dog korrekt, at omlægningen i visse tilfælde isoleret set vil føre til en højere beskatning af overskudsvarme, end tilfældet er i dag, da afgiften omlægges fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift pr. GJ varme. Vederlagsbeskatningen har medført en vis tilfældighed i beskatningen afhængig af, hvilket vederlag der tages for overskudsvarmen, og nogle virksomheder vil derfor opleve, at afgiften stiger.

Baggrunden for omlægningen er bl.a., at den nugældende vederlagsbeskatning giver anledning til usikkerhed i relation til, hvilke omkostninger der skal medregnes i vederlaget, som gør afgiften vanskelig at administrere og giver usikre rammevilkår i forhold til at investere i udnyttelsen af overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der leveres vederlagsfrit, da det vil være en videreførelse af den nugældende vederlagsbeskatning, som det netop er aftalt at afskaffe.

En sådan ændring vil desuden indebære et mindreprovenu.

De aftalte afgiftssatser for overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med lempelserne af elvarmeafgiften og udfasningen af PSO-afgiften, hvilket bidrager til at fremme eldrevne varmepumper, herunder til udnyttelse af overskudsvarme.

3.

SEP Sønderjylland bemærker, at certificeringsordningen udelukker, at overskudsvarme fra store datacentre kan udnyttes, da det er usandsynligt, at sådanne aktører vil lade eksterne komme ind i datacentrene eller lade sig underkaste ekstern beslutningskompetence i forhold til investeringer i energibesparende tiltag.

Kommentar Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke forpligtelser virksomhederne skal leve op til for at være berettiget til at anvende den lavere overskudsvarmesats på 10 kr. pr. GJ. Dette skal sammen med den konkrete udformning af prisregulering indgå i et lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning, som fremsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

4.

SEP Sønderjylland bemærker, at lovforslaget forhindrer varmeforsyninger i at etablere varmepumper, da det kun er de virksomheder, der leverer overskudsvarme, der må bruge COP 3-reglen. Dette betragter SEP Sønderjylland som et unødvendigt teknisk benspænd og foreslår, at varmeforsyninger skal kunne etablere, eje og drive varmepumperne.

Kommentar Efter gældende regler er det leverandøren af overskudsvarme, der kan anvende reglen om, at der alene skal betales afgift af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Dette skyldes, at det er leverandøren af overskudsvarme, der er afgiftspligtig og som kan opgøre overskudsvarmeafgiften.

Varmeforsyninger bør ikke stilles anderledes end andre modtagere af overskudsvarme, da det vil føre til en afgiftsmæssig forskelsbehandling af selskaber, der modtager overskudsvarme.

5.

SEP Sønderjylland bemærker, at lovforslaget ødelægger det afledte potentiale i vækst, eksport og arbejdspladser, som en øget udnyttelse af overskudsvarme kunne medføre i form af teknologiudvikling. Det bemærkes, at det bør give anledning til eftertænksomhed, når samtlige overskudsvarmeprojekter bestræber sig på at komme med under den foreslåede overgangsordning, da det kun kan betyde, at virksomhederne vurderer, at vilkårene forringes med L 82.

Kommentar Som bemærket ovenfor er det korrekt, at omlægningen i visse tilfælde vil føre til en højere beskatning af overskudsvarme end tilfældet er i dag, da afgiften omlægges fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift pr. GJ varme.

Lovforslaget vurderes dog at øge udnyttelsen af overskudsvarme ved at indføre en mere ensartet og enkel beskatning af overskudsvarmen, som fastsætter sikre rammevilkår for eksisterende og fremtidige overskudsvarmeprojekter, ligesom der etableres en 15-årig overgangsperiode for eksisterende leverancer af overskudsvarme. Overgangsordningen har til hensigt at undgå unødige prisstigninger og ændringer af leveringsvilkår for eksisterende varmekunder, der modtager overskudsvarme.