3. februar 2020 kl. 08.00Ministersvar
Kathrine Olldag svarer Morten Bødskov
Kathrine Olldag (R) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om konsekvenserne (på skatteprovenu og CO2-udledning) af at afskaffe afgiften på ’certificeret’ overskudsvarme fra virksomheder
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 82, Spørgsmål 9
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne (på skatteprovenu og CO2-udledning) af at afskaffe afgiften på ’certificeret’ overskudsvarme fra virksomheder. Med certificeret overskudsvarme menes, at det forudsættes, at afskaffelsen ikke fører til produktion af såkaldt ’falsk overskudsvarme’, men at overskudsvarmen certificeres som ’ægte’. Der ønskes oplyst det umiddelbare provenutab, både før og efter tilbageløb, samt provenutabet efter adfærd. Endvidere ønskes oplyst, hvori den ændrede adfærd består. Endelig ønskes oplyst, hvilken effekt tiltaget vurderes at have på CO2-udledningen.
Svar fra mandag den 3. februar 2020
Det er i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme aftalt, at overskudsvarmeafgiften skal ændres fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift på 25 kr./GJ (2018-priser). Det er desuden aftalt en lempet afgift på 10 kr./GJ for ekstern overskudsvarme, hvis virksomheden vælger at indgå i en aftaleordning med Energistyrelsen (certificeret overskudsvarme).
Afskaffes afgiften for ekstern overskudsvarme i en aftaleordning, vil det medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. Den ekstra varme vil fortrænge anden varme, hvoraf en del vil være afgiftsbelagt. Efter tilbageløb og adfærd vil ændringen dermed medføre et mindreprovenu på ca. 45 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nul-afgift for ekstern, certificeret overskudsvarme En aftaleordning kan reducere energiforbruget, herunder falsk overskudsvarme. Ved falsk overskudsvarme anvendes flere fossile brændsler mv. end nødvendigt for den egentlige produktion. Men selv ved en aftaleordning er det fortsat kompliceret at kontrollere, om der er tale om falsk overskudsvarme, da det kræver indsigt i både de energitekniske sider af anlægget og i økonomien i virksomheden, jf. Afgifts- og tilskudsanalyse 5 om overskudsvarme.
Det bemærkes, at i takt med at VE-andelen i fjernvarmen stiger frem mod 2030, vil potentialet, for at overskudsvarme erstatter fossile brændsler, blive mindre over tid. C 2 -effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne frem mod 2030.
Afskaffes afgiften for ekstern overskudsvarme i en aftaleordning, vil det medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. Den ekstra varme vil fortrænge anden varme, hvoraf en del vil være afgiftsbelagt. Efter tilbageløb og adfærd vil ændringen dermed medføre et mindreprovenu på ca. 45 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nul-afgift for ekstern, certificeret overskudsvarme En aftaleordning kan reducere energiforbruget, herunder falsk overskudsvarme. Ved falsk overskudsvarme anvendes flere fossile brændsler mv. end nødvendigt for den egentlige produktion. Men selv ved en aftaleordning er det fortsat kompliceret at kontrollere, om der er tale om falsk overskudsvarme, da det kræver indsigt i både de energitekniske sider af anlægget og i økonomien i virksomheden, jf. Afgifts- og tilskudsanalyse 5 om overskudsvarme.
Det bemærkes, at i takt med at VE-andelen i fjernvarmen stiger frem mod 2030, vil potentialet, for at overskudsvarme erstatter fossile brændsler, blive mindre over tid. C 2 -effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne frem mod 2030.
