svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til Dansk Affaldsforenings præsentation fra foretrædet for udvalget 6/5-20 om producent ansvar på emballage

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 112, Spørgsmål 25
Vil ministeren kommentere Dansk Affaldsforenings præsentation fra foretrædet for udvalget 6/5-20 om producent ansvar på emballage, jf. L 112 - bilag 10?

Svar fra mandag den 18. maj 2020
Dansk Affaldsforening har tidligere skriftligt præsenteret deres forslag til organisering af det udvidede producentansvar for emballage for udvalget. Dansk Affaldsforenings mundtlige præsentation for udvalget er i tråd med deres tidligere skriftlige henvendelse, og jeg henviser derfor til mit svar på spørgsmål 1 til L112.

Jeg bemærker derudover, at Dansk Affaldsforening i deres præsentation, jf. L 112 - bilag 10, anvender tal for genanvendelsesprocenter i Danmark, som ikke tager højde for den nye opgørelsesmetode, der er vedtaget i EU og skal anvendes fremadrettet. Med den nye metode skal alle medlemslande opgøre genanvendelse ensartet og baseret på mængden af affald, der reelt genanvendes, frem for den mængde, der indsamles til genanvendelse. Med den nye metode forventes genanvendelsesprocenten for især plastik-emballage at blive lavere i Danmark. I 2017 er genanvendelsesprocenten for plastikemballage opgjort til ca. 42 pct. Med den nye opgørelsesmetode anslås dette at svare til ca. 18 pct. reelt genanvendt plastikemballage.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00